Tur & friluftsliv

Friluftsliv, udeliv, vildmarksliv, bushcraft... Kært barn har mange navne.

Hver fugl kvidrer med sit næb, og ligeså er det med udelivet. Nogle vandrer & andre kører til shelter, andre igen sejler kajak. Fælles er det at man dyrker de dele af friluftslivet der giver størst glæde til en selv. Og sådan bør det være.

Friluftlivet er heldigvis på hastig fremmarch og det betyder mange novicer i naturen. Her er en oplagt opgave for mere garvede naurelskere i at overføre og gå foran med den gode opførsel.

- Alle ved at man ikke bør smide sin tomme dåsesodavand i naturen !

- Men ved vi alle at man rydder op efter sig selv, såvel i skoven som på shelterpladsen. Dertil vil et ansvarligt individ altid sikre sig at affaldet fjernes og håndteres forsvarligt. Ellers tager man det med til et sted hvor det vil ske.

Det er en vedvarende opgave vi skal være fælles om at huske hinanden på. Her må de erfarne friluftsfolk gerne gå forrest, samle affald ind, og dermed vise vejen via det gode eksempel for de mange nye naturbrugere.

Sammen kan vi nå langt. Dette skulle gerne være ånden for vildmarksbassens univers her på nettet... og ligeledes for alle naturbrugere ude i virkeligheden.

- Efterlad aldrig andet end dit fodaftryk.

- Tag ikke andet end de gode minder

- Slå ikke andet ihjel end tiden

I vildmarksbassen finder vi ideen så god, at du kan følge tidligere afsnit indtil da.

Her kan du vælge blandt de sendte afsnit fra Ångermanälven,

og måske spotte et af de 70 elge der krydsede den i 2025.

PS: Se eksempelvis den 4. maj 2025 kl. 17:47

Får du også lyst til at komme afsted ud i vildmarken !

Op imod 27.000 traner samles hvert forår og efterår ved søen.

Typisk sker det omkring månedsskiftet marts/april, samt september/oktober.

Her er det temperatur og vejrlig der sætter trækket i gang.

Brug eventuelt 2026 til at opleve det spektakulære syn,

af de mange traner der opfører deres elegante dans.

Mængden alene er jo fantastisk at opleve

Undervejs kunne du også køre forbi Store mosse,

og tage en vandring ud over højmosen.

Der er vandreture for enhver smag.

I mellemtiden kan du se om der er traner live herunder:

Et lille minde fra de år, hvor glæden ved at vandre for alvor tog fat i mig.

Vi gik 100 km på 30 timer, for dagen efter at drosle ned med en lille 10 km tur,

på det daværende Blåbjerg-march. Da vi kom i mål løb vi ind i vores

historie lærer, som skulle gå 25 km ruten, så den tog vi lige med.

Og siden vi nu var varmet op, gik vi lige de ca. 16. km hjem

derude fra. Så var den pinseferie godt brugt...

Men det er også mange år - og kilo - siden !!!

I Sverige og Norge har man allemandsretten som giver alle ret og frihed til at færdes i og bruge naturen. Det er vigtigt at du forstår hvad dine rettigheder er, og husker på at med den frihed som allemandsretten giver, følger også et ansvar.

Sørg for at holde dig inden for rammerne af allemandsretten, ryd op efter dig og beskyt naturen.

I Norge var allemandsretten i mange år en uskreven ret, men i 1957 blev den nedfældet til lovgivning.  I Sverige er allemandsretten ligeledes indskrevet i lovgivningen.

Opsummeret i en tekst giver Allemandsretten i Norge og Sverige dig ret til:

• At slå telt op eller sove under åben himmel i skove og på fjeldet, med undtagelse af opdyrkede marker og rastepladser. Du skal dog holde en afstand på mindst 150 meter til nærmeste bebyggelse
• At overnatte op til to nætter samme sted uden at spørge jordejeren om lov, bortset fra på fjeldet og i andre meget øde områder hvor denne begrænsning ikke gælder
• At lave bål såfremt der ikke er brandfare. (for Norge dog ikke i eller ved skovområder i perioden 15. april til 15. september)
• At plukke bær, svampe og vilde blomster. Særlige regler gælder for multebær i det meste af Nord-Norge
• At fiske i saltvand uden fisketegn til eget forbrug. Fiskeri i søer og elve kræver tilladelse/fisketegn.

