Få gode oplevelser "hinsidan"



Gode steder at besøge


Generelt er der langt mellem købstæder og større kulturelle højdepunkter på egnen hvor vi har torp. Til gengæld er der gode muligheder for at nyde naturens stilhed, og bruge den til nogle af feriens aktiviteter.


Vi kan i stedet anbefale at bruge de mange små kultur og natur seværdigheder i området. også kaldet Eko-museer. Her er over 80 små spændende seværdigheder. Lige fra den store kílde der har opslugt en hestevogn, flammefaldet, spruthuset, de flotte udsigter eller kobberstøberen. Alle er ting der ligger i eller ved Ätradalen. Følg linket nedenfor til "Eko museer i Ätradalen".


Naturen er i vores optik dalens største attraktion. Her er både sø og skov, og selv om vi er i det sydlige sverige bærer området præg af at Svenljunga kommune er den tyndest befolkede kommune i denne del af landet.
På trods af det faktum er det ikke så øde at du aldrig møder et menneske i skovene, eller støder ind i et hus der emmer af svensk originalitet. Kør blot en tur ad de små skovveje og se selv.


Endelig, når ensomheden bliver for trang, er der kun 25 km til shopping-mekkaet GEKÅS i Ullared. Her kan der powershoppes i skandinaviens største butik. Stedet har flere besøgende end Astrid lindgreens verden, og anses som sveriges største turist attraktion med 82 kasselinier og 11.000 kundevogne.


Lidt længere væk er kystbyerne som Falkenberg og Varberg et godt dagsprogram. Især Varberg har en stribe hyggelige restauranter langs kystlinien tæt ved fæstningen.


Eller måske bliver I fristet af et besøg i High Chaparel. En vaskeægte westernverden beboet af cowboys, indianere og helt almindelige borgere i den lille by ude på prærien. Lugten af krudt, hestesved og støvede veje er ikke langt væk i High Chaparel.


Er I mest til natur kan vi anbefale Hornborgasjön, som er kendt for tranedansen i foråret. Men også en over Storemossan og dets kulturum er et besøg værd. Storemossan er en højmose der er omkring 10 km i diameter. Her finder du storslået natur som sine steder minder om savannen, samt spektakulære vandreruter ud over højmosen.


Følg blot nedenstående links, og få mere inspiration til jeres ferie !!!





Eko-museer i Nedre Ätra dalen


Her finder du et bredt udsnit af mindre seværdigheder i og omkring elv-dalen. Der er samlet set mere end 80 steder, så start bilen og kør på opdagelse. Et hæfte med kort ligger på torpet.

Trivsel bygden


En regional hjemmeside drevet af 3 kommuner med alt hvad der sker af store og små ting i området. Her finder du alt fra loppemarkeder, cykelruter, fiskevand til spændende naturperler.

Elg safari


En god familie aktivitet, er at tage på elg safari i skumringen. Kør fra torpet lidt før solnedgang. Efter at have krydset broen nord for Mårdaklev, følger I grusvejen til venstre lige efter kirken. Farten skal være 20 km/t på grusvejen, og øjnene åbne. Elgen står måske og griner af jer.
Hold til højre i krydsene, til I atter er ved broen en lille time senere.

Gå på svampejagt


Kantareller og rørhatte er ufarlige, og har ringe forvekslings muligheder. En enkelt rørhat er dog noget salt/bitter i smagen.
Kig efter et stykke skov på en sydvendt skråning, med lidt birk blandet med gran. Her er der chancer for at finde svampe. Husk allemandsretten, og hav respekt for naboerne. Gerne 2-300 meter.

Gräne gruva


Et af vore yndlingsteder til en udflugt. Stedet er en gammel feldspat grube, så nu er indrettet til rekreative formål med bålhytte, troldesti, grubehistorie, bålhytte og flere rigtig fine vandreruter. Stedet er absolut et besøg værd.

Troldegrotten i Gnipeberget


Hallands længste grotte på 38 meter, er i Gnipeberg ved Källsjö.
Parker ved broen, og følg stien de første 100 meter mellem skovkant og fold, til det næste hegn. Her følger du bjerget rundt, og ser undervejs flere huler dannet af kæmpestore klippeblokke. Kravl ind hvis du tør. Det er snævert. Husk lys.

