Fælles pakkeliste

til vandreture


Fælles pakkeliste til vandreture i sommerfjeldet - For vandringer op til 2 uger.


Information om pakkelisten


Denne pakkelisten er lavet til en vandring i sommerfjeldet medbringende telt og mad, og
er baseret på erfaringer gjort i Skandinavien samt på Grønland.


Det er ikke nødvendigt at medbringe alt fra denne liste. Det er fuldt ud op til holdet at
vurdere, hvor meget I skal eller vil bruge på den aktuelle tur.


Hvis turen ikke går i fjeldet, kan du bruge denne liste som basis for det nødvendige til
en vandretur, og selv sortere i indholdet.


Det er dog helt sikkert unødvendig at tage mere med end indholdet af denne liste. Det vil
tværtimod kunne komme til at ødelægge turen for dig selv, og dermed for alle andre
hvis du bærer for meget.


HUSK AT DER KUN ER EN TIL AT BÆRE DIN RYGSÆK .


Under forberedelserne bør man tænke på om der er ting som kan kombineres. For
eksempel er der ikke grund til at tage både saks, pincet og lommekniv med, hvis der er

saks og pincet i lommekniven.


Pakkelisten er som udgangspunkt lavet til en person, og det vil være nævnt når andet er
tilfældet.


Punkter markeret med * (asterix) er nærmere beskrevet under emnet ”Vandreholdets
materiel”.


Punkter tilført et + (plus) ved antallet, er lig med det anførte antal eller mere.


Pakkelisten vil være inddelt i følgende afsnit;


Disse afsnit findes under den personlige pakkeliste;
- Beklædning.
- Pose & sæk.
- Toiletgrej.
- Praktiske småting.
- Sikkerheds udstyr.
- Andre småting.

- Fiskeudstyr


På denne side er holdets fælles pakkeliste med følgende afsnit;
- Fælles udrustning per mad/telthold.
- Fælles sikkerhedsudstyr. per mad/telthold.
- Fælles udrustning for hele holdet
- Fælles sikkerhedsudstyr for hele holdet.



Fælles pakkeliste for holdet.
Rygsækken er ikke posernes pose uden grund. Med fuld oppakning sker der altid en kontrolleret eksplosion når lejren skal indrettes.
Fælles pakkeliste for holdet.
Fuldt pakket fylder rygsækken lidt i landskabet, og det er vigtigt at den har gode bæreremme. Her er rygsækken pakket til vintertur.
Fælles pakkeliste for holdet.
En typisk lejr med køkkenområdet i forgrunden. Trangia og egnede telte er vigtige dele på fjeldvandringen.
Fælles pakkeliste for holdet.
En god og alsidig førstehjælpspakning er vigtig. På et lille hold kan man nøjes med en fælles pakning, hvor man på større hold bør have med til at klare de mindste skader selv.
Fælles pakkeliste for holdet.
Typisk tager vi et trangia model 25, samt en ekstra brænder med til 4 mand. Dermed kan vi være lidt fleksible i madlavningen, uden at bære meget ekstra med. I forgrunden ses en termopose i brug.
Fælles pakkeliste for holdet.
De to termoposer fungerer som høkasse når maden har fået et opkog. Dermed sparer vi en del brændsel.
Fælles pakkeliste for holdet.
Ofte supplerer vi køkkenet med egen ovn. Denne petromax mini oven er let og giver friskbagt brød og kage.
Fælles pakkeliste for holdet.
For at brød og kage ikke skal brænde på skorstenen i gasbageformen, bruger vi denne skabelon til at klippe bagepapir i facon, så det passer på den. En siliconeform vil veje for meget at bære med.
Fælles pakkeliste for holdet.
På denne tur tog vi det lille grydesæt med som ekstra. De vejer 230 gram og gjorde gavn som samlebøtter, øsekar til vand og madlavning.
Fælles pakkeliste for holdet.
En grundig opvask holder sygdom på afstand. En lille opvaske børste og lidt nedbrydeligt sæbe er guld være.
Fælles pakkeliste for holdet.
Trangia og det andet køkkengrej ligger klar. Den lyse Sea to summit pose er til affald. Vi brænder alt papir og pap, og skyller madrester af plastikken. Resten bæres med ud af fjeldet.
Fælles pakkeliste for holdet.
Maden er fundet frem i de bolchestribede poser. De beskytter vacuumposen og holder maden opdelt.
Fælles pakkeliste for holdet.
Til madlavningen skal der bruges olie. Et godt tip er at bruge beholderne fra linsevæske. De er tætte, og det er let at dosere olien. Papiret samler den olie op, som altid løber ned af flasken.
Fælles pakkeliste for holdet.
Trangiaet i action. De små grydeskeer er fra tefal. Vi har også en pandespatel i træ, samt en lille madpincet og et lille piskeris med
Fælles pakkeliste for holdet.
Sidst på turen sker det at nogle slæber et minde med ud fra fjeldet. Hjertestenen her fik dog lov til at blive liggende.
Fælles pakkeliste for holdet.
Teltet er vort skjold mod vejrliget, og bør ikke veje over 1-1,5 kg per deltager. Det skal være lavt og vindstablilt, samt kunne holde til et vandsøjletryk på mere end 3000 mm.
Fælles pakkeliste for holdet.
Disse telte er prisbillige telte af mærket TLT. Der har ikke været problemer med dem på vore fjeldture.
Fælles pakkeliste for holdet.
Modellerne har indgange fra begge sider.
Fælles pakkeliste for holdet.
Man skal dog huske at pløkke inderteltet fast mens man tørrer yderteltet. Ellers kan en kastevind let trille en tur med det.
Fælles pakkeliste for holdet.
Varden er ofte et tydeligt holdepunkt på en fjeldvandring.
Fælles pakkeliste for holdet.
Toiletbesøget er personligt, men ansvaret for at rullen kommer med på tur er holdets. Papiret brændes typisk efter brug.
Fælles pakkeliste for holdet.
Her ses de 2 Tlt telte model LY og LÆ.
Fælles pakkeliste for holdet.
Elektronikken på madholdet lades med et 21W solpanel, samt en 10.000 mAh powerbank. Panelet kan spændes på rygsækken, men det er ofte nok hvis man lader til frokost og i lejr.
Fælles pakkeliste for holdet.
Her lader jeg på både powerbank, og mit suunto baro 9 ur.
Fælles pakkeliste for holdet.
Med på fælles udrustning er også havregrødsblandingen, kanel og flydende honning. Sukker har vi til gengæld ikke med.
Fælles pakkeliste for holdet.
Her ses affaldsposen lukket til og spændt på rygsækken. Sea to summit Trash bag...


