Her er de gode redskaber til DIN tur.
Vildmarksgodter er den type ideer og materiel der er med til at gøre turen bedre, samtidig med at der er taget hensyn til volume og vægt. Tingene kunne være med i fjeldkompendiet, men er typisk endnu ikke gennemtestet.
Livets små herligheder tager turen forbi alle de ting der bare er gode at have med på tur. Volume er ikke noget problem, og målet er den perfekte tur. Flere af tingene vil godt kunne komme med på den krævende tur, men det kræver grundige overvejelser og planlægning.
Ved ilden tager emnet op omkring den åbne ild, og de ting der kan bruges på og ved det. Tingene vil kunne bruges ved bålet i haven eller standlejren, på den veludrustede kano ekspedition, og for nogen tings vedkommende endog på den krævende vandring.
Vildmarksmums er gode ideer og opskrifter til varierende og anderledes mad på turen. Find gode ideer til at forsøde livet, også på den krævende tur.
FJELDKOMPENDIET finder du både her, og på tursiden. Det er basisviden fyldt med ideer til mad, udstyr, pakkelister og meget andet der er velegnet til
en vandring i fjeldområder. Mange af disse ideer er gode på andre ture.
Danmark Norge Sverige
Allemandsretten i norden er god at kende på turen i skandinavien. Du kan planlægge dit brug af materiel ud fra de regler og muligheder der gælder for friluftsliv. Eksempelvis om der er bålforbud.
Husk at der i danmark også findes 1-2-3 reglen for ophold i mange statsskove.
Kategorisering af emner:
For at lave et enkelt overblik over brugsværdien for det beskrevne, har jeg mærket beskrivelserne med de brugsområder jeg finder relevant.
Inddelingen i brugsområder er selvfølgelig vejledende, og jeg har det håb at dit valg af udstyr til turen altid vil bygge på grundige overvejelser.
*****
Standlejren:
Aktiviteten hvor vægt og volumen kun er begrænset af det fragtmiddel man har. Alt kan og vil blive brugt, af nødvendighed eller blot fordi det er sjovt. Begrænsningen ligger vel kun i hvor meget man gider gøre rent bagefter. Kategorien dækker også over alle de ting der bare gør det sjovt at være ude, uanset om man er på tur, udflugt eller hjemme i haven.
*****
Kanoturen:
Aktiviteten hvor vægt og volumen er stort set uden betydning. Der skal højest bæres over kortere stræk, og så længe der er plads i kanoen kan det tages med. Begrænsningen må ligge i at der kun bør medtages hvad der skal bruges.
*****
Vandreturen:
Den hyggelige vandretur. Turen hvor vægt og volumen har mindre betydning. Turen er oftes over kortere tid, og der kan være indkøbsmuligheder undervejs. Men der bør stadig ikke medbringes 2 ting med samme brugsområde.
*****
Fjeldturen:
Den krævende vandring. Turen hvor både vægt og volumen har betydning. Alt der bæres med, skal bruges - hvorfor der skal tænkes over hvert enkelt stykke materiels vægt og betydning for turen.
*****