Vildmarksbassen.dk
En friluftsfamilie på nettet !
"Svensk kanoferie" i Sydsverige kan kaldes en "institution" i friluftslivet.
Nyd Lars Nyhuus' beskrivelse af Karsten Yde og hans livsprojekt.
Overvej om stedet kan være målet for et besøg til sommer.
Man får ikke bare det, at man lejer en kano når man er der.
Det er selve måden besøget foregår.
En oplevelse venter !
For store og små !
Vores torp ligger i området, og jeg nyder at få en kop kaffe på morgenbænken..
Jeg syntes blot at andre også skal have muligheden for at opleve dette helt særlige sted.
Som sædvanligt er der ingen økonomi i opslaget for mig.
Blot muligheden for et tur-eventyr til dig !
er det man siger om skovflåten !
Det er også korrekt at dens bid i sjældne tilfælde kan medføre flere alvorlige sygdomme, og til tider endda dødsfald. Til sammenligning er der nok ikke andre rovdyr i danmarks natur, hvis bid kan siges i praksis at medføre så alvorlige konsekvenser for menneskers helbred.
I virkeligheden fortæller det nok mere, at vi i danmark har en meget sikker natur, uden de helt store faremomenter. Derfor skal man ikke være bange for at begive sig ud i naturen, bare fordi nogle bruger begrebet "farlig" om flåten.
Mange overfortolker dog faren ved flåten, og begiver sig derfor ikke ud i naturen. Fakta er at flåten findes overalt. Risikoen for smitte minimeres, blot ved at være opmærksom på den.
Derfor er risikoen reelt større ved at gå over gaden inde i byen.
Færdes man i områder med højt græs eller lavthængende grene, kan det derfor være godt at have lange ærmer og lange bukser på. Strømper kan som ekstra sikkerhed være ud over buksebenet, så flåten ledes op over tøjet.
Typisk viser den sig som en lille plet, der ved nærmere eftersyn er et insekt. Flåten har en forkærlighed for varme og gerne fugtige steder. Knæhaser, inderlåret, armhulerne, samt bag øret, er typiske steder at finde den.
Forvent dog at finde den andre steder. Små sorte pletter der ikke plejer at være der, er godt at kigge lidt grundigt efter i sømmene efter turen.
En flåt fjernes bedst med tang, pincet eller neglen ved at dreje den samtidig med at der laves et moderat træk. Kæberne kan risikere at blive siddende og fjernes i så fald efterfølgende.
Nogle gange kan de være lettest at skrabe af med en skarp kniv.
Borrelia
Generelt kan flåt i sjældne tilfælde overføre borrelia. Normalt vil det ikke ske indenfor de første 24 timer den sidder på en, da Borrelia først overføres efter den har indtaget sit måltid. Er der rød og hævet kan du tegne omridset med en kuglepen. Vokser det irriterede område ud over markeringen i løbet af de næste døgn bør du opsøge din egen læge, som kan sætte dig i behandling med rette antibiotika. Sker det længere væk hjemmefra må du opsøge den lokale lægevagt. Vær opmærksom på at ringen fra Borrelia også kan vise sig 1-2 måneder efter overførsel af smitte. Det er blot at kontakte læge, og få påbegyndt en kur med antibiotika når det konstateres.
TBE
I disse år spreder også smitten fra TBE sig via flåten. I danmark er opmærksomheden især på nordsjælland og bornholm. Der er dog til nu blot konstateret mindre end en snes tilfælde, hvoraf en stor part har opholdt sig i Sverige.
I sverige er flåt inficeret med TBE mere udbredt. Smittefaren er især koncentreret i kystnære områder og skovområder i den centrale og østlige del af landet, mens risikoen i Skåne og det sydvestlige Sverige generelt er meget lav.
Ved smitte med TBE er der ingen synlige tegn på andet end selve flåtens bid. Oplever man influenza lignende symptomer indenfor 10 dage efter et erkendt flåtbid i et område med TBE, bør man opsøge lægen snarest muligt.
Ved hyppig færden eller arbejde i naturen, kan man for disse områder vælge at følge de gældende anbefalinger omkring vaccination mod TBE. Man skal dog ikke være bange for at tage på en 1-2 ugers vildmarkstur i nogen af områderne, blot man er opmærksom på symptomerne.
Følger du disse simple regler ude i naturen, er det atter sikkert at færdes for flåten.
