Gå til "Ved ilden"

 

 

Et nemt og godt bål.

 

Kunsten at tænde et godt bål er lettere end du tror. Gennem mit arbejde med de yngste spejdere har jeg efterhånden udviklet en metode der giver resultat hver gang. Metoden består af 2 båltyper der er sat op indeni hinanden.

Pyramidebål                                     Pagodebål

 

Pyramidebålet er et bål hvor brændet står op, så det danner en spids eller en pyramide. Da det er mit tændingsbål bruger jeg ikke pinde på over 1 cm i tykkelse, og 10-15 cm længde. Nogle af pindene skærer jeg små spåner i så ilden bedre kan få fat i dem. Disse kalder jeg ildfængere. Det er vigtigt at dette bål er bygget op med tørt brænde.

 

Pagodebålet er mit hovedbål, og består af 5 cm tykt brænde. Man lægger 2 stykker brænde parallelt på bålstedet med 25-30 cm imellem. Ovenpå placeres 2 stykker på den modsatte led. Efterhånden rykkes stykkerne lidt ind mod midten, så bålet danner udseende af en pagode. Se billedet af det tændte bål herunder.

 

Pagodebålet når flammerne tager fat.

 

Start nu med at finde det fornødne brændsel. Pyramidebålet kræver 2 nævefulde 1 cm tykke stykker brænde. 4 ildfængere, og 1 nævefuld millimeter tynde kviste eller tørre grankogler, samt optændingsmiddel i form af avispapir, tændblok eller andet. Det er vigtigt at dette træ er tørt.

 

Til pagodebålet er det en fordel at træet er tørt, men er det let fugtigt kan det godt gå. Bålet vil blot ryge noget mere. Stykkerne skal være 5 omkring cm tykke, med undtagelse af stykkerne på taget der kun skal være 3 cm.

 

Kan DU se ansigtet i bålet.

 

Først laver jeg de nederste 2 fag af et pagodebål. Indenfor dette bygger jeg et pyramidebål af små pinde, ildfængere og tørre kviste, idet jeg sørger for at der er en åbning op mod vinden. I midten lægger jeg mit tændmateriale, hvadenten det er en tændblok, avispapir, grankogler eller barkspåner.

Så bygger jeg mit pagodebål op i en højde der svarer til pyramidens spids af 5 cm tykke stykker brænde. Efter at have antændt pyramidebålet, dækker jeg taget af pagoden med et lag 2 cm tykke stykker brænde.

Når pagodebålet er faldet sammen danner det et godt glødebål der samles mellem nogle tykke stykker brænde eller sten. Sørg for løbende at lægge brænde på i bålets kanter, så der altid er et godt glødebål i midten. Lav det eksempelvis som et stjernebål, så brændestykkerne kan bruges til at regulere ilden ved at trække dem ind og ud fra bålets midte.

Finsk ild: Et alternativ er at save et stykke ukløvet tørt brænde til en finsk ild. Brug en motorsav, og skær 2-4 krydsende spor ned fra toppen af brændet. Der er nu 4-8 trekanter foroven som gryden kan stå på.

Forneden i et af disse spor kan du med fordel, med spidsen af motorsaven, skære ind til midten af krydset, for at danne en ekstra iltkanal til underluften. Dette stikhul skal være vandret. Vend iltkanalen mod vinden når der tændes.

Den finske ild tændes ved at drysse rigeligt træspåner eller lidt smuldret tændbriket ned i midten af savsporene. Væd det med en smule lampeolie, og antænd det med en tændstik.

 

 

Tørt træ.

 

Når træet skoves regner man med at der fragtes lige så meget vand som træ ud af skoven. Frisk træ indeholder nemlig ca. 50 % vand.

 

 

Træet er først tørt nok til at brænde når vandindholdet er under 18 %.

 

Har du ikke en fugtmåler, kan du slå 2 stykker brænde mod hinanden. Lyder slaget skarpt og klangfuldt er brændet tørt, og lyder det hult og dødt er det for vådt. Alternativt kan du spytte på den ene ende af brændestykket. Hvis du kan puste bobler i spyttet, ved at puste gennem brændet fra den anden ende, er det tørt nok.

 

Sørg altid for at tørt brænde er beskyttet mod fugt både fra jorden og fra nedbør. Allerbedst er det hvis luften frit kan cirkulere hele vejen rundt om, og ind mellem brændet. En palle er glimrende til at skabe luft mellem brænde og jord, og med en god presenning til at dække den øverste 1/3 af stakken mod nedbør, er brændet godt beskyttet. Dermed er det kun luftens fugtighed og slagregn fra siden, træet kan tage imod.

 

 

En meter træ er ikke altid en meter træ.

 

Når vi taler brænde bør du være opmærksom på, at der er forskel på en stablet rummeter, en kasse rummeter og en skov rummeter brænde.

 

Mest brænde får du ved køb af en stablet rummeter. Her er brændet savet, kløvet og stablet tæt uden ret megen luft mellem stykkerne.

 

 

En kasse rummeter er i princippet en kasse på en meter i hver led, som brænde-stykkerne er blevet hældt hulter til bulter ned i. En kasserummeter indeholder fra halvdelen til 2/3 dele af den mængde brænde der er i en stablet rummeter. Jo kortere stykkerne i kassen er, des mere brænde vil der være.

 

En skovrummeter består af hele træstykker, oftest i længder på 2-3 meter. Skovrummeter er så unøjagtig et tal at det anbefales at få enten fastmasse-tallet angivet, eller mængden i kg. Dermed kan du med lidt matematik skabe dig et overblik over den reelle mængde. Dette træ er fortrinsvis til dem der selv har mod og energi på at gå igang med motorsaven.

