Svensk M40 mess kit


Fattigmands trangia - med mange muligheder. 


På nettet kan man finde mange underfundigheder, og dette kogesæt er jeg helt klart faldet for. Det svenske forsvars feltkøkken fungerer nemlig efter samme princip som Trangia stormkøkkenet. 


Og så findes den til en så fornuftig pris at man ikke er bange for at komme til at ødelægge den. Samtidig er det mili-tært grej, som er skabt til hårdt brug.Vægten er ikke voldsom meget lavere end trangiaet, men den ovale form gør at den er lettere at pakke i tur rygsækken.

  


Jeg har selv to stk.


Det første har ikke vindskærm - endnu. Det fandt jeg på en svensk kaserne da vi var under forberedende træning til vores indsættelse som nordisk bataljon i Bosnien tilbage i 1994.


Et sæt som jeg fandt for 59 kr. på en campingplads ved søen Bolmen i Sverige. Det er efter at have brugt det, et fornuftigt alternativ i forhold til det traditionelle trangia. I særlig grad hvis I kun er en eller to mand på tur. Min enes-te forbedring er en grydetang fra et trangia, der sammen med en ske, er lagt i den. 

Det svenske feltkogegrej er dog ved at gå på mode, og har idag sin helt egen FB gruppe. Derfor er det ikke længere et stykke udrustning til den studerende. Idag løber de let op i 2-300 kr for et brugt sæt, hvis ikke man lige er heldig på et svensk loppemarked. Men der er også masser af fornøjelse i dem, så jeg kan fortsat anbefale investeringen.


Rigtig god fornøjelse



Pas på dit grej.


Husk altid at lade dit kogegrej tørre helt efter brug, før pakning. Opbevar den tørt, og giv den lidt madolie indvendig så den ikke ruster, hvis der går et stykke tid før du skal bruge den igen. 

Sørg for at den er pakket - klar til tur. Hav sprit pakket så du ikke skal bruge tid på det.

Der findes et hav af små hacks til dit M40. Så elsker du at nørde i at forbedre dit gear med små detaljer, er dette det rigtige udstyr at have. Det er godt i sig selv, men derfor behøver man jo ikke at lade sig begrænse. Her er lidt inspiration. Små grydelåg i træ, som også kan bruges som skærebrædt. Specialdesignede pinde til grydeholderen, som også kan regulere varmen. Riste der nøjagtig passer ind i gryden, så den kan bruges som ovn over spritbrænderen. Tilhørende grej der kan pakkse i dit mess kit. Listen er lang, men vejen til det perfekte mess kit er sjov.


Når behovet for andet end pulvermad bliver for stort på vildmarksturen, viser nedenstående klip utraditionelle løs-ninger på problemet. Søg selv mere inspiration ved at google "M40, Swedish eller Swiss army mess kit" - Også på you tube. Men sæt nu rigtig god tid af til det. Der er nok at kigge på...


Brugen af M40 mess kit


2 fine videoer som viser brugen af M40 mess kit

Historien for M40


Den korte historie om hvordan dette kan betegnes som nok verdens ældste militære feltkogegrej.
Samt detaljer omkring M40 Stainless steel og M44 Alu...

Frituresteg i felten


Når behovet for andet end pulvermad bliver for stort på vildmarksturen - eller hvordan får man junk food langt ude i ødemarken.

Over og undervarme på M40


Hvordan den bruges på samme vis som en Dutch oven.

M44, Jägerkök, M10 intro


De nyeste feltkøkkener i svensk forsvar. Rent nørderi :-)

Her kan du købe mess kit


Er du blevet unødig fristet, er det muligt at købe helt nye M44 mess kit i Alu fra det svenske civilforsvar.


Friturekogning på mess kit M-40


Historie, mærker og stempler.


Swedish Mess Kits, M40 Stainless Steel and M44 Aluminum Versions,

Model 1940 & Model 1944 Enmanskök Kokkärl M40/44


På de fleste M40 mess kit er der forskellige stempler. Helt generelt er der typisk enten de 3 kroner, som står for forsvarsmakten - Hæren, eller et heraldisk skjold der er civilforsvarets mærke. Der ud over finder man ofte en producentkode.


Disse stempler blev påsat ved det svenske forsvars kvalitets kontrol, og blev det frasorteret i denne, røg det til salg på det civile marked uden mærke. Ofte var denne kontrol ret så stringent, så har man et sæt uden mærke kan det sagtens være i den fineste stand. 

Brænderen er en større version en trangia brænderen, og typisk mærket med trangia. Den blev udviklet af trangia omkring 1950, og blev til den store brænder sammen med vindskærmen i produktionsårene 1964 til 1976.


Et samlerobjekt blandt mess kit er hvis man kan finde den version der blev produceret i rustfrit stål. Det skyldes at markedet blev støvsuget for aluminium til flyindustrien omkring starten af WW2, hvorfor man altså brugte rustfri stål i årene 1940-1944 hvor Sverige selv fik en tilstrækkelig stor aluminiumsindustri op at stå. Det ser dog ud til at der først for alvor blev produceret alu mess kit i 60'erne - Nok som følge af den store produktion under krigen, hvor Sverige havde en ekstra stor sikkerhedsstyrke for at sikre sin neutralitet.

Den letteste måde at kende forskel på stål og alu versionen er at kigge på underdelen. Er der en ring er det stål versionen, og er der 2 er det alu. Er du køber kan det have betydning, idet stål versionen er noget tungere end den i aluminium. Og så er stål versionen altså nok mere en samler version, men holder fint til brug i felten. Der er flere små detaljer, men dem overlader vi til eksperterne...