Mårdaklevs DiscGolfpark


Overfor klev hembygdsgård ligger Mårdaklev DiscGolfpark. Her kan du opleve tunge arme efter 24 udfordrende "huller" i et smukt terræn. En god familieaktivitt. Betaling kan ske med PayPal app'en. Disc kan købes i Gekås.

Oplev tranerne ved  Hornborgasjön.


I foråret samles tusindvis af traner ved Hornborga søen, der er kendt for sin tranedans. Men mange andre fugle er også at se.

Store mosse naturum.


Store Mosse "Naturum" er stedet hvor du kan nyde madpakken, og studere mosen. Herfra går flere ruter ud i mosen, og der er indrettet fugletårn i området

Visit High Chaparel


Kun en times kørsel fra torpet træder du ind i det vilde vesten, hvor støvet, duften af krudtslam, og den tørre sang fra cikaderne, sætter dagsordenen hos præriens beboere.

Oplev kløften fra Ronja røverdatter.


I Astrid Lindgreens historie om ser man kløften der deler røverborgen i to. I virkelighedens verden findes kløften lidt nord for Varberg, og hedder Borrås Skåra. Selve borgen var en del af film-settet og findes ikke, men kløften er let at genkende..

Brug tid på en is eventur


I Slöinge syd for Falkenberg ligger Sia Glass, som er et af Sveriges bedste is-mejerier. Deres fabriksudsalg har anden sorterings is til fornuftige priser, og stedet er velbesøgt en varm sommerdag. Husk evt køleboks, så I får masser af is på torpet.
PS: Omskrivningen af even"tyr" til "tur" er med vilje...

Joarsbo gård


Er en lille lokal gårdbutik med et mindre udvalg af lækre lokale produkter efter årstiden.

Högvads Ljus & Textil


I den tidligere ICA butik i Älvsered er dette skønne lille lysestøberi dukket op. Udover at se deres fine udvalg af hjemmestøbte lys og flotte tekstiler, er det muligt at lave dit eget lys som en aktivitet. Også for børn.

Ekelund linned væveri


Kun en time fra torpet ligger Ekelund. Væveriet er et af de ældste i Sverige, og er stadig i drift. Der væves efter traditionelle mønstre. Væveriet har både udsalg og en udstilling om dets historie.

Besøg adventure bjerget


Isaberg er om sommeren omdannet til et væld af adventure aktiviteter fra downhill cycling, skinneslæde, pump tracks, sauna, tree top adventure til minigolf.

Glassets hus, Limmared


Limmared er en by der stadig har større glasværker, og en historie der er bundet op på produktionen af glas. På glassets hus får en man en god indføring i industrialiserings tidsalder, og det er muligt at se glasblæsning..



Gode badesøer


 Torpet har 2 søer med fine badepladser, indenfor en afstand af 8 km;


"Vita eller Änga sjø" er en lille hyggelig sø på ca. 1 km2 med en lavbundet vig og sandstrand. Derfor er søen velegnet til især mindre børn.


Søen er også velegnet til en hyggelig picnic ved den lille bålplads. Husk at holde øje med om der er udstedt bålforbud.


Kort til Vita sjö


"Kalv sø" er et godt badested for de fleste, men derfor også meget brugt blandt den lokale befolkning. Der er solbeskinnede klipper, og sandstrand. Bade og svømmeforholdene er rigtig gode.


Badestedet har mulighed for omklædning, og et fint bålsted. Husk at holde øje med om der er udstedt bålforbud.


Kort til Kalv sjö


Det er også muligt for vore gæster at bruge kanoen ved enden af Storsjøen. Den ligger blot 3 km væk, ad en lille stikvej ned til søen 300 meter efter husene ved Åsebo. En uddybende beskrivelse er at finde længere nede på denne side.


