Tur & friluftsliv

Friluftsliv, udeliv, vildmarksliv, bushcraft... Kært barn har mange navne.

Hver fugl kvidrer med sit næb, og ligeså er det med udelivet. Nogle vandrer & andre kører til shelter, andre igen sejler kajak. Fælles er det at man dyrker de dele af friluftslivet der giver størst glæde til en selv. Og sådan bør det være.

Friluftlivet er heldigvis på hastig fremmarch og det betyder mange novicer i naturen. Her er en oplagt opgave for mere garvede naurelskere i at overføre og gå foran med den gode opførsel.

- Alle ved at man ikke bør smide sin tomme dåsesodavand i naturen !

- Men ved vi alle at man rydder op efter sig selv, såvel i skoven som på shelterpladsen. Dertil vil et ansvarligt individ altid sikre sig at affaldet fjernes og håndteres forsvarligt. Ellers tager man det med til et sted hvor det vil ske.

Det er en vedvarende opgave vi skal være fælles om at huske hinanden på. Her må de erfarne friluftsfolk gerne gå forrest, samle affald ind, og dermed vise vejen via det gode eksempel for de mange nye naturbrugere.

Sammen kan vi nå langt. Dette skulle gerne være ånden for vildmarksbassens univers her på nettet... og ligeledes for alle naturbrugere ude i virkeligheden.

- Efterlad aldrig andet end dit fodaftryk.

- Tag ikke andet end de gode minder

- Slå ikke andet ihjel end tiden

Allemandsretten i Norge og Sverige

I Sverige og Norge har man allemandsretten som giver alle ret og frihed til at færdes i og bruge naturen. Det er vigtigt at du forstår hvad dine rettigheder er, og husker på at med den frihed som allemandsretten giver, følger også et ansvar.

Sørg for at holde dig inden for rammerne af allemandsretten, ryd op efter dig og beskyt naturen.

I Norge var allemandsretten i mange år en uskreven ret, men i 1957 blev den nedfældet til lovgivning.  I Sverige er allemandsretten ligeledes indskrevet i lovgivningen.

Opsummeret i en tekst giver Allemandsretten i Norge og Sverige dig ret til:

• At slå telt op eller sove under åben himmel i skove og på fjeldet, med undtagelse af opdyrkede marker og rastepladser. Du skal dog holde en afstand på mindst 150 meter til nærmeste bebyggelse
• At overnatte op til to nætter samme sted uden at spørge jordejeren om lov, bortset fra på fjeldet og i andre meget øde områder hvor denne begrænsning ikke gælder
• At lave bål hvis der ikke er brændfare. (for Norge dog ikke nær skovområder i perioden 15. april til 15. september)
• At plukke bær, svampe og vilde blomster. Særlige regler gælder for multebær i det meste af Nord-Norge
• At fiske i saltvand uden fisketegn til eget forbrug. Fiskeri i søer og elve kræver tilladelse/fisketegn.

Danmarks farligste rovdyr.

Dette er hvad man siger om skovflåten. Dens bid kan medføre flere alvorlige sygdomme, og til tider endda dødsfald. Til sammenligning er der nok ikke andre rovdyr i danmarks natur, hvis bid kan siges at medføre så alvorlige konsekvenser for menneskers helbred.

I virkeligheden fortæller det nok mere, at vi i danmark har en meget sikker natur, uden de helt store faremomenter. Derfor skal man ikke være bange for at begive sig ud i naturen, bare fordi nogle bruger begrebet "farlig" omkring flåten. 

Mange overfortolker flåten og begiver sig derfor ikke ud i naturen. Men flåten findes overalt, og det kræver blot at man er opmærksom på den, for at kunne minimere risikoen. 

Færdes man i områder med højt græs eller lavthængende grene, kan det derfor være godt at have lange ærmer og lange bukser på. Strømper kan som ekstra sikkerhed være ud over buksebenet, så flåten ledes op over tøjet, og ikke ind under.

Små sorte pletter der ikke plejer at være der er godt at kigge lidt grundigt efter i sømmene efter turen. Typisk viser den sig som en lille plet, der ved nærmere eftersyn er et insekt. Flåten har en forkærlighed for varme og gerne fugtige steder. Knæhaser, inderlåret, armhulerne, samt bag øret, er typiske steder at finde den. Forvent dog at finde den andre steder.