Er træstykkerne i stakken lange og krumme, er indholdet af en rummeter træ lille. Jo kortere stykker, eller større diameter, desto større mængde brænde indeholder stakken.

 

 

Fastmassetallet i en stablet rummeter brænde.

 

Brændets længde Løvtræ Nåletræ
Under 60 cm 0,70 0,80
60 - 150 cm 0,65 0,75
150 - 250 cm 0,60 0,70
Over 250 cm 0,55 0,65

 

Fastmassen er den mængde træmasse der er i en M3 brænde. Et fastmasse tal på 1,0 svarer til at der ikke er luft mellem træet.

Ved kasse rummeter er fastmasse tallet 25-50 % lavere end i stablede rummetre.

 

 

Lidt om brændværdier.

 

Det er værd at tænke på at brændværdien i et kilo brænde er den samme, uanset træsorten. Det betyder, at der i et kilo af det dårligste kvas, er samme brændværdi som i et kilo hårdt træ.

 

 

Essensen i brændværdier er nemlig træets rumtæthed, og ud fra den kan man afgøre hvilken træsort der giver mest varme per rummeter. Her ligger bøg i toppen, og herefter følger i nævnt rækkefølge Eg, Ask, Elm og Birk. Fyr ligger i midten, og efterfølges af Pil, El og Lærk. Gran og Poppel kommer sidst.

 

Set i forhold til træernes tilvækst vil birk der ligger tæt på bøg og eg, men med en langt større tilvækst per år, faktisk rent brændemæssig være det bedste træ at sætte i en skov. Alene fordi tilvæksten er op mod dobbelt så stor i forhold til Eg og Bøg. Verden er dog ikke helt så simpel, da det også drejer sig om tætheden mellem træerne og jordbundsforhold. Tanken er dog interessant.

 

I praksis betyder træets rumtæthed at du bør betale 35-40 % mindre per rummeter brænde for gran, end for den tilsvarende rummængde bøg. Hvis du altså vil opnå den samme pris per kilo træ.

 

Tabellen angiver træernes brændværdi målt i tørstof,

og kløvbarheden ved tørt træ:

 

Træ art Rumtæthed (kg tørstof per M3) Kløvbarhed
Bøg 580 kg / kubikmeter Svær
Eg 570 kg / kubikmeter Mellem
Ask 570 kg / kubikmeter Svær
Elm 565 kg / kubikmeter Meget svær
Birk 540 kg / kubikmeter Meget svær
Ær = Ahorn 500 kg / kubikmeter Svær
Bjergfyr 490 kg / kubikmeter Meget svær
Pil 460 kg / kubikmeter Mellem
El 440 kg / kubikmeter Mellem
Skovfyr 430 kg / kubikmeter Mellem
Lind 420 kg / kubikmeter mellem
Gran 370 kg / kubikmeter Let
Poppel 370 kg / kubikmeter Let

 

 

 

Brændefyring er ikke farligt.

 

En ny rapport fastslår at fyring med brænde ikke er så skadelig, som det er angivet i danske medier henover vinteren. Det er af politikere og i flere medier beskrevet at partikler der udledes ved fyring med brænde, er lige så skadelige som partikler fra bilernes udstødning.

 

 

En undersøgelse viser nu at dette ikke er tilfældet. Det er godt nok den samme type partikler der tales om, men partiklerne fra brændefyring er i modsætning til udstødningspartikler, så store at de ikke kan sætte sig helt ude i de tyndeste dele af lungevævet, hvor de kan forårsage gener og sygdom som astma eller kræft. Uddrag af rapporten er lagt ud i medlemsbladet for Danske Torpare.

 

 

Dermed forsvinder politikernes argument for at beskatte fyring med brænde. Tilbage står så blot alle røg generne ved forkert fyring i villakvartererne landet over. Her må man som landbo atter erkende, at vi reguleres efter byboernes dårligdomme. Brænde vil altid ryge indtil der er godt gang i fyringen, eller hvis der fyres forkert. Og alt andet lige, vil generne hos naboen være større hvor folk bor tæt. Sådan er det vel.

 

 

 

Husk at I kan hjælpe andre til en bedre turoplevelse,

ved at give gode og gennemprøvede erfaringer og ideer videre til præsentation her på Vildmarksbassen.dk

 

 

Læg en mail i postkassen med jeres ide.

 

 

 

 

 

Opdatering af siden »

 

Siden bliver opdateret efter behov, og der laves et overordnet månedligt gennemsyn af Vildmarksbassen.dk

 

 

Her er du »

 

-Dutch oven

-Vild woodgas stove

    Princippet bag forgasningsbrænderen

-Lav din egen træforgasningsbrænder

-Den gode bålkaffe

-En supereffektiv vandvarmer

-Godt båludstyr fra loppemarkeder

    Æbleskivepander

    Bålgryder

    Toastjern

    Vaffeljern

-Popcorn på tur

-Et nemt og godt bål

    Tørt træ

    En meter træ er ikke altid en meter træ

    Lidt om brændværdier

    Brændefyring er ikke farligt

 

 

 

 

 

 

 

Vildmarksbassen.dk © 2008 • Rettigheder og nyheder

 

Velkommen til Vildmarksbassen.dk

 

Hjemmesiden for friluftlivet på det nære plan, og et lille indblik i livet hos en friluft-entusiastisk familie.

 

Vildmarksbassen.dk