Kort til kanoen findes her





Restauranter og spisesteder


Mandys diner


I Älvsered ligger en "all american burger" restaurant i det gamle autoværksted. Det er indrettet og orienteret efter 50's & 60's. Maden er velsmagende, og ofte er der besøg af amerikanerbiler fra perioden. One of the good places to go.

Spisestedet i Mårdaklev.


På den gamle grænse mellem danmark og sverige (før 1789) ligger det gamle gæstgiveri & toldstation. I dag er der atter servering i Jugendhouse kitchen. En rejse tilbage i tiden.

Italiensk mad på svensk


På en sidevej blot 8 km fra huset findes dette lille sted med italiensk inspireret mad i den bedre ende. Et lækkert og intimt sted i landlige omgivelser, som vi godt kan anbefale. De kan deres håndværk...

Rosegarden, Ullared


Rosegarden i Ullared er den billigste restaurant på egnen, og velbesøgt efter en tur i Gekås. Maden er blandet kinesisk og sushi buffet, samt dessert til en fornuftig enhedspris. Højere kogekunst er det ikke, men der er mad for alle smage.

Karlsberg gård kagebuffet.


Omkring 50 km fra torpet ligger Karlsberg gård. Et besøg i Varberg kan derfor kombineres med lidt svensk landidyl. Kagebuffet er i højsæsonen. Så kig på hjemmesiden. Det er typisk i ugerne 26-34.

Lunch på Glassets hus


På glasmuseet i Limmared er der en fin frokostrestaurant, som er et besøg værd hvis man alligevel er i byen. Her er blandt andet mulighed for at smage på deres sommerbuffet.

Bjørn bagers kælder


I Svenljunga finder I dette lille spisested. Det minder lidt om et brunt værtshus (uden røgen), men der serveres gedigen svensk husmandskost. 

Laxbutikken Heberg


I Heberg lige syd for Falkenberg ligger laksebutikken, hvor menukortet for størstedelen udgøres af laks. Er du fiske elsker kan vi godt anbefale stedet. I år har de også sommerbuffet.



Loppis & shopping


Loppisar


Loppemarkeder er heldigvis en folkesport i sverige, og vi elsker at gøre loppefund. Her kan du finde masser af dem.

Loppisbyen Limmared


Den gamle glasbruksby Limmared har fået nyt liv med 14 second hand, antikvariske og retro-butikker. Her er meget spændende at kigge på, på trods af det lidt høje prisleje. Butikkerne er åbne tirsdage og lørdage.

Hilles Loppis


Ca. 10 km fra Ullared mod Falkenberg ligger Hilles loppis bag Köinge kirke. Adressen er Köinge 131, 310 60 Ullared.

Dette loppis er et af de større i området, og absolut et besøg værd.

Loppis i Överlida


Loppis, eller loppemarkeder er en del af besøget i sverige. Et af vore favoritter er Pia & Lennart's loppis. Desværre er det kun åben om lørdagen i ulige uger. Se deres FB profil her.

Gekås - Shopping & Outlet.


I Ullared ligger Gekås. Et gigantisk shopping & outlet center. Det har ikke sin lige i norden. Seneste udvidelse udgjorde et areal på 10.000 kvm, ved at fjerne en granitknold på 450 tons. De har endog egne flyruter fra Kiruna i nordsverige, og egne shopping hoteller i Ullared. 




Her ligger kanoen


Vær opmærksom på at gæster i det andet torp har fortrinsret til brug af kanoen, men når den er ledig er I altid velkomne til at bruge den.


Følg grusvejen 3 km op gennem skoven, og forbi husene ved "Åsebo".


Efter husene skal man forbi første vej på højre hånd. Anden vej til højre fører ned til søen hvor kanoen og et par både er placeret ved en lille sandstrand. Vejen ligger ca. 300 meter efter husene.


Enten ligger der en ældre grå INCA aluminiumkano, eller en mindre rød og hvid med sort tape på skillelinien. Begge kanoer er markeret med WWW.VILDMARKSBASSEN.DK


Samlet er distancen knap 3,5 km fra torpet..

NB: Kanoen er låst fast med en kæde. Nøglen ligger i den grå boks der er sat op på skuret. Koden til boksen ligger i husets info kort.


