|
Hjemmeværnshunden frem til 2012.
I 2012 er et nyt direktiv trådt i kraft, der lægger mere vægt på bevogtningstjeneste af militært område. Kræfter i hjemmeværnet har dermed fjernet vægten fra patruljetjenesten og hundens alsidige plads i hjemmeværnsgruppen, og fokuserer nu ensidig på en side af hundearbejdet jeg ikke har interesse i at få lagt på mine hunde.
Af den årsag har jeg per 31/12 2012 ikke længere tjenestehund i hjemme-værnet. Sif blev tvunget til at gå til mønstring mens hun havde hvalp, og bestod derfor ikke mønstringen. Med en fremherskende holdning om at en labrador ikke kan virke afværgende i en bevogtning, er det vel også godt nok. 9 år kan også anses for at være en passende tjenesteperiode for en hund.
Engang vil vinden blæse en anden retning, og jeg vil måske atter kunne indgå med en labrador i den vigtige del af hjemmeværnet, som hundetjenesten udgør.
Derfor skal nedenstående tekst læses som en hyldest til den hundetjeneste, som Sif og jeg har haft glæde og ære af at være en del af.
Hjemmeværnets hundetjeneste er en del af det lokale hjemmeværn, der har til formål at støtte gruppen og kompagniets aktiviteter.
Den fuldt uddannede og godkendte hjemmeværnshund er et alsidig værktøj der kan bruges på mange opgaver, såvel i fredstid som under væbnede opgaver.
Hjemmeværnets hunde var til forskel fra politiets hunde ikke trænet i bidearbejde og aggresiv adfærd. Hunden blev som et værktøj der samler information og støtte til at udføre en opgave. Ikke som et middel til at fastholde eller tvinge modparten ved aggresiv adfærd såsom bid eller angreb.
Opgaver i fredstid:
Eftersøgninger af personer, dyr og materiel som støtte til politiet
Afpatruljering af områder som led i fredsmæssig bevogtning
Observation og overvågning af objekter som eksempelvis kraftværker
Overvågning om natten
Opgaver under skærpet beredskab:
Opklaring af område til støtte for hjemmeværnsgruppen
Patruljering med gruppen
Patruljering som støtte for bevogtning
Afsøgning af område for uønsket aktivitet
Overvågning om natten
De forskellige typer hunde
For god ordens skyld skal jeg lige sige at alle udsagn er udtryk for min egen personlige holdning og erfaring med hundearbejdet.
Alle hunde racer/typer har deres forcer. I hjemmeværnet bygger vi på alsidigheden, så der findes en bred vifte af specialiteter. Rigtig mange forskellige racer er godkendt som tjenestehund i hjemmeværnet, men den store masse udgøres af 3 slags hunde; Retriveren med sin fortrinlige lugtesans, Schæferen med den gode hørelse, og Rottweileren med sin tyngde.
Langt de fleste hunderacer dækker dog alle nødvendige færdigheder på tilfredstillende vis, men den enkelte hundefører vil somregel lægge vægt på træningen af hundens svagerere sanser, da det oftest er her hunden vil snyde sig gennem opgaven.
Fakta er at en blandings-hund med det rette sind og gode sanser ofte er fuldt ud på linie med en hund med fin stamtavle.
Lidt populistisk er en stamtavle ikke nogen garanti for hundens færdigheder, men ligesom en ISO-9000 certificering blot en garanti for visse gennemgående træk på produktet. Her træder fordelen ved stamtavlen så ind. Er der eksempelvis gode jagtgener flere generationer tilbage, er der også en chance for at denne generation med samme stamtavle er god til jagt. Desværre opleves det at folk kun køber hunden for stamtavlen, og egentlig ikke ved hvad hunden kan.
Jeg mener nu selv at man kan se meget ud af forældrene og hvalpekuldet, uden at skulle bruge et fint stykke papir der ofte alligevel ikke fortæller historien om hundens psyke. Brug hellere tiden på at studere hvalpe og forældre. Er de sky, eller nysgerrige. Hvilken hvalp er frækkest, og hvilken er roligst. Mange siger at man skal tage den største og frækkeste hvalp i kuldet, men måske er det mere fornuftig at tage en hvalp midt i kuldet, som ikke giver så store problemer med hvem der bestemmer i hjemmet.
Godkendelsen i hjemmeværnet
For at hunden kan godkendes som tjenestehund i hjemmeværnet stilles der en række krav til forsikringer, hundens psyke, og endelig hundens færdigheder. Her er en overordnet beskrivelse af de øvelser hund og fører skal gennemføre.
Generelt skal hund og fører prøves i en række scenarier der skal afspejle situationer som regelmæssigt opstår under realistiske forhold.
Godkendelsen omfatter;
Lydighed: Hund og fører skal fremvise færdigheder i lydighed under lineføring, fri ved fod, afdækning, halsgivning samt forcering af forhindringer. Alt sker under kommandoføring af en hundedommer.
Det eneste punkt i godkendelsen hvor prøven ikke tilnærmelsesvis afspejler den virkelige verden, hvor det kun er hundeføreren som har kommandoen over hunden. Det ville være mere realistisk at lave en løbende vurdering af lydigheden under hele prøveforløbet, kombineret med passage af forhindringer og skud-afgivelse.
Krydssøg: Hunden skal afsøge og udpege forskellige momenter for føreren i et givet område uden at have fysisk kontakt med dem. Føreren videregiver udpegningerne til dommeren.
Rondering; Hunden skal på fri fod afsøge et område og give hals når momentet er fundet, samt søge tilbage til hundeføreren ved indkald med lydløs fløjte.
Observation: Hunden skal fra et poststade udpege et moment, der bevæger sig ud for poststadet. Føreren angiver momentets placering ud fra hundens udpegninger, overfor dommeren.
Spor: Hunden skal følge et flere hundrede meter langt spor og angive de objekter der ligger langs sporet.
Hvad kræver det
For at være aktiv i hjemmeværnet kræves det at man yder mindst 24 timers funktionsrelateret tjeneste om året, hvilket i runde tal svarer til 2 weekender med kurser eller øvelser. Dertil kommer en ren straffeattest.
Kravet om 24 timer, har man ikke problemer med at overholde som hundefører !!!
Det primære tidsforbrug ligger de første år hvor hvalpen skal trænes op til godkendelsen. Her går der let 500 timer om året - eller mere ;o)
Typisk fordelt på 1-2 trænings-sessioner om ugen, samt nogle weekender. Dette virker uoverskueligt, men tiden går hurtigt, og belønningen kommer hjem i form af en utrolig veldresseret hund der er nem at have med at gøre. Hvis hunden har det rette sind, vil man sågar kunne have den med overalt uden at have problemer. En velafrettet hund erkendes hurtigt af sine omgivelser, og aftvinger respekt.
Efter godkendelsen skal hunden fortsat trænes, men det er mere i form af vedligeholdelse og nye færdigheder. Normalt bruger jeg således totalt cirka 2-300 timer i tjenesten årligt. Både som hundefører og befalingsmand.
Herudover vil man uvilkårligt træne hunden under gåturen, strandturen, eller i haven.
Til sidst skal det lige nævnes at vi normalt i hundetjenesten anser træningen som et middel til at lære hunden 20% nye ting (resten kan den allerede per instinkt). De sidste 80% er for at lære mig som fører, at bruge hundens ressourcer fuldt ud.
| 