Dette er hvad man siger om skovflåten. Dens bid kan medføre flere alvorlige sygdomme, og til tider endda dødsfald. Til sammenligning er der nok ikke andre rovdyr i danmarks natur, hvis bid kan siges at medføre så alvorlige konsekvenser for menneskers helbred.

I virkeligheden fortæller det nok mere, at vi i danmark har en meget sikker natur, uden de helt store faremomenter. Derfor skal man ikke være bange for at begive sig ud i naturen, bare fordi nogle bruger begrebet "farlig" omkring flåten. 

Mange overfortolker flåten og begiver sig derfor ikke ud i naturen. Men flåten findes overalt, og det kræver blot at man er opmærksom på den, for at kunne minimere risikoen. 

Færdes man i områder med højt græs eller lavthængende grene, kan det derfor være godt at have lange ærmer og lange bukser på. Strømper kan som ekstra sikkerhed være ud over buksebenet, så flåten ledes op over tøjet, og ikke ind under.

Små sorte pletter der ikke plejer at være der er godt at kigge lidt grundigt efter i sømmene efter turen. Typisk viser den sig som en lille plet, der ved nærmere eftersyn er et insekt. Flåten har en forkærlighed for varme og gerne fugtige steder. Knæhaser, inderlåret, armhulerne, samt bag øret, er typiske steder at finde den. Forvent dog at finde den andre steder.

En flåt fjernes bedst med tang, pincet eller neglen ved at dreje den samtidig med at der laves et moderat træk. Kæberne kan risikere at blive siddende og fjernes i så fald efterfølgende. Nogle gange kan det være lettest at skrabe dem af med en skarp kniv. 

Flåten kan overføre borelia, men normalt vil det ikke ske indenfor de første 24 timer den sidder på en, da det overføres efter den har indtaget sit måltid. Er der rød og hævet kan du tegne omridset med en kuglepen. Vokser det irriterede område ud over markeringen i løbet af de næste døgn bør du opsøge din egen læge, som kan sætte dig i behandling med rette antibiotika. Sker det længere væk hjemmefra må du opsøge den lokale lægevagt. 

I disse år spreder også smitten fra TBE sig via flåten. I danmark er opmærksomheden på nordsjælland og bornholm. I sverige er den også udbredt i nogle regioner. Ved smitte er der ingen synlige tegn på andet end flåtens bid. Men oplever man influensa lignende symptomer indenfor 10 dage efter et erkendt flåtbid i områder med TBE, bør man opsøge lægen med det samme.

Følger du disse simple regler ude i naturen, er det atter sikkert at færdes for flåten.

God tur.

Vinteren er den årstid, hvor der er bedst plads i naturen.

Derfor vil jeg lige gøre opmærksom på de nye krav til dæk ved vinterkørsel.

Færdselslovens §67 stk. 3 er i juli 2025 blevet skærpet, så det nu er et krav

at man ikke kører med ”åbenlyst uegnede” dæk i forhold til gældende vej- og vejrforhold.

Det betyder at dine dæk skal passe til vejret.

Man skal foreksempel ikke køre på is- og sneglatte veje med sommerdæk.

Du må dog fortsat bruge sommerdæk i den grad vejr og vej forholdene er til det.
Kigger vi på de svenske krav, er det når temperaturen over frysepunktet og vejen er tør.
Så er det op til dig selv om du vil lade bilen stå, eller være prøveklud for den nye lovgivning.
Husk at det gælder både din egen, og de andre trafikanters sikkerhed.

Er der vinterføre må du bruge såvel vinter som helårsdæk.

Dækkene skal som minimum have mærket M+S ved vådt føre, samt let sne,

eller mærket med 3PMSF, når der er tale om hårdt vinterføre med sne og is.

3PMSF bekræfter nemlig, at dækket har bestået EU's test for sneydelse.

Hvilket er en streng standard, med et mindstekrav der skal opfyldes.

Sommerdæk bliver typisk hårde i gummiet når temperaturen kommer under 7 grader. 
Her er helårsdæk egnede ned under frysepunktet, og vinterdæk kan klare en del frostgrader.
I det danske klima hvor vintertemperaturen i snit ligger på omkring 0-5 graders varme,

vil gode helårsdæk mærket 3PMSF (3 peak mountain snowflake) derfor dække godt.

