Træ forgasningsbrænder GDS


Lav din egen træ-forgasnings brænder - GDS > Gør Det Selv

 

Jeg fået en forkærlighed for konceptet Wood gas stove, eller på dansk, en træ forgasnings brænder, på grund af den bedre udnyttelse af brændslet, samt det faktum at emnet er let tilgængeligt både i teori og praksis.

 

En forgasnings brænder laver en sekundær forbrænding af den gas der ikke når at blive antændt ved den primære forbrænding ved træ og faste fossile brændsler. Brændslet bliver udnyttet bedre, og dermed skal der bruges mindre træ, til eksempelvis madlavning. 


Faktisk følger det samme princip som blev brugt ved de gasgeneratorer som var monteret på mange danske biler under 2. verdenskrig. Her forbrændte man blot trægasserne i selve motoren. En lille krølle på historien er, at man med 2,5 kg træ kunne levere en mængde gas der svarer til 1 liter benzin på de daværende køretøjer.



Brænderen i beta versionen uden holder til gryde.


Denne version er bygget af en dåse baked beans (325 g)

samt en dåse ravioli (640g), sat ind i hinanden.

 


Brænderen har flere fordele:

- Den forbrænder kun naturmaterialer. Og er dermed CO2 neutral.

- Den er super økonomisk. Både ved et lavt forbrug, og i sparet køb af brændsel.

- Den er ikke kritisk. Du kan brænde træ, tørrede brændenælder eller kogler.

- Den sparer vægt. Den er let i sig selv, og brændsel finder du undervejs.

- Eneste affald er forgasset trækul af samme type som bruges til en grill.

- Den beskrevne model bygges på 20 min og koster under 20 kr.

- Bålhygge ad libitum under brugen.

 


Men selvfølgelig også nogle bagdele:

- Effekten varierer med brænderens størrelse.

- Du får ikke hurtigere opvarmning end "bålets" størrelse.

- Brænderen kræver opsyn og løbende påfyldning.

- Den er langsommere end en multifuel brænder.

- Der er ikke noget sejt udstyr at flashe.



Her er den lavet af 10 og 8 liter Gori spande.

Der kan sagtens laves mad i den store lejrgryde på sådan en fætter.


Min første prøvekørsel blev med en god håndfuld træpiller. Her er problemet at de lukker til for underluften under forbrændingen, så jeg måtte røre lidt rundt i dem når de faldt sammen. Ikke desto mindre tog det 3 kvarter at brænde ud. Så succes på brændselsøkonomien !!! Men jeg skal have flere lufthuller forneden, så der bliver mere underluft til den primære forbrænding.

 


Denne brænder er fin til opvarmning af mindre mængder vand eller mad. Skal man igang med større mængder end en god liter, vil jeg anbefale at skalere brænderen op, og eksempelvis bruge malerbøtter. Et større brændkammer vil give en større effekt på selve brænderen.

 

Næste forsøg var at bygge en forgasningsbrænder af en 10 liter tjærespand med en 7,5 liters goribøtte indeni. Pludselig var der effekt nok i brænderen til at kunne lave brændenælde suppe i en 10 liters gryde.

Byg en forgasningsbrænder


Hvis du følger den lille video, og iøvrigt har bor og metalsaks tager det ikke mere end 20 minutter at rigge en funktionsduelig brænder til. Til gengæld er det uden nogen former for finish, hvor hvert minut ekstra vil komme igen på det gode udseende. En grydeholder kan laves af et kryds i pladejern, noget net, eller en dåse tun uden top og bund, samt en rigtig god stribe lufthuller.

Her er skitseret princippet bag en Wild stove forgasnings brænder.


Princippet ved alle træforgasningsbrændere er at bålet brænder som vi kender det via den primære lufttilstrømning i bunden af brænderen.

 

En sekundær luftstrøm trækkes samtidig op gennem mellemrummet omkring brændkammeret og suges ind i brændkammeret gennem hullerne foroven. Den sekundære luft er nu så varm at den antænder de uforbrændte gasser der frigøres under den primære forbrænding.

 

Altså virker brænderen ikke hurtigere end et tilsvarende bål, men den udnytter brændslet væsentlig bedre.

 

Man anslår at op til 40% af brændværdien i et åbent bål forsvinder gennem uforbrændte trægasser.

En stor del af hemmeligheden er at fyre på den korrekte måde. Brænderen pakkes løst med brændsel til lige under dyserne, og tændes i toppen. Ilden æder sig herefter langsomt ned gennem brænderen, mens der afgives varme til luften der strømmer ind gennem dyserne, og antænder de frigivne trægasser.


Hvis man skal bruge varme til madlavningen længere end den tid det tager, fylder man efter i en grad hvor man ikke kvæler brænderen, men omvendt ikke blot putter en pind på ad gangen.