Dutch oven


Dutch oven, og derunder også den traditionelle støbejernsgryde.

 

En perfekt kulinarisk slow food løsning på turen.

 

En støbejerns gryde til bål - oftest kendt som Dutch oven - er faktisk et af de nemmeste veje til at hæve madglæden på turen. Det meste af madlavningen er baseret på slow food princippet, så der skal bare sættes tid nok af. Til gen-gæld kræver forberedelserne væsentligt mindre tid.

Dutch oven adskiller sig primært fra den traditionelle støbejernsgryde ved at have små ben, så den kan stå på gløderne uden at kvæle dem,  Den er tykbundet, og har et tykt låg. Dertil har den en kant på låget, så der også bedre kan placeres gløder til overvarme.


Begge typer gryder udemærker sig ved at have den ekstrem gode varmefordeling som kendetegner støbejern. Dermed kan man med lidt omtanke, nogle sten eller et ophæng, bruge en almindelig støbejernsgryde til noget nær det samme som Dutch oven.


Udover selve gryden kræver madlavning på Dutch oven en speciel krog til grydelåget, en grilltang til at flytte gløder med, og gerne et par gode bålhandsker i læder. Så er man faktisk kørende.


Kamstegen placeres på en god bund af grøntsager, samt vand og en mørk øl.
Lad det simre i 3-4 timer. Her kan man se krogen til grydelåget i brug.
Der er kommet lidt skorpe hvor kødet har rørt låget - men resten kunne tygges med øjenlågene.


En simpel ret


Start med at tænde op for ca. 20 kulbriketter til en 8 liters gryde.


Læg en hel landkylling i gryden. Fyld op med alskens grønsager. Krydder med salt, peber og lidt sød chilisovs. Hæld en belgisk double og en halv liter vand på og sæt gryden over 14 af de glødende kulbriketter. Læg de sidste 6 på låget af gryden.

Husk at have tændt op for flere briketter til gløder. Sørg løbende for at supplere med nye briketter som erstatning for de udbrændte, så der hele tiden er gløder nok. Efter 3 timer er der rigelig mad til 6 personer. Serveres med kogte ris, og gerne en solid råkostsalat.

 

Et god fif er som sagt at bruge kulbriketter, men gløder fra bålet kan sagtens bruges. Skaf en pølsetang til at håndtere gløderne med, så der det ingen sag at flytte rundt på dem.

 

Husk at gryder med emalje ikke må sættes tomme på ilden. Flager af emaljen vil nemlig kunne springe af ved høj varme. Skulle uheldet ske, er ulykken dog mest af kosmetisk art, men maden vil kunne brænde på der hvor emaljen er væk. 

 

På denne lille billedserie laves der langsom landkylling


Gløderne ligger i en separat bunke - Klar til indsats.
Her er lagt kul både over og under gryden.
Lækker landkylling med masser af grøntsager og andet godt.

Reguler temperaturen.


Her kan du hente en tabel, hvor der nørdes lidt i den korrekte temperatur ved madlavning på din dutch oven.

Se klip om Dutch Oven


Et af de bedste kilder til viden omkring Dutch Oven er You tube. Sæt dig godt til rette og nørd i støbejern.

"The Cowboy Country cookbook"


I mine øjne den bedste kogebog der findes til Dutch oven, med opskrifter tilbage fra den tid hvor dette var den vigtigste kilde til en spændende og varieret kost under de lange og udmarvende kvægdrifte.


Du kan med lidt held finde den antikvarisk, på Amazon, eller andre lignende sider.




Hvor meget kul skal jeg bruge.


    Det er nemt at bestemme temperaturen i en Dutch Oven. Ved at fordele dine gløder korrekt over og under din Dutch Oven, sikrer du dig at din mad ikke brænder på. Her kommer en nem måde at beregne denne fordeling.


    Generelt kan man inddele tilberedning af mad i Dutch Oven (og støbejernsgryder) i 3 kategorier.

    • Kogning (Suppe, Simre-retter og One pot) - Fordel 1/3 del af gløderne på låget og 2/3 del under bunden.
    • Bagning (Brød eller Kager ) - Fordel 2/3 del af gløderne på låget og 1/3 del under bunden.
    • Stegning ( Kød eller grøntsager) - Fordel 1/2 delen af gløderne på låget og den anden 1/2 del under bunden.


    Beregning af det rette antal kul/gløder.


    Denne metode retter sig efter størrelsen (diameter i Inch) på din Dutch Oven. Beregningen er baseret på grillbriketter. Derfor skal man estimere kul/gløderne fra bålet efter dette mål.


    I dette eksempel ønsker vi 170 grader, som er en god temperatur for bagning.


