Operation Faraway,

Desert Storm & Desert Shield.

 

Andre sider:

  

 

 

 

Beskrivelse

af Faraway

Dagbogs

notater

 

Min tid i Golfen

 

Omkring årsskiftet 1990-91 tilbragte jeg som konstabel i søværnet 3 måneder ombord på F-355 Korvetten Olfert Fischer.

 

Jeg tjenestegjorde på Korvetten Peter Tordenskiold som teletekniker, men på grund af Olfert Fischers deployering til "Den Persiske Golf" blev besætningen

fra søsterskibet overført som afløsning for Olfis egen besætning.

 

Hele deployeringen blev kaldt Operation Faraway. Senere i forbindelse med starten af krigen overgik denne operation til Operation Desert Storm, og efter selve krigen til Desert Shield.

 

 

Tilfældet ville at tjenesteperioden for besætningen fra PETO, kom til at dække over hele den første golfkrig. Hvilket blandt andet gav mig den lidt skæve oplevelse at min bror blev gift samme dag som krigen startede. Faktisk udvekslede vi ved et tilfælde datoer for bryllup og udsendelse, den dag jeg kom hjem med ordren for udstationeringen. Men datoerne var jo sat, så jeg drog afsted i forventning om at komme hjem til familien lidt senere - en oplevelse rigere. Og det sidste kom jo i høj grad til at passe.

 

Det var lidt vanskelig at sidde dernede når ens bror blev gift herhjemme, men jeg havde skrevet et brev med en tale til min søster, som hun holdt under brylluppet. Det var en trøst for mig, og vistnok en god tale. Desværre kunne man jo dengang ikke ringe til mobilen, da den ikke var så almindelig, og somregel kun i en slæbbar version. Derfor hjalp det ikke at jeg faktisk fik tilladelse til et opkald hjem til danmark. De var jo til bryllup alle sammen. Men tanken var god nok.

 

Istedet for bryllupsfesten fik jeg oplevet starten på luftkrigen den 17. januar 1991, under Early Warning vagten på Olfert Fischers luftvarslingsradar. Det var fascinerende at se de enorme bølger af fly bevæge sig i en stadig strøm mod Irak, men samtidig også skræmmende at opleve deres forsøg på at jamme alle radarsystemer. Det sidste for at skjule sig for de Irakiske våbensystemer, men det ramte dermed også egne styrkers systemer. Og med perioder i "blindhed" er det en særdeles interessant opgave at sidde på et skib, bogstaveligt talt ret under krudttønden.

 

 

 

Læs uddrag fra mine dagbøger under udstationeringen.

 

 

Filmklip fra Operation Faraway

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opdatering af siden »

 

Siden bliver opdateret efter behov, og der laves et overordnet månedligt gennemsyn af Vildmarksbassen.dk

 

 

Gode links »

 

 

 

Vildmarksbassen.dk © 2008 • Rettigheder og nyheder

 

Velkommen til Vildmarksbassen.dk

 

Hjemmesiden for friluftlivet på det nære plan, og et lille indblik i livet hos en friluft-entusiastisk familie.

 

Vildmarksbassen.dk