Den personlige pakkeliste til sommerfjeldet - for vandringer op til 2 uger:
Denne pakkeliste er lavet til en vandring i sommerfjeldet medbringende telt og egen proviant. Listen går i dybden med de enkelte stykker tøj og udstyr. Indholdet af listen er baseret på erfaringer gjort under talrige fjeldvandringer i Skandinavien samt på Grønland.
Det er ikke nødvendigt at medbringe alt fra denne liste. Det er fuldt ud op til vandreholdet at vurdere, hvor meget I skal eller vil bruge på den aktuelle tur.
Hvis turen ikke går i fjeldet, kan du bruge denne liste som basis for det nødvendige til en vandretur, og selv sortere i indholdet. En forkortet pakkeliste med det mest nødvendige kan hentes her.
Det er dog helt sikkert unødvendig at tage mere med på vandreturen, end indholdet af denne liste. Tværtimod vil det risikere at kunne komme til at ødelægge turen for dig selv, og dermed for alle andre hvis du bærer for meget.
HUSK AT DER KUN ER EN TIL AT BÆRE DIN RYGSÆK - NEMLIG DIG SELV !!!
Under forberedelserne bør man tænke på om der er ting som kan kombineres. For eksempel er der ikke grund til at tage både saks, pincet og lommekniv med, hvis der er saks og pincet i lommekniven. Jeg har søgt at beskrive det i pakkelisten, men tænk dig alligevel om.ø
Pakkelisten er som udgangspunkt lavet til en person, og det vil være nævnt når andet er tilfældet.
Pakkelisten vil være inddelt i følgende afsnit;
På denne side er den personlige pakkeliste med følgende afsnit;
- Beklædning.
- Pose & sæk.
- Toiletgrej.
- Praktiske småting.
- Sikkerheds udstyr.
- Andre småting.
- Fiskeudstyr.
Nedenstående afsnit ligger under pakkelisten for fælles udrustning;
- Fælles udrustning per mad/telthold.
- Fælles sikkerhedsudstyr. per mad/telthold.
- Fælles udrustning for hele holdet
- Fælles sikkerhedsudstyr for hele holdet.
Det er vigtigt at huske på, at naturen er et brandfarligt sted – specielt om sommeren. Brug derfor en af de specielle bålpladser, eller spørg hvor det er sikkert at tænde bål.
Personlig pakkeliste
Her kan du hente og printe en kort version af den personlige pakkeliste. Bemærk at denne pakkeliste kun indeholder de mest nødvendige ting til din vandretur, uden uddybende forklaringer.
BEKLÆDNING:
1 par | Vandrefodtøj | Vandrestøvler er det rigtige for størstedelen af vandrere at bruge på en fjeldtur. Egnede vandrestøvler er tætte i vådt græs, mudder og små vandløb, giver støtte til anklen, har en skridfast sål, og er så stive at man kan vandre på toppen af sten uden at få ondt i fodsålen. Vandreture i andet og mindre kuperet terræn, kan til gengæld sagtens gennemføres i vandresko eller vandregummistøvler. |
1 par | reservefodtøj | Her taler vi om et par lette hurtigttørrende sko, glogs eller trekkingsandaler som kan bruges til vadning i kolde elve, eller i lejren om aftenen. Det er vigtigt at de sidder fast på foden, så badetøfler anbefales ikke. |
1-2 par | Tykke sokker (2 sokker koncept) | Foreksempel uldsokker. Med en tynd strømpe under sokken, vil gnidninger blive fjernet fra foden. Det hindre gnavsår, og sokken kan opsuge sved. Uld føles typisk ikke så varmt om sommeren, men nye produkter som coolmax er også gode at gå i. Test under fortræninger om konceptet med tynde strømper og tykke sokker fungerer. For nogle er det bedst kun med 1 lag på fødderne. |
3 par | Tynde strømper (2 sokker koncept) | Strømperne kan være af bomuld eller polyester, alt efter hvad du selv har god erfaring med. Det er vigtig at de er hele og uden tykke syninger der kan skarve foden. |