God tur.
Husk !!!
Det er ikke grejet som skaber et godt friluftsliv.
Passer udstyret ikke til dit friluftliv, gør det måske ikke gavn...
Så gør dine egne erfaringer, og find derefter det rigtige grej
- baseret på hvordan du gør.
Med tiden får du nye erfaringer, og behov for andet udstyr.
Et godt friluftsliv kræver nemlig løbende tilpasning !
Trangia's jubilæumsmodel i farven "multebær",
er med til at bære vildmarksbassen ind i næste kvartsekel af det 20 århundrede.
Dette digitale friluftsunivers er skabt med fødderne solidt plantet i den jyske muld.
Familien Skovgaard Bernt er en jysk friluftsfamilie med baggrund i et liv omgivet af mark, eng og skov.
Samt vort lille fristed i det svenske.
Rundt om familien bag Vildmarksbassen...
Vores familie har den uhelbredelige last at vi er dybt afhængige af naturen - og livet derude i den.
Familien består af mor & far, samt 3 unge mennesker der alle nu er draget ud i verden. De er nu begyndt på at skabe hvert deres lille univers af friluftsliv.
Dertil kommer en jagthund, tre katte, & en mindre flok får. Familien har desuden en fin lille blå traktor (Iseki 1240) med en special bygget skovvogn i samme målforhold, et mindre båndsavværk, samt tagboks og selvfølgelig den obligatoriske trailer til jydekrogen.
Vi holder til i landzonen lidt syd for Vejle. Her bor vi ved siden af Højen kirke. Kirken ligger lidt atypisk nede i en dal mellem landsbyen Højen, og den oprindelige landsby Gl. Højen - som stammer fra en tid hvor gårdene endnu var samlet langs landsbygaden.
Vi bor i en rummelig ældre fodermesterbolig fra 1915. Huset har selvsagt alle de knopskydninger, som et byggeri med mange generationer på bagen nu en gang har. Til huset er der en dejlig have der har direkte adgang til både eng og en lille tunneldal, samt danmarks eneste bjergbæk. Her har vi forpagtet 3 Ha eng til fårene, med en lun plads til shelteret på en skråning lidt ude i dalen.
Dertil har vi 3.2 Hektar fredsskov i Lindeballe, blot 25 km fra vort hjem. Skoven er en vigtig del af vores liv, og har været i familiens eje gennem et par slægtsled. Fra skoven kommer træ til fyring, og mange andre små finurlige projekter. Der er helt enkelt noget magisk over at følge skovens liv gennem året, når der skoves træ, hentes brænde, saves planker, høstes af skovens vildt, eller jeg selv blot tager en stille stund med mit kogegrej.
I Sverige er vi de heldige ejere af en 3500 kvm stor matrikel med ødegård, i form af to små torp. Dette dobbelttorp ligger omkring 50 km fra kysten, fri af det flade kystland, og lidt inde i de svenske dale. Geografisk er det på højde med købstaden Falkenberg ved sydsveriges vestlige kyststrækning, eller på samme højde som Sæby her i danmark.
På under 5 timers kørsel kommer vi væk fra hverdagens stress og jag. Glemt er den evige støj som præger næsten alt herhjemme.
Velkommen til Vildmarksbassen.dk




































"Ved bålet" er opdateret med gode eksempler på historisk bålmad. Er du til øl og slow-cooking, har jeg lagt en guide op med forslag til gode smags kombinationer under siden om brug af Dutch oven. Skal råvarerne være på køl undervejs, kan det lade sig gøre off-grid - med eksempelvis en kompressor køleboks.
Tur-universet har også fået et stort løft på mad-fronten. Nu kan du finde anvisning på at lave let, velsmagende og billig turmad, slå dig løs som Le Chef i den mere kulinariske del af trangia-livet, eller gå i gang med at lave din egen letvægtsproviant til vandreturen. En god del af opskrifterne er tilgængelige på pdf format.
Vildmarksbassens tur-univers "Tur & friluftsliv" er beriget med vildmarksbassens udlægning af de seneste krav til vinterdæk her i danmark, samt et mindre afsnit omkring hypothermi.