En flåt fjernes bedst med tang, pincet eller neglen ved at dreje den samtidig med at der laves et moderat træk. Kæberne kan risikere at blive siddende og fjernes i så fald efterfølgende. Nogle gange kan det være lettest at skrabe dem af med en skarp kniv. 

Flåten kan overføre borelia, men normalt vil det ikke ske indenfor de første 24 timer den sidder på en, da det overføres efter den har indtaget sit måltid. Er der rød og hævet kan du tegne omridset med en kuglepen. Vokser det irriterede område ud over markeringen i løbet af de næste døgn bør du opsøge din egen læge, som kan sætte dig i behandling med rette antibiotika. Sker det længere væk hjemmefra må du opsøge den lokale lægevagt. 

I disse år spreder også smitten fra TBE sig via flåten. I danmark er opmærksomheden på nordsjælland og bornholm. I sverige er den også udbredt i nogle regioner. Ved smitte er der ingen synlige tegn på andet end flåtens bid. Men oplever man influensa lignende symptomer indenfor 10 dage efter et erkendt flåtbid i områder med TBE, bør man opsøge lægen med det samme.

Følger du disse simple regler ude i naturen, er det atter sikkert at færdes for flåten.

God tur.

Et lille minde fra de år, hvor glæden ved at vandre for alvor tog fat i mig.

Vi gik 100 km på 30 timer, for dagen efter at drosle ned med en lille 10 km tur,

på det daværende Blåbjerg-march. Da vi kom i mål løb vi ind i vores

historie lærer, som skulle gå 25 km ruten, så den tog vi lige med.

Og siden vi nu var varmet op, gik vi lige de ca. 16. km hjem

derude fra. Så var den pinseferie godt brugt...

Men det er også mange år - og kilo - siden !!!

Et lille tanke over den vej vi går med vandmiljøet, her i danmark...

Først af alt er jeg glad for at landbruget efter trepartsforhandlingerne i 2024 nu står i en situation, hvor de fremover kan siges at ville samarbejde ubetinget om vores fælles miljø. Det er deres held, når vi om 5-10 år ikke har set nogen væsentlig fremgang på miljøet i vore fjorde.

Tilfældigvis er de 60-70% af kvælstofudledningen fra landbruget fordelt over groft sagt HELE landets areal, hvor de kommunale anlæg til spildevandshåndtering udleder 8% på blot 1-2% af landets areal. Er man blind for disse indlysende fakta kan der laves denne lille tankerække..

Hvis vi siger at den samlede udledning af kvælstof er 1.000.000 ton på landsplan. Heraf vil landbruget udlede 6-700.000 ton, og byerne 80.000 ton. Husk at tallene er fiktive, og blot sat op for overskueligheden.

Eftersom landbruget udleder til hele landet, vil 1% af landets arealer modtage 6-7.000 ton kvælstof. Byernes udledning går derimod blot til 1-2% landets areal, hvorfor deres udledning med disse fiktive tal vil være et sted mellem 40 og 80.000 ton kvælstof. Nok nærmest de 40 ton.

Baseret på ovenstående tal er koncentrationen i landbrugets samlede udledning, set i forhold til landets samlede areal, reelt 6-8 gange mindre end byernes udledning i forhold til det landareal de udleder på.

Årsagen findes i at danmarks største byer alle ligger ved kysten, hvor de hver især udleder kvælstof til meget begrænsede omåder. Nemlig landets fjorde.

Baggrunden for at byernes ikke yder nogen deltagelse i trepartforhandlingerne er lobbyisme. Byerne har nemlig været rigtig dygtige lobbyister, som helt ensidig har skubbet alt ansvar bort fra sig ved at se bort fra den koncentrerede udledning der sker.

Taberen er desværre vore fjorde. Når landbrugets kvælstofudledning længst er gået i nul, vil byernes fækalier fortsat tilføre fjordene ubegrænsede mænger af kvælstof. Især da befolkningen i byerne vil stige i takt med at de får affolket landbrugene og landområderne.

Så tak for det, og tillykke