2 par | Vandresokker (enkeltsok koncept) | Fungerer konceptet med 2 par sokker ikke, kan man godt nøjes med at gå i vandresokker. De er typisk lavet så de kan transportere varmen bort fra fødderne, samtidig med at de er forstærket ved hæl og forfod. Denne forstærkning virker også som polstring mod gnavsår. Test muligheden under fortræningen, hvis 2 sokker konceptet ikke virker. |
1 par | vildmarksbukser | Jeg vil primært anbefale at bruge vildmarksbukser, da de opfylder de krav der er til bukser på en fjeldtur. Bukserne skal være lette og behagelige, samt hurtigt tørrende, rimelig vindtætte og gerne smudsafvisende. Kan man endvidere få et par med zip-off og ventilation, er man godt udstyret. Billigere mærker af friluftsbukser kan fint bruges, men kontroller under jeres fortræningsture at syningerne er holdbare, og at der er dobbelte syninger bag på bukserne. Alternativt til vildmarksbukser kan tynde joggingbukser uden foer, eller vindtætte kraftige løbebukser sagtens bruges. Ideen er at sammensætte noget som er varmt, hurtigt tørrende, vindtæt og slidstærkt. De kan også smøges op i godt vejr. Regn eller skal-bukser kan med fordel udgøre det for ekstra par bukser. Ved vandringer over en uge anbefales det at have et par skal-bukser eller løbebukser med som reservebuks.
|
1 par | shorts | Shorts bør ikke medbringes medmindre der loves varmt vejr i fjeldet. De vil både veje og fylde undervejs. Her er det bedre at bruge bukser med zip-off, eller smøge bukserne op så luften kan ventilere op gennem buksebenet. |
2-4 par | Underbukser | Regn med 2-3 par per uge i fjeldet. Underbukser kan nemt skylles op undervejs i en fjeldbæk (nedenfor jeres badested). Pas på de ikke sidder så stramt at de laver skarvsår på inderlårene. Derfor kan underbukser med lidt ben anbefales. Eksperimenter under jeres fortræningsture, men undgå helst kunststof. |
1-2 | T-shirts | Gerne af uld eller bomuld. De kan let skylles op undervejs, og vælger man uld slipper man for mange lugtgener. T-shirts er gode til varme dage, og isolerer under skovmandsskjorten på de lidt køligere. |
1-2 | Skovmandsskjorter | Skovmandsskjorten findes typisk i bomuld, og er derfor rimelig lun, åndbar og svedabsorberende. Den er samtidig nogenlunde vindtæt, og har gode udluftningsmuligheder. Skovmandsskjorten er nogenlunde påklædningens schweitzerkniv. Det kan anbefales at tage en ekstra skovmandsskjorte med til vandringer over en uge. Lignende produkter kan også bruges. |
? | Uniformsskjorte | Rejser man sammen med et af de uniformerede ungdomskorps/forbund, er uniformsskjorten til præsentabel brug under rejsen. Den kan eventuelt bruges i stedet for en ekstra skovmandsskjorte på fjeldturen. |
1 | Tørklæde/halsklud/buff | Skal forebygge forkølelse og nedkøling i koldt vejr, samt bruges ved en øm hals |
1 | Strikhue | Vigtig til forebyggelse af nedkøling i koldt vejr. Og bare dejlig en kølig aften. |
1 | Hat med skygge | Bøllehat eller boonie med skygge hele vejen der beskytter næse, ører og nakke mod fjeldsolen. Samtidig er den god til at holde et myggenet spændt ud fra hovedet. En kasket kan ikke anbefales, da den ikke skygger for ører og nakke. |
1 | Vind eller skaljakke | Uden foer. Den vejer ikke meget og fylder intet, og er nem at regulere varmen med på blæsende solskinsdage. Det kan være en fordel at have mange lommer til diverse småting. |
1 | fleecejakke eller sweater | En fleecejakke har den fordel at den vil tørre hurtigere end en sweater, og er knap så tung i våd tilstand. Dertil kommer at den er udstyret med en lynlås så ventilationen bedre kan reguleres. En Sweater skal være i uld, da det vil holde varmen i våd tilstand. Til gengæld bliver uld meget tungt når det er vådt. Ulden er i sig selv god til at regulere temperaturen. |
