|
Dagbogs sider fra
Operation Faraway,
Desert Storm & Desert Shield.
Andre sider:
 
Dagbog for juleaften 1990.
24-12-1990
Muscat
Jul og vagt
Dagen startede med morgenmønstring iført nissehuer – et ømt syn, forenet med enkeltes tømmermænd.
Fra 10-12 havde jeg vagt, og så var der middagslur. Pludselig landede noget i hovedet på mig – Juleposten var kommet. Men ak, der var kun to breve, Kari og Finn D. Disse blev til gengæld læst desto grundigere.
15:30 var der så julegudstjeneste på den flagsmykkede agterdæk. Næsten alle var mødt op, selv om det var frivilligt. Efter en kort, men interessant (Det var jo ikke den, til tider, dræbende kedelige kirkesnak) gudstjeneste *, blev der udskænket god gammeldags dansk julegløgg til alle.
Aftenskafningen kl. 17:30 foregik i julesmykkede messer med servering. Da pladsen er lidt trang, foregik skafningen i flere hold.
Undertegnede havde dog ikke specielt god tid til at nyde den gode mad – En kompliment til kabyssen for andesteg, brunede kartofler, og risalamande - da der skulle afløses kl. 18:00
Under vagten startede en mindre ”jam-session” på agterdækket med både trompet, guitar, orgel, og næstkommanderende på vaskebræt. Den ”opgravede” sangsskat bestod af diverse Shubidua(Hvalen hvalborg, jeg har købt en guitar), ”nationalsangen”, kongesangen og ”Thors grå korvet” (Frit digtet på Yellow Submarine). **
Til sidst kom julemanden med gaver til alle artige golf sejlere – store som små – piger som drenge.
Derefter sivede alle ude i messerne, og aftenen sluttede med vagten fra 00:00 – 02:00.
En højst usædvanlig, men skøn jul.
PS: Der blev tid til et 4 minutters opkald til danmark ved 23 tiden (20:00 i danmark), hvor jeg fik takket for lommeuret, og ønsket dem en velsignet jul.
* Afsluttet med et ”Gud bevare dronningen”.
** Afrundet med en rask kædedans korvetten rundt.
26-12-90 // 01:59 // Olfi
24-2-2011: Den eneste jul jeg har danset om træet iført fragmentationsvest og MP-49 maskinpistol.
Dagbog for starten på den 1. golfkrig
14–25/1 – ’91
Meget er sket i denne periode, og det vil være umuligt at beskrive det i dybden.
Den 16. begyndte Søren og jeg at tørne om air-warning. Vi indgår fortsat i Stinger beredskabet. Den 17. kl. 03:14 lokaltid brød krigen ud. Jeg hørte det 03:44 på broen under skift af Storno batterier, lige før min tørn ved air-ppi. De følgende dage var præget af usikkerhed, de amerikanske angrebsbølger, og afvisning af uidentificerede fly. Vi måtte alle lynhurtigt vænne os til at tage tingene som de kommer, men alt i alt er det forbavsende så roligt alle har taget det. Efterhånden er krigen nu blevet til en del af rutinen, men dog ikke 100 %. Selv er jeg hverken bange eller nervøs for mig, men prøver at lære og få mest ud af det der sker.
Den direkte fare her i området vest for Dubai ligger for det meste i drivminer, og risikoen for terroraktioner under havneophold. Lige nu er vi usikre på om vi skal direkte med i krigen, eller skal fortsætte FN’s sanktioner.
Omkring den 21. fik jeg ringet hjem, og fortalt lidt om situationen. Det lader til at de har taget det pænt, hvilket gør det meget nemmere for mig. Det lader nemlig til at krigen bliver længere end forudset, og vi har endnu intet hørt om afløsning.
26-1-’91//00:46//OLFI
Jeg fortsætter opdateringen af denne underside løbende
da det nu er 20 år siden at besætningen var samlet dernede.
Du kan se flere filmklip her: Olfert Fischer
| 
