Gå til "Ved ilden"

 

 

Lav din egen træ-forgasnings brænder - GDS > Gør Det Selv

 

Under lidt netsurfing har jeg fået en forkærlighed for konceptet Wood gas stove, eller på dansk, en træ-forgasnings brænder, på grund af den bedre udnyttelse af brændslet.

 

Det er en brænder der laver en sekundær forbrænding på den gas der ikke når at blive antændt ved den normale (primære) forbrænding af træ og faste fossile brændsler. Dermed skal der bruges mindre træ, til eksempelvis madlavning.

 

Faktisk følger det samme princip som blev brugt ved gasgeneratorerne der var monteret på bilerne under 2. verdenskrig. Her forbrændte man blot trægasserne i selve motoren. En lille krølle på historien er, at man med 2,5 kg træ kunne levere en mængde gas der svarer til 1 liter benzin på de daværende køretøjer.

 

Brænderen i beta versionen uden holder til gryde.

 

Denne version er bygget af en dåse baked beans (325 g)

samt en dåse ravioli (640g), sat ind i hinanden.

 

Brænderen har flere fordele:

- Den forbrænder kun naturmaterialer. Og er dermed CO2 neutral.

- Den er super økonomisk. Både ved et lavt forbrug, og i sparet købebrændsel.

- Den er ikke kritisk. Du kan brænde træ, tørrede brændenælder eller kogler.

- Den sparer vægt. Den er let i sig selv, og brændsel finder du undervejs.

- Eneste affald er forgasset trækul af samme type der bruges på grillen.

- Den beskrevne model bygges på 20 min og koster under 20 kr.

- Bålhygge ad libitum under brugen.

 

Men selvfølgelig også nogle bagdele:

- Effekten varierer med brænderens størrelse.

- Du får ikke hurtigere opvarmning end "bålets" størrelse.

- Brænderen kræver opsyn og løbende påfyldning.

- Den er langsommere end en multifuel brænder.

- Der er ikke noget sejt udstyr at flashe.

 

 

Se bygge videoen her.

 

Hvis du følger den lille video herover, og iøvrigt har bor og metalsaks tager det ikke mere end 20 minutter at rigge en funktionsduelig brænder til. Til gengæld er det uden nogen former for finish, hvor hvert minut ekstra vil komme igen på det gode udseende. En grydeholder kan laves af et kryds i pladejern, noget net, eller en dåse tun uden top og bund, samt en rigtig god stribe lufthuller.

 

Min første prøvekørsel blev med en god håndfuld træpiller. Her er problemet at de lukker til for underluften under forbrændingen, så jeg måtte røre lidt rundt i dem når de faldt sammen. Ikke desto mindre tog det 3 kvarter at brænde ud. Så succes på brændselsøkonomien !!! Men jeg skal have flere lufthuller forneden, så der bliver mere underluft til den primære forbrænding.

 

Denne brænder er fin til opvarmning af mindre mængder vand eller mad. Skal man igang med større mængder end en god liter, vil jeg anbefale at skalere brænderen op, og eksempelvis bruge malerbøtter. Et større brændkammer vil give en større effekt på selve brænderen.

 

Næste forsøg skal nok bygges af en 10 liter tjærespand med en 7,5 liters goribøtte indeni.

 

Her er en lille fotokavalkade af min træ-forgasningsbrænder:

     

 

  

 

     

 

*****

 

Egnet til brug ved:

 

                    

 

 

 

Princippet bag en træforgasningsbrænder

Her er skitseret princippet bag Wild stove.

 

Princippet ved alle træforgasningsbrændere er at bålet brænder som vi kender det via den primære lufttilstrømning i bunden af brænderen.

 

En sekundær luftstrøm trækkes samtidig op gennem mellemrummet omkring brændkammeret og suges ind i brændkammeret gennem hullerne foroven. Den sekundære luft er nu så varm at den antænder de uforbrændte gasser der frigøres under den primære forbrænding.

 

Altså virker brænderen ikke hurtigere end et tilsvarende bål, men den udnytter brændslet væsentlig bedre.

 

Man anslår at op til 40% af brændværdien i et åbent bål forsvinder gennem uforbrændte trægasser.

 

 

 

Husk at I kan hjælpe andre til en bedre turoplevelse,

ved at give gode og gennemprøvede erfaringer og ideer videre til præsentation her på Vildmarksbassen.dk

 

 

Læg en mail i postkassen med jeres ide.

 

 

 

 

 

Opdatering af siden »

 

Siden bliver opdateret efter behov, og der laves et overordnet månedligt gennemsyn af Vildmarksbassen.dk

 

 

Her er du »

 

-Dutch oven

-Vild woodgas stove

-Lav din egen træforgasningsbrænder

-Den gode bålkaffe

-En supereffektiv vandvarmer

-Godt båludstyr fra loppemarkeder

    Æbleskivepander

    Bålgryder

    Toastjern

    Vaffeljern

-Popcorn på tur

-Et nemt og godt bål

    Tørt træ

    En meter træ er ikke altid en meter træ

    Lidt om brændværdier

    Brændefyring er ikke farligt

 

 

 

 

 

 

 

Vildmarksbassen.dk © 2008 • Rettigheder og nyheder

 

Velkommen til Vildmarksbassen.dk

 

Hjemmesiden for friluftlivet på det nære plan, og et lille indblik i livet hos en friluft-entusiastisk familie.

 

Vildmarksbassen.dk