1 | Badebukser/bikini | Til blufærdig brug når der skal bades i fjeldsøen, eller blot en stille kropsvask ved bækken. Et lille fif er at tage lette løbeshorts med. De kan bruges både som badebukser og shorts. Under badning kan pigerne kombinere det med en bh eller en T-shirt. |
1 | Regnbukser | Regntøjet skal være solidt, behageligt, gerne åndbart, og med gode muligheder for udluftning. I disse år vinder skal-bukserne frem i de nordiske lande. Med vandsøjletryk over 5000 mm kan de fint agere både reservebukser og regnbukser. |
1 | Regnjakke | Regntøjet skal være solidt, behageligt, gerne åndbart, og med gode muligheder for udluftning. Regnjakken kan erstattes af en god skal-jakke, som dermed får en dobbeltfunktion og sparer vægt.
|
POSE & SÆK:
1 | Rygsæk | Rygsækken er posernes pose. Her skal være plads til alt det nødvendige du skal have med, men helst ikke så meget plads at du også pakker det som er unødvendigt. Den bør ikke være mindre end 65 liter for en voksen, og have en god pasform. Vær sikker på at skulderpuderne er godt polstrede og ikke for bløde. Hoftebæltet skal kunne sidde godt, og holde hele rygsækkens vægt oppe så skuldrene kan aflastes. |
1 | Sovepose med hylster | Soveposens komfort temperatur er afhængig af hvor man skal vandre. I skandinaviske fjeldområder skal man om sommeren se efter en sovepose der kan gå ned til -5 grader celsius. Vi har vandret i snestorm i juli måned. Posen bør ikke veje over 2000 gram, og helst kun 1000-1500 gram. Den bør have et godt hylster, og gerne med mulighed for kompression. |
? | 1 Lagenpose | En lagenpose er en inderpose til din sovepose. Den gør soveposen lunere, og skåner den for slid og snavs. En lagenpose kan let laves derhjemme af gaze eller ubleget lagenlærred i bomuld. Man kan også lave den af fleecetæpper, så en sommersovepose kan klare lidt mere kulde. Husk at du selv skal bære den, så der skal være ide i at have den med. |
1 | Liggeunderlag | Et liggeunderlags primære opgave er at isolere dig fra kuldetab mod jorden, samtidig med at den skal skabe god liggekomfort. Derfor skal et traditionelt skumunderlag være mindst 8 mm tyk - Husk at jo tykkere den er, des mere vejer den, men skaber også bedre nattesøvn. Skumunderlaget er liggeunderlagets Landrover, som klarer stort set alt og ikke punkterer på klippegrund, eller mister pusten når gløden fra bålet er på afveje. Idag findes der et stort og godt udvalg af underlag med luft. Enten som selvoppustelig, eller med en pumpe. Fælles er at de ikke bør veje over 600 gram, samt have en R værdi (isoleringsevne) under 4. Et tilpas pumpet underlag på 40 mm tykkelse, vil give samme liggekomfort som et forkert pumpet underlag på 70 mm. Så lær at pumpe dit underlag så det ikke bliver for hårdt, men heller ikke så blødt at hoften ligger igennem. Husk at disse underlag kræver at man passer på dem, og de må helst ikke bruges udenfor teltet. |
1 | Rygsæk overtræk | Rygsækkens regntøj, som har til opgave at holde regnvejret mest mulig ude fra rygsækken. Også selv om tøjet selvfølgelig er pakket i sine egne vandtætte poser. Dertil behøver en rygsæk med overtræk ikke at blive slæbt ind i et skrøbeligt fjeldtelt om natten, men risiko for at flænge overseglet. Overtrækket kan laves efter opskriften i fjeldkompendiets liste over vandreholdets materiel, eller blot købes. |
TOILETGREJ:
Toiletgrejet pakkes med fordel i en fryse eller stofpose, i stedet for skulle bære på en relativ tung toilettaske.