FÆLLES UDRUSTNING PER MAD/TELTHOLD:


1

Fjeldtelt

Et letvægtstelt beregnet til brug i fjeldet på den årstid I er afsted. Teltet skal have et vandsøjletryk over 5000 mm i bunden og mindst 3000 mm på teltdugen. Vægten bør ikke overstige 5 kg, og 1 kg per person bør tilstræbes.

1

Vandpose

En vandpose fylder og vejer meget lidt. Dermed får holdet større frihed ved valg af lejrplads, og vil ikke være låst af at skulle ligge tæt ved vand.

Brug eventuelt opskriften fra fjeldkompendiet under emnet "vandreholdets materiel".

1-2

Trangiaer

Et stabilt og pålideligt stormkøkken der danner basis for madlavningen på fjeldet. Det anbefales kun at bruge et trangia til 4 personer, men da et trangia ikke vejer mere end 1200 gram, kan vægten af et ekstra trangia forsvares. Man kan eventuelt nøjes med vindskærm, brænder, stor gryde og pande i det ekstra trangia.

?

Gasbageform

En gasbageform kan bruges til at bage brød med undervejs, og som bonus også en kage om aftenen. Dette giver et godt boost til moralen. Personligt bruger jeg den gamle blå fra Petromax, da den vejer og fylder mindre end Omnia'en.

?

Ekstra brænder med vindskærm

Det kunne være en mulighed i stedet for en ekstra trangia, og nok mere en nødvendighed hvis man vælger at have gasbageform med på tur.

4

æsker tændstikker

Til brug ved madlavningen. Gasligther kan også bruges.

1

Viskestykke

Her kan man med fordel også nøjes med en karklud, eller slet og ret lade opvasken lufttørre.

Proviant

Det er essentielt at sørge for den fornødne proviant, men heller ikke mere end man spiser. På en vandretur betyder vægten meget, så derfor bør maden være både let at bære, langtidsholdbar, i en tilpas mængde, og så nærende som muligt. Regn med et dagligt energi indtag på 3600 kCal per deltager. Gode forslag til maden findes under sektionen "Tur mad" på vildmarksbassen.dk

Den tomme emballage kan bruges til at samle affaldet, så det er let at bringe med ud af fjeldet.