Kravet til mønsterdybde er fortsat 1,6 mm uanset dæktype.
Det anbefales dog at køre med mindst 3 mm, for at sikre optimal vejgreb.

Personligt bruger vi Michelin's CrossClimate helårsdæk, der er mærket med 3PMSF.

Der er godt vejgreb ved de gængse temperaturer, men også i snevejr på en vintertur til torpet.
Vi husker dog altid at køre efter forholdene. Selv med gode dæk, kan det være glat.

Vi er på den årstid hvor der er bedst plads i naturen.

Det er ikke farligt at være på tur om vinteren,

men man skal være opmærksom på at det er nu risikoen for afkøling er størst.
Især når der som nu er frost og en vedvarende kraftig vind fra øst.

På en vintervandring kan man let blive gennemblødt af en uheldig kombination af kondens og vind.

Måske glemmer man at ventilere kroppen, eller tilpasser ved at regulere på beklædningslagene undervejs.

Begge dele kan medføre at man er våd af sved når det bliver pause, 

så kroppen skal bruge unødig energi på at holde dig varm

Måske er man endda faldet gennem isen på en sumpet sti, eller væltet i kajakken.

Alt sammen ting der giver et stort minus på energifronten.

Du køles kort sagt mere end din krop kan opvarme dig.

Derfor er det vigtigt at kende symptomerne på hypotermi, så ulykken kan standses i tide.

Så fryser din makker, så hun ryster af kulde, og måske endda har fået blå læber.

Stands turen. Slå lejr, skab læ, indtag varme drikke og energiholdig proviant.
Kort sagt stands energiforbruget, og brug tiden på at tilføre friske kræfter

Det bliver ikke så ringe endda.

Først af alt er jeg glad for at landbruget efter trepartsforhandlingerne i 2024 nu står i en situation, hvor de fremover kan siges at ville samarbejde ubetinget om vores fælles miljø.

Det er sandsynligvis deres held, når vi om 5-10 år fortsat ikke har set nogen væsentlig fremgang på miljøet i vore fjorde, på trods af ensidige nedskæringer i belastningen fra netop landbruget. 

Årsagen er at de 60-70% af kvælstofudledningen som udledes fra landbruget i 2024, er fordelt over HELE landets areal på 45.000 km2, hvor de kommunale anlæg til spildevandshåndtering udleder 8% på blot 1-2% af landets areal. Er man blind for disse indlysende fakta kan der laves denne lille tankerække..

Vi forestiller os at den samlede udledning af kvælstof udgør 1.000.000 ton på landsplan. Heraf vil landbruget med ovenstående fordeling udlede 6-700.000 ton, og byerne 80.000 ton - på landsplan. Husk at tallene er fiktive, og blot sat op for overskueligheden.

Eftersom landbruget udleder til hele landet, vil 1% af landets arealer modtage 6-7.000 ton kvælstof. Byernes udledning går derimod blot til 1-2% landets areal, hvorfor deres udledning med disse fiktive tal vil være et sted mellem 40 og 80.000 ton kvælstof. Dog nok nærmest de 40 ton.

Baseret på ovenstående tal er koncentrationen i landbrugets samlede udledning, set i forhold til landets samlede areal, reelt 6-8 gange mindre end byernes udledning i forhold til det landareal de udleder på. Dette friholder ikke landbruget for et ansvar, men det påviser hvorfor landbruget ikke alene kan skabe sundere fjorde.

Årsagen findes i at en væsentlig del af danmarks største byer alle ligger langs landets kyster, hvor de hver især udleder kvælstof til meget begrænsede vandomåder. Nemlig størstedelen af landets længste fjorde.

Baggrunden for at byernes ikke yder nogen deltagelse i trepartforhandlingerne er ikke noget mysterie. Byerne har vist sig at have dygtige lobbyister, som med politisk velvilje har skubbet alt ansvar bort fra sig, ved at se bort fra den kvælstof-udledning byerne er ophav til. Det er ikke usædvanligt at man hører byerne slet ikke har nogen udledning, eftersom man ikke kan finde tallet i nogen statistik.

Taberen i dette er desværre vore fjorde. Når landbrugets kvælstofudledning længst er gået i nul, vil byernes fækalier fortsat tilføre fjordene store mænger af kvælstof. Især da befolkningen i byerne vil stige i takt med at de får affolket landbrugene og landområderne.

Så tak for det, og tillykke til byerne - Ikke miljøet...