1 | Tandbørste | Mundhygiejnen er vigtig - især på tur. Om ikke andet, så af hensyn til dine holdkammerater. |
1 | Tandpasta | Denne kan med fordel deles af flere personer - måske mad eller teltholdet... |
1 | Shampoo - nedbrydeligt | Shampoo bør altid lægges i en tæt plastikpose i tilfælde af lækager. Shampoo kan med fordel deles af flere personer - måske mad eller teltholdet. Alternativt kan shampoo medbringes i så små mængder at der kun er til dig selv. Det kan være prøvepakker med shampoo, eller en lille bøtte fra et hotel, eller måske i en passende lille beholder. Husk at vandet i de skandinaviske fjelde er meget blødt (kalkfattigt) hvorfor sæbe er svær at skylle ud. |
? | Kam/Børste | Kam og eller børste kan med fordel deles af flere personer. |
1 | Håndklæde | Et lille let og hurtigt tørrende håndklæde. De kan købes udstyrsbutikker, men et gammelt viskestykke eller en stofble er anbefalelsesværdige. De nøjsomme kan gøre det samme med en forvasket klud, og spare på vægten. Man skraber blot vandet af kroppen med hånden, før man bruger kluden til at tørre sig med. |
? | Hygiejnebind | Den personlige hygiejne kan man på dette punkt ikke gå på kompromis med. Tag det med der er brug for, også undertøj, og husk at være ærlig. Holdet kan kun hjælpe og tage hensyn, hvis de ved at der er det behov. Et alternativ kan være at bruge en menstruationskop. Den vil kunne renses undervejs, og giver dermed ikke ekstra affald. Det kan ikke anbefales at påbegynde brugen på en fjeldtur, uden at have prøvet det af før turen. |
PRAKTISKE SMÅTING:
1 | Lille skarp kniv eller lommekniv | En god kniv kan bruges til smørekniv, saks og meget andet. En kniv er ofte nyttig ved reparationer. Mange Schweizerknive har både dåseåbner, saks og pincet, som man derfor ikke behøver at have med andre steder. |
1 | Ske | Skeen kan både bruges til at spise med, og som grydeske når maden tilberedes. I fjeldet er en spork med ske og gaffel i en, rigtig god. En mini grydeske fra Tefal er også genial. |
1 | Mug | En mug er et ovalt drikkeredskab, som kan bruges som spiseskål, drikkekar, bruser og muggeræs. Muggeræs er kapsejllads i de små fjeldbække. Det drejer sig om at komme først over målstregen, men mindst lige så meget om at have det bedste heppekor til sin mug. |
1 | Foldekop - eventuelt | Foldekoppen er ikke en nødvendighed, men det er nu dejligt at have drikkevarer til maden, eller nyde en kop kaffe mens muggen vaskes op. |
1 | Flaske til ½ ltr. vand | Til tider kan der være langt mellem vandkilderne på fjeldkortet, og her er det godt at kunne have lidt vand med sig for en sikkerheds skyld. Vi anbefaler at bruge de lette plastik vandflasker, som ikke vejer noget når de er tomme. |
1 | Solbriller | Solen er ofte stærk i fjeldet, hvor man også risikerer at skulle passere større snefaner. Solbrillen er derfor en nødvendighed til at forebygge både solstik og sneblindhed. |
? | Kontanter | Gerne både dansk og lokal mønt. På turen kan man komme forbi en færge eller en fjeldstation som frister med en forfriskning. |
1 rl | Plastposer | Ca. 6-8 stk. Poser kan bruges til vasketøj, affaldspose, eller måske i støvlen hvis den ikke længere er vandtæt. Almindelige affalds eller fryseposer er glimrende. |
1 | Myggebalsam eller olie | Forebygger besøg af myg og andre uønskede insekter. Gå efter midler som indeholder DEET. Æteriske olier og andet er fint i myggefattige områder. Men i fjeldet kan du ikke komme væk fra myggene, så du skal have noget der virker. |