1

affalds dropbag

En solid pose med snøreluk og stropper, så den kan spændes fast på rygsækken med karabinhager. Posen bruges til at lægge ikke nedbrydeligt affald i under turen, så det kommer med ud af fjeldet.

1

Powerbank 10.000 mAh

Bruges til at holde liv i holdets mobiler. Mobiler skal stå på flystatus, så de ikke søger mobilnet. Dermed har alle på holdet et ekstra kompas, kamera, og måske et offline kort over vandre området. Hvis ikke der medbringes solpanel, skal der bruges mere kapacitet på powerbank. Læs mere på vildmarksbassen.dk

1

Foldbart solpanel

Gerne på omkring 21W, så powerbanken kan oplades ved få timers sol. Læs mere på vildmarksbassen.dk

1

dåseåbner - eventuel

Såfremt man har proviant på dåse, såsom makrel i tomat til frokosten er en dåseåbner god at have. Det kan også være i et af deltagernes schweizerknive.

1

Myggespiraler

Myggespiralernes røg er et godt skræmmemiddel mod myg hvis det ikke blæser. Omvendt flyver myg ikke i stærk blæst. 2-3 velplacerede spiraler kan holde den værste myggeplage væk fra telt og spiseområde.

Myggespiraler kan være en lille udfordring at finde i danmark, hvor apoteket er et godt bud. Der følger holdere med, men der kan også købes en transportabel holder af mærket Coglans, som dermed kan også kan bruges mens man vandrer.

1

Synåle og tråd

Til almindelige reparationer af grej, tøj og lignende. Det kan anbefales at have lidt af det tykkere og stærkere kinesertråd med. Brug kun 1 farve tråd.

4

Sikkerhedsnåle

Sikkerhedsnåle kan bruges til midlertidig reparationer og erstatning af knapper, eller til at fæste enderne på en forbinding.

1

Vokset tråd til læderarbejde

Denne tråd er nærmere en meget tynd snor af rigtig god holdbarhed. Medbring gerne 3 meter i din sypakning. Tråden er velegnet til reparationer hvor ekstra holdbarhed er et krav. Eksempelvis af rygsæk eller fodtøj.

10

kabelstrips

Bruges til hurtige nødreparationer.

?

Kompakt kikkert

En let kikkert til deling på madholdet. Udsigten og dyrelivet på fjeldet er storslået, så en lille 8 x 30 kikkert er ikke at foragte.


FÆLLES UDRUSTNING FOR HELE HOLDET:

1

Multitool

En foldbar universaltang medbringes til hele holdet. Den kan bruges til grove reparationer, og ting der skal rettes ud. En solid leatherman kopi kan sagtens bruges.

1

Ståltråd

2-3 meter ståltråd er god til nødreparation af rygsæk, støvle og meget andet.

?

1 dl vaskepulver, nedbrydeligt

På længere ture over en uges varighed kan en let opskyldning af det værste tøj, sagtens kompensere for ikke at skulle bære ekstra tøj med. Lad det ligge i blot med en teskefuld vaskemiddel. Herefter må det gerne vrides, og skylles igennem  en halv time i rindende vand. Så er tøjet frisk som nyt. Der skal derfor ikke medbringes mere end en dl naturligt nedbrydeligt vaskepulver.

?

1 sammenfoldelig spade

Under ture til egne hvor det er muligt, er det god skik at grave et hul til sit toiletbesøg. På fjeldet er undergrunden oftest så stenet at man må klare toiletbesøget som beskrevet i fjeldkompendiet. Så her bæres ikke spade med.



FÆLLES SIKKERHEDSUDSTYR FOR HELE HOLDET:


Dette er ment som et velovervejet eksempel på, hvad en fjeldsamarit kan medtage. Om der
skal medtages yderligere, er altid holdets egen vurdering og ansvar.

1

Mobiltelefon

Husk at medbringe relevante telefonnumre, og opgive mobilens nummer til kontaktpersoner, samt på den turmelding der eventuelt efterlades.

Denne telefon er central for holdets sikkerhed, og har prioritet med hensyn til opladning. 

1

Negleklipper, stor

Den må gerne have udadvendt klippebue. Dermed kan den bedre bruges til at fjerne splinter, hård hud, og naturligvis til at klippe negle med.

1

Pincet

Til splinter, insektbrod, eller drilske neglerødder

1

lille saks, gerne foldbar

En lille spids saks er at foretrække. Det er vigtigt at man kan betjene den godt.