Familiens skov i det jyske vandskel er udvidet, så vores samlede andel er steget fra 2 til 4, af de oprindelige 8 lodder skovparcellen bestod af. De enkelte lodder har været markeret af gamle skeltræer, som med tiden er væltet. Derfor har man skullet sætte skellet af sammen med nogen, der har et kendskab til placeringen af de historiske skel. Sådan har det sandsynligvis foregået lige siden udskiftningen af de danske gårde efter den kongelige forordning i 1760.
I forbindelse med handelen er den modsatte halvdel af skoven nu blevet udmatrikuleret til ejeren af det tilstødende skovområde, og dermed er det resterende kommet i familiens navn under det oprindelige matrikelnummer. En juridisk passus omkring opdeling af fredsskov, gør at dette omsider har kunnet lade sig gøre. Dermed er vores skov efter knap 300 år med skeltræer, blevet indpasset i den digitale verden.
På torpet har vi fået internet med dækning via satelit. Derfor er hyttemappen nu blevet delvist digitaliseret. Det betyder at vi kan finde de gode steder vi tidligere har besøgt, vise hvor kanoen ligger, eller hvordan internettet deroppe virker. Til gavn for os selv og vore gæster. 3D printede QR koder er sat op, og linker til hjemmesiden. Et projekt der har fået positive tilbagemeldinger fra vore gæster.
Et indkøbt stillads på torpet gør gavn ved mange projekter. Nu har køkkendøren foroven fået nyt og større bislag, med et flot vindbrædt fuld af snedkerens glæde. Stilladset gør også gavn ved renovering af husenes gavle. En opgave der tidligere krævede udfordrende balanceakter på lange stiger.
El bilen har fået en plads i familiens vognpark, og torpet blev derfor i første omgang udstyret med et 16A CEE udtag, så bilen kunne lades. Den er nu blevet en app styret lader med reduceret load og forbrugsaflæsning, så vore gæster kan forsyne deres biler uden at husets 16A tarifsikringer springer i utide. Løsningen er monteret med CEE stik så den let kan flyttes derhen hvor det giver mening. Læs mere om det under teknik på torpet.

når vi trænger til et afbræk
fra hverdagen
- Ude i naturen
Nej, bestemt ikke.
Faktisk opdateres Vildmarksbassen jævnligt !
Men Vildmarksbassen er en hjemmeside,
hvilket giver en mindre dynamisk fremtræden end en blog.
Til gengæld giver en hjemmeside bedre mulighed for at gå i dybden med indholdet.
På trods af den visuelt mere statiske form, kommer der nye indlæg på universet mindst 20 gange om året.
Mange af indslagene indgår typisk i det eksisterende materiale, som dermed bliver mere udbygget.
Til tider bliver det til nye undersider, om emner og udstyr som ikke tidligere er beskrevet.
Der er trods alt en grund til at Vildmarksbassens univers er et af de største
ikke-kommercielle friluftsorienterede web-universer i danmark.
Hele vildmarksbassens web-univers består nemlig i dag
af omkring 80 siders viden om stort og småt..
Det er sådan jeg bedst kan lide det.
Fri og uden nogen økonomiske forpligtelser,
mod firmaerne bag de ting jeg anvender og beskriver.
Rettigheder for siden.
Hjemmesiden Vildmarksbassen.dk, samt uploadede fotoalbums tilhører Carsten Skovgaard Bernt.
Der må ikke kopieres eller uddrages dele af indholdet uden aftale med familien Bernt.
Den direkte årsag er at vi vil undgå en forkert sammenkædning af siden i mediemæssige eller politiske sammenhænge.
Til gengæld er vi altid villige og åbne for en ærlig og reel dialog omkring brugen af siden, og giver gerne tilladelse til brug af siden i den rigtige kontekst.
Fjeldkompendiet hostes på siden, og er frit tilgængelig af enhver der ønsker at bruge den i friluftsmæssige sammenhænge. Blot skal Logo (rensdyret) og "Vildmarksgruppen De ømme tæer" anføres som kilde. Ønsker du at hoste kompendiet kan det ske med skriftlig tilladelse fra undertegnede.
/ Carsten Skovgaard Bernt


Familiens interesser spreder sig vidt og måske også for bredt. Her kan du se en lille stribe billeder der viser små glimt fra de mange aspekter i vort liv.
Af interesser kan nævnes: Udeliv, tegning og maleri, skoven, torp, håndarbejde, forsvaret, fjeldvandring, jagt og fiskeri, fotografering, fårehold samt hundearbejde.