1 | Myggenet | Nettet bør være så rummeligt at du kan have det over din fjeldhat, som så holder nettet ude fra hovedet. Er vandringen i et myggeplaget område, er et myggenet uundværligt. |
1 | Toiletpapir | 1 rulle per person per uge. Toiletpapiret skal være pakket i en passende størrelse frysepose, og der må gerne ligge tændstikker hos rullen. Dermed er rullen pakket vandtæt, og du klar til toiletbesøg i fjeldet. Husk at finde et sted med en flot udsigt :-) Efter opgaven kan du brænde toiletpapiret af, såfremt der ikke er risiko for naturbrand. |
1 | Imprægnering til vandrestøvler | Du har selv ansvaret for at dine støvler er imprægneret og plejet ordentlig på en vandretur. Derfor er plejeprodukter en personlig opgave. En lille børste til at fjerne skidt og snavs før imprægnering er altid nødvendig. Brug derfor dine fortræningsture til at finde ud af mængden af plejemiddel. Støvler i kunststof kræver typisk en form for imprægneringsspray, og ikke meget andet. Støvler i læder kræver typisk en form for læderfedt, og en klud eller pensel til at påføre det i et passende lag. Vær opmærksom på at nogle læderstøvler med menbran kræver specialprodukter til imprægnering. |
1 | Vandrestav - eventuelt | Ved vandring i terræn er vandrestaven dit tredje ben. Den yder god ekstra støtte til din balance, når du skal vandre ved smalle passager, går på et knoldet terræn, eller krydser et vandløb. Ofte må jeg låne min ud til andre på vandreholdet, når jeg selv er kommet over et vandløb. Endelig kan vandrestaven bruges til støtte af rygsækken i lejr og under pauser. Med lidt snilde kan den tilpasses, og blive en god selfie stang. Personligt bruger jeg altid en vandrestav af teleskopmodellen, så højden let kan afpasses til opgaven. Den kan også skydes helt sammen og lægges i rygsæggen under transport.
|
1 | Siddeunderlag - eventuelt | Et siddeunderlag isolerer og skaber komfort under pausen. Du slipper kort fortalt for en våd bagdel efter pausen, når vejret er lidt fugtigt. I dag findes de som tynde foldbare versioner der lige kan gå i en sidelomme. Vægten er så lav at der ikke er meget at betænke sig på. Min vurdering er at et øget velvære så rigeligt kan kompensere for de ca. 25 gram den vejer. |
SIKKERHEDS UDSTYR :
1 | Kort | Alle deltagere har en kopi af kortet i papirformat. Det skaber sikkerhed hvis du kommer bort fra holdet, eller hvis originalkortet går tabt. Er originalkortet i farver, bør der tænkes på om en sort/hvid kopi er for dårlig til at orientere sig efter, eller om der ikke skal ofres farvekopier til sikkerhedskortene. |
1 | Kompas | Kompasset bruges til orientering af kortet, og kan bruges uden kort i nødsituationer. Tilstræb at alle kompasser på holdet har samme gradtal - 360 eller 400 grader. |
1 | Trillefløjte eller redningsfløjte | Til at tilkalde hjælp i NØDSITUATIONER. Det er bandlyst at lege med fløjten i fjeldet. En fløjte kan høres tydeligt på større afstande end et råb, og det er muligt at bruge fløjten i længere tid. Redningsfløjten er den type fløjte man ser fastspændt til redningsveste. De kan købes løse, er meget synlige (orange), og har typisk en lille clips, så de kan sættes på rygsækkens skulderstrop. |
