Hovedhuset heroppe er dateret som det ældste hus i sognet - med en oprindelse der kan spores tilbage til omkring 1780. Det er højst sandsynligt opstået som en backa stuga til et svensk soldater torp tilbage i 1700 tallet. En backa stuga var et mindre hus der blev bygget på den uproduktive jord på dalskråningen. Ofte som en form for retrætetorp for den aldrende soldat, eller hans overlevende hustru. Selve Soldatertorpet har formodentlig været placeret hvor det nedre torp ligger i dag.
Men for os er det hele bare "hytten", og så ved familien jo godt hvad det handler om...
Efter vi overtog det andet torp er dette også opgraderet til at blive kaldt "det øvre torp".
Samlet set er torpet på 65 kvm, fordelt på 20 kvm i køkken/bad, 30 kvm i midterhuset, og 15 kvm i annekset.
Der er elektrisk lys og varme i alle tre huse. Bad og toilet, samt rindende vand i køkkenhytten. Og alderen lader sig afspejle i et rustikt udseende, små vinduer, og meget lave døre.
Midterbygningen er som sagt fra slutningen af det 17. århundrede. Det opleves bedst på den lave indgang. Man buk-ker sig ydmygt for at komme gennem de 155 cm.
Hytten indeholder 3 små rum. I den ene ende en hyggelig lille stue med åben pejs (det oprindelige beboelsesrum) og en karlekammerbænk der let kan indrettes til soveplads.
I midten et mindre opholdsrum (hvor man godt kan skimte oprindelsen som stald), og i den anden ende et lille kammer med plads til to sovepladser.
I gavlen af huset er der udvendig adgang til det gamle "ude do" som nu er brænderum, samt et lille redskabsrum.
Køkkenbygningen er bygget omkring 1925. Det ligger overfor midterhuset, og er gravet ind i skråningen, så der er fremkommet en kælder i jordniveau. På plan med midterhuset er der direkte indgang fra terassen til køkken og bade-værelse.
Bagved har vi i 2014-15 bygget et anneks med en dobbeltseng, og en hems med 2 sengepladser. Endevæggen indeholder udstyrsdepot til friluftsliv bag en skydedørsvæg.
Longitude: 57.234023 N
Latitude: 12.97006 E
Her finder du en genial stribe af små seværdigheder af enhver art. Kør blot ud og kig. Der ligger folder med kort i hytten.
Sverige (og Norge) har en unik tradition for at alle må færdes i naturen. Sæt dig ind i de simple regler, og drag på svampejagt.
Loppemarkeder er heldigvis en folkesport i sverige, og vi elsker at gøre loppefund. Her kan du finde masser af dem.
Siden vi overtog dem gamle hytte i foråret 2008, har torpet løbende undergået en renovering, så den passer til familiens behov - ingen luksus, men masser af "oprindelighed". I 2016 er det nedre torp stødt til.
Tag og skorsten er renoveret på det ældste hus, så det kan holde et kvart århundrede mere. Dermed er hatten i orden, og vi kan fremover koncentere os om ydervæggene og de indvendige rum.a
Generelt blev alle rum i første omgang sat i en brugbar og funktionel stand, og vi er nu ved anden runde, hvor vi går i dybden med renoveringen, alt efter behovet i de enkelte rum.
Stuen har fået helt ny gulvkonstruktion og zinkplade som gnistfang ved pejsen. Loften er malet hvidt i år, og vægge-ne får frisk tapet her i 2014. Slagsengen holder fortsat til her.
I kammeret er er den indbyggede familiekøje, nu pillet ned til fordel for 2 senge. Børnene er store og har andre behov.
Køkkenet er bygget om, fliser opsat over køkkenbordet, og nye hvidevarer er kommet til. Køkkenskabe og loftet mangler at blive malet en sidste gang, før vi er helt færdige her.
Et lille "bislag" holder regnen lidt på afstand fra døråbningen til køkkenet. Denne løsning er fin til vi engang i frem-tiden får lavet en overdækning der kan skabe et tørt uderum foran køkkenet.
Grunden på 900 kvm. ligger på en skråning med en middelhældning på omkring 20 %. Derfor har vi bygget et stort trædæk for at skabe et plant udendørs opholdssted. En bred trappe fører op til terrassen, og fungerer også som bænk.
Den oprindelige trædesten fra døren til den gamle hytte, er blevet genbrugt som trin til terassen ved redskabsrummet.
Til tider må nogle af de højeste træer lade livet, så solen kan komme bedre til i dagens løb. Andre træer er dog blevet stående for at lave lidt skygge de rette steder. På en solrig dag, er der nemlig altid ekstra varmt her ved hytten.
Da vi i foråret lagde en stor eg ned for at få sol på terassen, skabte det samtidig råmaterialet for det bålsted vi så længe har drømt om. Placeringen har været lidt afhængig af annekset, men da det nu er under opførsel, kunne vi godt udnytte vores drømmeplads til bålet.
I løbet af pinsen 2015 tog annekset form. Det vil indeholde en stue med plads til en dobbeltseng, og hems med 2 faste sovepladser. Under en del af hemsen bliver der grejdepot med plads til torpets værktøj og en grejbank til alle vore friluftsaktiviteter. Endelig bliver der fra vinduerne en god udkigsplads op mod dyrelivet i skoven.
Som bonus vil vores nuværende stue ikke længere blot være soverum, og der bliver frigjort plads til et lille værksted i det tidligere redskabsrum, når tingene derfra får en bedre plads i det nye grej depot.
Efter byggeriet var de sparsomme rester fra 204 mtr. 45x120 mm til konstruktionen, ikke mere end hvad der kunne være i en sort 12 ltr spand. Det gik en udfordring i ikke at have noget spild. Jeg skulle jo ikke tænke på timeforbrug.
I det lille kammer blev familiekøjen taget ned i 2018, og i stedet er der nu 2 enkeltsenge. Det blev startskuddet til en bedre indretning af både midterstuen, og pejsestuen. Begge er nu mere attraktive at opholde sig i.
Seneste projekt er at lave en palletank om til et vildmarksbadekar. Jeg skal blot have lavet nok gennemstrømning i fyret, til at vandet stiger tilstrækkelig i temperatur. Ellers er alt klar til hygge aftener i karret.
Mens projektet "vildmarksbad" har sin stille gang, er et gammelt projekt endelig gennemført. Kloakeringen er nu endelig ført til samme 3-kammer system for begge torp. Det har taget 2 års sagsbehandling hos Svenlunga kommune, og yderligere 9 måneder før entreprenøren havde ressourcer. Det kulminerede her i foråret 2023, og vi er nu ved at have reetableret efter projektet.
Næste projekt er nok et savværk, så jeg kan få lavet skaller til bagvæggen af det gamle hus, og få skiftet noget af beklædningen der. Sternbrædderne på køkkenhuset trænger til udskiftning. Og så vil vi gerne lægge et pænere gulv i midterstuen. Måske også at overdække stykket mellem husene ud for køkkendøren, med et bredere bislag.
Der er nok at se til...