Husk nøgle til hængelås, pagajer og svømmeveste når I bruger kanoen. Den bruges i samråd med eventuelle brugere af det andet hus på torpet, efter først til mølle princippet.

Kanoen er placeret på position 57.22061  12.91755 på Google maps.





Allemandsretten på svensk


Sverige (og Norge) har en unik tradition (og lov) så alle har ret til at opholde sig i naturen. Sæt dig ind i de simple regler før du drager ud i kano, eller tager på svampe- eller blåbær- jagt.

Gode kanoruter i området.


Ønsker du at tage på kanotur, er der en stribe gode ruter i området. Vær dog opmærksom på at der er overbæringer.



Her finder du friluftsudstyr


Mangler du friluftstøj.


I Falkenberg blot 50 km fra torpet, er der den mest fantastiske butik med frilufttøj i god kvalitet. Selv prisen er fornuftig. Stedet kan kun anbefales.

Gladebo outdoor


Hvis du alligevel vil besøge Isaberg, Store Mosse eller High Chaparral, ligger denne lille hygge lige outdoor butik kun en lille omvej væk. En sidegevinst er at vejen tilbage til Mårdaklev byder på natur ud over det sædvanlige.



Vandreruter


Nyd udsigten over Mårdaklev.


Fra hembygdgården går rød rute op over klevet, og her er en storslået udsigt. Gå forbi vognporten, langs vejen, og tag trappen op og stien ned. Stien kan være våd i fugtig vejr. Ruten går forbi de gamle skanser på grænsen mellem danmark og sverige.

Vandretur på Store mosse.


Store Mosse er en højmose med en diameter på 10 km. Her er en unik natur, samt fantastiske vandreruter på spange ud over mosen. Linket er til oversigtskortet, men bak på hjemmesiden og find mere om diverse ruter.

Östdanmarks vandringsled


Følg den gamle grænse ud forbi Danabäcks sten, der er et af de 6 sten som oprindelig markerede grænsen mellem de gamle kongedømmer.

Hallandsleden


Hallandsleden er en længere vandrerute med overnatningspladser. En del af ruten ligger dog så tæt på torpet, at der er grundlag for at prøve den under et besøg.

IMG_20180520_224426
IMG_20190831_183946
IMG_220200103_143241-EFFECTS
20200508_210355
20200723_2202631
20200723_221742
29340335_10216236697896835_6727961437622239232_n
20200510_103347
20200725_173050
20200805_152727
20201015_141732~2
IMG_20181018_114954
IMG_20191012_113049
20200725_164739
20200725_171734
20200725_172012
20200725_161511
20201013_181541
DSC_0188
DSC_0112
DSC_0176
20180105_103051
DSC_0178
DSC_0181
DSC_10030
DSC_0013
DSC_0055
DSC_0058
DSC_0065
DSC_0069
DSC_0077
DSC_10069
DSC_0016
DSC_0028
DSC_0043
DSC_0067
DSC_02068
DSC_0073
DSC_0084
DSC_110069
DSC_0020
DSC_0025
DSC_0030
DSC_0040
DSC_0072
DSC_0107
20201017_105810
DSC_0012
DSC_0018
DSC_0051
DSC_0088
DSC_0008
DSC_0032
DSC_0141
DSC_0091
20201017_105434
20201012_174929
20201012_075147
DSC_0917
20200804_163347
20201012_174203
DSCN2636
DSCN2651
DSC_0824
20201015_141253
DSCN2634
20200803_133338
20200804_174002
20201012_172924
20200804_171305
20200804_163310
20200804_171259
20201015_135945
20200803_132825
20200804_161322
20200803_115102



Fiskemuligheder i området


Køb fisketegn online


Ønsker du at indløse fisketegn, hedder områderne:

Östra Frölunda-Mårdaklevs FVO (Storesøen og elven)
Kalv FVO (Kalv sø)

Fegen FVO (Fegen sø)

Lakse fiskeri


Eftersom Ätran og Lilleåen har deres egen lakse stamme, der går helt op til vandkraftværkerne, er det relevant med et lille indlæg for laksefiskere.