1 | Sygesikringsbevis, blå | Hvis du bliver syg eller kommer til skade på turen, sikrer det blå sygesikringsbevis dig hjælp. Det skal bestilles på borger.dk i god tid før turen, så husk det i planlægningen. |
1 | Ulykkes/rejseforsikring | Husk oplysninger om egne forsikringsforhold. Måske skal turen meldes på forhånd til netop din forsikring. |
1 | Støttebind/let elastikbind | Til forstuvninger og lignende |
1 | Kompresforbinding | Til akutte nødsituationer med slag eller åbne brud. |
1 rl | Englehud | Vævet plaster af mærket Leukosilk eller Leukopoor. Fås på apoteket, og bruges til vabler skarvsår eller lignende. |
1 | lille tube zink/tjære salve | Begge dele kan bruges til smøring og behandling af skarvsår eller lignende. |
1 | lille bøtte babypudder | Til at drysse fødderne med, så fugt og gnidninger ikke opstår. Kan også bruges ved skarvsår i skridtet. |
1 | Solcreme | Solen er stærk på fjeldet, så en tube på mindst faktor 50 er fint. |
1 | Læbepomade | Forhindrer læberne i at tørre ud. Luftfugtigheden er lav på højfjeldet. Gerne med en høj solfaktor. |
1 | Nødproviant | 100-200 gram chokolade eller frugtblanding (rosiner, nødder, figner, kandis eller lignende). Der skal altid være proviant til nødsituationer i hver enkelt rygsæk på hele holdet. Det sikrer tid hvis en redningsindsats skal sættes i gang. |
1 | Tændstikker | Vandtætte, eller pakket vandtæt ned i et filmbæger. Husk at lægge svovl ved tændstikkerne. Det er godt at kunne tænde et bål eller trangiaet, når alt er vådt og deltagerne er kolde og forfrosne. |
? | Personlig medicin | Husk at sætte holdets fjeldsamarit ind i hvilken medicin du tager, hvor vigtig den er, og hvad den tages for. |
ANDRE SMÅTING ! ! !
En lidt fluffy kategori, som omfatter alt det andet der skal med. Ideen er lige så meget at vise at det som ikke står på listen, lige bør overvejes en ekstra gang eller to før det pakkes.
1 | lille let lygte/pandelampe | Lampen kan bruges i teltet om aftenen, eller i nødsituationer. |
1 | Fotoudstyr | Fjeldet er et fantastisk område at tage billeder i. De fleste vil derfor bruge deres mobiltelefon som kamera. Husk at stille den i flytilstand, så der ikke bruges batteri på at finde dækning på netværket. Et spejlrefleks tager endnu bedre billeder, men vejer og fylder meget. Dertil kommer at det skal sikres mod slag, stød og ikke mindst regn. Så afvej om det er anstrengelserne værd. Måske skulle man blot tage 1-2 store kameraer med på hele vandreholdet. |
1 | Blyant/kuglepen | Om ikke andet er det godt at kunne skrive en besked i en nødsituation |
1 | Papir/dagbog | Til vigtige notater, eller bare dagens små bemærkninger i et storslået miljø. |
? | Mini spil | Et lille letvægtsspil per 2 mand er god tidsfordriv under rejsen derop, eller ude i fjeldet. Eksempelvis kan nævnes backgammon, skak , mølle, dam, ludo eller terninger og kortspil. |
? | Sangbog/sanghæfte | Såfremt hele holdet har mulighed for at tage en lille sangbog med, er det en god og hyggelig ide. Man kunne også lave et lille sanghæfte til turen. |
Denne lille film giver nogle gode principper for at pakke en rygsæk. Så fokuser på Hvordan han gør det, og ikke så meget hvad han pakker. Find så din egen vej ud fra disse principper.
Erik viser på denne lille film hvordan rygsækken indstilles. Generelt har Erik mange guldkorn, så se blot løs på hans kanal...
Fiskeudstyr :
Et aktivt tilvalg af vægt - og oplevelser...