1

Nødbivuak

Det kan være et bivuakovertræk til soveposen, et redningstæppe lagt sammen som en overlevelsespose, eller en orange redningspose. Deles holdet til tider i flere, skal hvert delhold have en sådan med i tilfælde af hypothermi eller andre uheld der kræver forebyggelse mod afkøling. Ofte kan man have en bedre model hos samaritteren, og overlevelsesposer af redningstæppefolie hos de der laver afstikkere fra ruten.

1

Hjælpeline

20 meter 5 mm nylonline

På fjeldet kan man langt fra altid vide om de angivne broer er til stede, så en utilsigtet vandpassage kan blive nødvendig for vandreholdet. Her er en sikkerhedsline et vigtigt element. Dertil kan linen bruges til tørresnor, sikre tøj der skylles i fjeldbækkene, nedfiring af rygsække ved stejle passager, og andet.

20+

Smertestillende medicin

Her tænkes primært kodimagnyl eller beslægtede magnyler til knoglesmerter, samt situationer med slag, omvridning, eller brud.
Alternativt kan bruges Panodil eller beslægtede piller, og såfremt man tåler det, kombineret med Ibuprofen præparater.

20+

Sugetabletter

Eksempelvis Hexokain. Til ondt i halsen.

1

dåse lidokain/xylokain

Lokalvirkende smertestillende salve mod kløe, svie eller skoldninger.

1

pakke paraghurt

som forebyggelse ved dårlig mave. Netop paraghurt må ikke være for gamle.

2

Kompresforbinding

Til alvorlige kvæstelser ved fald eller styrt.

3

ruller selvlåsende gaze

De er gode til at fastholde kompresser, og kan bruges som en lidt blidere beskyttelse af udsat/skarvet hud. Kan også bruges til at støtte ved forstuvninger.

2

Elastikbind

Til lettere understøtning af led, beskyttelse af sår, eller fastholdelse af kompresforbindinger.

1

pakke hæfteplaster

Bruges til småskrammer, vabler, flænger med videre

1

rulle englehud

Bruges forebyggende til forstærkning af huden ved eksempelvis vabler og skarvsår. Compeed er et dyrt med godt supplement til englehud, og fåes i mange varianter.

10

kanyler (blå markering)

Bruges til at punktere vabler med. Bruger man siden af kanylens spids, er det en udemærket lille skalpel. Den blå kanyle er tyndere end den grønne.

1

lille stykke uparfumeret sæbe

Skal bruges til håndhygiejne og rensning af sår. Saltvand i korrekt opløsning (3%) kan bruges til rensning af sår.

1

lille tandbørste

Skal bruges til rensning af faldsår

1

tube Aloe Vera salve

30 ml er nok. Helosan salve kan også bruges. Bruges til at blødgøre og holde sårflader rene.

1

rulle uelastisk sportstape

Bruges til at tape forstuvninger. Må kun pålægges af instruerede personer.

10

fryseposer, 3 liters

Posen kan fyldes med koldt vand fra elven til afkøling af hævelser, forvridninger eller forstuvninger. Bruges efter RICE princippet. Posen kan alternativt bruges til affald.

3-5

saltvandsampuller

Her tales om ca. 30 ml engangs plastic ampuller med sterilt saltvand til øjenskyl. Det er samtidig godt til næseskyl, eller rensning af sår.

1

næsedråber/spray

Enten en pakke næsedråber i portions ampuller, så man undgår smitte, eller en spray som skal sprittes af mellem brug.

20

stk allergi piller

Eksempelvis Ceterizin der er forebyggende mod høfeber, pollen, insektbid og lignende.

2

Ulykkeskuverter

Find ulykkeskuverten i fjeldkompendiet. Udfyldes primært når der skal bruges hjælp.

!

Sygesikringsbevis

Husk at alle skal medbringe sygesikringsbevis. Det blå i EU lande. Samt oplysninger om egen ulykkes og rejseforsikring.

Pak din rygsæk


Spejdersports bud på hvorledes rygsækken skal pakkes og hvordan vægtfordelingen skal være. Husk at spotte principperne bag, og ikke specifik hvad han pakker. Så finder du frem til din helt egen gode måde at gøre det på.

Valg af lejrplads


En stribe gode råd ved valg af lejrplads. Altså stedet hvor du skal bruge din fælles udrustning. Her er det vigtigt at placere sig bedst muligt, så man får den bedst mulige lejrplads og hvile før næste dags vandring.