    For at regne det rette antal ud til låget af din Dutch Oven skal du ligge 3 til diameteren, og til bunden skal du trække tre fra diameteren i tommer. Dette forholdstal stiger jo højere temperatur der ønskes.


    • 9 plus 3 briketter (12 briketter) på låget.
    • 9 minus 3 briketter (6 briketter) under bunden.


    Hent gerne tabellen i links, og se at tendensen passer.


    Fordel dine gløder rigtigt.


    Jeg vil anbefale at man placerer gløderne så der er bedst mulig fordeling af varmen. Under bunden lægges de i en ring ca. 4 cm fra den yderste kant. Det er ikke nødvendig at placere noget i midten. På låget placeres de som felterne på et et skakbræt. Herved får du en jævn varmefordeling.


    One pot med kronvildt mørbrad i Sverige.
    Her bager vi kartoffelpizza
    Her er der lavet Ice Surprise i Dutch Oven


    Hold din Dutch oven ved lige.


    Vedligeholdelsen af en støbejernsgryde til bålbrug er heldigvis ret så simpel. Undgå sæbe, brug varm vand og olie.


    Du sikrer dig fra starten et rigtigt godt resultat og lang levetid, ved at varme din støbejernsgryde eller pande godt op over åben ild. Når det er rygende varmt hældes lidt madolie (her kan bruges vindruekerne, solsikke, tidsel, soya eller anden madolie) i og føres godt rundt med papir eller klud i et tykt lag. Undgå gerne papir der fnulrer, men mest af kosmetisk hensyn.

    Gryden stilles kortvarig over ilden igen, og når olien ryger skal den tørres af med en tør klud eller papir. Pas godt på, da det er varmt. Gentag processen til olien ikke længere er sort, men næsten helt normal at se på.

    Lad aldrig mad stå i gryden, og især syreholdige madvarer som eksempelvis tomater skal blot være i gryden under madlavningen, og mens man spiser. Resterne bør flyttes over i en plastik skål med låg derefter. Både så syren ikke angriber jernet, men også for at resterne bedre kan holde sig frisk.

    Efter brug gør jeg altid det at den tomme gryde fyldes med vand og stilles over bålet med låget på. Her må den gerne stå og koge lidt tid. Når vandet hældes ud, kan man let tage det sidste med en ren opvaskebørste. Skulle noget sidde fast kan man bruger en stålskuresvamp uden sæbe.

    Gryden tørres gerne over ilden før man drager hjem, og når den er varm fordeles madolie både ud og indvendig. Det er mest renlig at transportere gryden i en kasse, så den øvrige oppakning ikke fyldes med olierester.


    Under opbevaring af gryden er det en god ide at sætte noget i klemme under låget, så der kan komme luft ned i den. 


    Husk at støbejern er rent jern, og det kan derfor godt ruste. Hvis der skulle komme en smule rust på din støbejernsgryde eller pande, så kan det let fjernes. Er rusten blot et lag på overfladen er olie nok, ellers skal det have en tur en metalbørste, og derefter gives endnu en behandling med madolie. Til gengæld skal du ikke bekymre dig om overflader af f.eks. teflon eller maling som skaller af. 


    Hvis du følger disse simple råd, kan du regne med at have godt madlavningsudstyr som næsten er uforgængelig.



    Historien om Dutch Oven.


    Den traditionelle Dutch Oven er en støbejernspotte med 3 ben og et låg. Dutch Oven kan direkte oversættes til hol-landsk ovn, eller nok nærmere hollandsk komfur, gående på den brede spændvidde der var i brugen af den. 


    Navnet skulle stamme fra de hollandske købmand som importerede dem til Amerika, og dermed gav de hollandske immigranter mulighed for at nyde deres traditionelle retter, selvom at de var langt hjemmefra. Støbejernsgryderne blev med tiden meget populære at lave mad i, da de kunne bruges til både bagning, stegning og kogning. De var rimelig brændsels økonomiske og kunne let pakkes og flyttes. Især da nybyggerne skulle gennemføre den lange rejse fra det civiliserede østlige Amerika, med vogntog til de nye og vilde territorier mod vest, kom den til sin ret.

    Senere kom gryden atter på rejse, sammen med de store kvægdrifte fra Ranchene på prærierne, mod øst til de store slagterier i den tætteere befolkede del af amerika. Her havde den sin bopæl i den såkaldte Chuckwagon, der var en kombineret køkken og proviantvogn. Her blev den brugt til at trylle alt fra gryderetter, til kage og kiks frem til de sultne cowboys. Det er fra tiden med de store kvægdrifte bogen "The Cowboy Country cookbook" har hentet sin inspi-ration i såvel opskrifter som anekdoter.