Er fiskeri et af dine interesser kan denne lille liste med let grej give inspiration. Husk at fiskeudstyret skal bæres, ud over det du ellers skal bære med. Det er dig der har tilvalgt muligheden, og ikke vandreholdet. Er der flere fiskeinteresserede på holdet, kan det give god mening at slå sig sammen om udstyret.
Listen er vejledende, men afspejler hvad jeg personligt tager med på fjeldet. En tang til at tage krog ud med findes i mit reparationskit, i form af et lille multitool. Jeg har endnu ikke fundet et fiskenet der er let nok til en vandretur, så det bliver uden. Derfor lander jeg altid fiskene ved vandkanten.
Jeg anbefaler en teleskop spinnestang, kombineret med et lille let hjul til vandreturen. Velvidende at brugen af denne type stang gør ondt ind i sjælen på mange erfarne sportsfiskere. Det samlede fiskeudstyr bør ikke overstige en vægt på 3-400 gram. Det samme gør sig gældende for fluefiskere.
Ofte er fiskevandet på fjeldet, søer med små næs, eller mindre elve. Derfor er der ikke akut behov for stor kastevægt - hvilket også er medvirkende til at stangens vægt kan holdes nede på et fornuftigt niveau.
Samtidig er det langt lettere at håndtere en lille let teleskopstang, når man vandrer. Den er let at pakke i rygsækken, og man har ikke en lang stang der stikker op af rygsækken med de risici det indebærer for en brækket stang.
Er man ved egnet fiskevand, kan stangen let monteres med hjul, og skubbes ind mens man går langs fiskevandet til det rette spot. Dermed undgår man at skulle balancere med en fuldt udfoldet spinnestang.
Fisken kan tilberedes på trangiat, eller over et lille bål af tørre blåbær-ris. Man kan også lave trangiaet om til en lille røg-ovn. En vejledning findes her under vildmarksbassens sektion for turudstyr.
1 | Lille let teleskop spinnestang | Spinnestangen skal helst være under 30 cm i sammenfoldet tilstand, og har ikke behov for en kastevægt over 12 gram. |
1 | Fiskehjul | Fiskehjulet skal være lille og let. Meget gerne monteret med fletline, så der kan komme ekstra line på spolen. 60 meter line er fint. |
10 | Svirvler med "hook on" | Små svirvler med "hook on", så krogen let kan skiftes. Den skal være så lille at den kan gå gennem topøjet på spinnestangen. |
4-8 | Spinnere | Et lille let udvalg af spinnere under 10 gram er sagen. Gyldne og blanke farver er godt i fjeldet. Et kobberblink med rødt er næsten et must. Hav ekstra med, da der ofte er bundhug i sten, og en krog derfor let kan mistes. |
2-3 | Blink | Et mindre udvalg af blink under 10 gram til brug i bla. strømmende vand. |
1 | flåd + krog | Et godt supplement til fiskeriet hvis man er heldig at finde egnet agn |
1-2 | fluer | Gerne bundet som skøjteløbere eller måske en mus. Begge typer rigges op som udligger fra flåd eller blink. |
1 | fiskeboks | En lille let boks med rum, så spinnere og andet udstyr kan ligge adskilt. |
1 | Ekstra topøje | Teleskopstænger egnet til vandrebrug er meget tynde, og det ses at topøjet knækker af. Derfor skal man altid have et ekstra øje med. |
1 | Limstift fra limpistol | Kun et lille stykke på 2 cm. Limen bruges til at sætte et nyt topøje på din stang. Limen smeltes over en tændstik, lejder eller brænderen til holdets trangia. |
1 | Pose til spinnestangen | Er med til at beskytte spinnestangen under transport. En foret pose der ikke vejer, vil være at foretrække. Man kan fjerne 1/3 af en passende rørskål, så den står åben, og tilpasse længden. Når den stikkes i posen, vil stangen passe ind i rørskålen uden at det vejer. |
1 | Pose til fiskehjulet | Lægges hjulet i en lille pose under transport, slipper man for at linen uheldigvis vikles ud og griber fast i andet udstyr i din rygsæk. |