Vores torp

Alle kan trænge til et fristed med ro - og tid til fordybelse.

Hytterne i Sverige er fristedet for vores familie - Hvor vi i årets løb "gemmer os" for en hektisk hverdag, og får ladet vore mentale batterier op.

Her er der frisk luft, stilhed og natur ad libitum - Samt rigeligt med vand til padling og fiskeri...

Rent geografisk er dobbelt torpet placeret 1 km syd for byen Mårdaklev, mellem Storsjön og elven Ätran. Helt nede i den aller sydligste spids af Väster Götalands län, med Halland len til den ene side og Jönköping len til den anden.

Begge vore torp ligger i skovkanten, på elvdalens sydvendte skråning. De består af to mindre selvstændige torp, hvoraf det ældste kan dateres tilbage til slutningen af 1700 tallet.

Indtil freden i Brömsebro 1645, var den gamle rigsgrænse mellem danmark og sverige beliggende lige nord for vort torp, i nordkanten af den lille by Mårdaklev. Her har der under den store nordiske krig har været flere træfninger mellem danske og svenske styrker ved de anlagte skanser. 

20 km syd for huset foregik i 1565 Slaget ved Axtorna, der blev den største og blodigste træfning i store nordiske krig.  

Et af de oprindelige 6 grænsesten langs den oprindelige grænse mellem kongeriget danmark (i form af Skåne, Halland & Blekinge), og det svenske rige - Danabäcks sten - ligger blot 15 km fra huset. Stenene der ligger langs datidens 300 km lange grænse, blev udpeget af 6 særlige udsendinge fra de 2 kongeriger.

Så det er ingen overdrivelse at sige der er masser af tidligere dansk/svensk historie ved vort torp.

Historien om torpene:

Oprindeligt har der ligget et soldattorp på stedet. Omkring 1800 tallet er det frigivet af staten da rote-systemet ophørte, og med tiden har ejeren givet det videre til næste generation. Den ældre generation er nu flyttet op i en backa-stuga. Nemlig den gamle bygning i vores øvre torp, der kan dateres fra slutningen af 1700 tallet. Selve soldatertorpet er sidenhen nedbrændt.

Senere kom toffelmaker Birger Svensson fra Falkenberg til i starten af 1900 tallet, og bragte arbejde til dalen i form af råproduktion af træ til træsko. Produktionen blev udvidet til den rå forarbejdning af træet til træskolæste.

En dag blev hans opmærksomhed dog fanget af en ung pige. Opmærksomheden blev gengældt, og han begyndte at spekulere i at flytte tilbage til Falkenberg. For at holde på ham tilbød beboerne i dalen ham jorden hvor vore torp er beliggende. Birger var som sagt træskomager, og brugte det øvre torp som værksted, og nok også beboelse i starten. Imens byggede han og familien det nedre torp op omkring resterne fra en ældre bjælkehytte. Derfor er stuen i huset bygget af massive bjælker.

Senere skete en opsplitning af de 2 torp, på trods af at de kun ligger 25 meter fra hinanden. Det andet torp har vi atter overtaget i 2016, og dermed er dobbelt torpet igen samlet. 

Derudover er der et stykke vej mellem huse og gårde i dalen, så vi ligger ganske uforstyrret. Dalen ligger nemlig i den tyndest befolkede kommune i det sydlige Sverige.

Der er omkring 1 km i luftlinie til Storsjön, hvor vi har en kano placeret i den fjerneste ende (3 km fra torpet). Nedenfor skal du blot krydse vejen og en eng, for at stå ved bredden af elven Ätran godt 200 meter væk. 

På egnen ligger der to fortrinlige badesøer med gode badepladser i en afstand af blot 8 km. Badepladsen i Kalv sjö er god til alle, men ret kendt af de lokale og kan derfor være lidt overbelagt på varme sommerdage. Badepladsen ved Vita sjöen er mere lavvandet, og dermed god til de mindste. Den er til gengæld bedst egnet hvis man ønsker at tage på picnic.

Men for os er det hele bare "hytten", og så ved familien jo godt hvad det handler om...

Efter vi overtog det andet torp er dette også opgraderet til at blive kaldt "det øvre torp".

Samlet set er det øvre torp på 65 kvm, fordelt på 20 kvm i køkken/bad, 30 kvm i midterhuset, og 15 kvm i annekset.

Til sammenligning er nedre torp på 124 kvm beboelse, en udestue på små 20 kvm, samt et værksted/skur på 12 kvm.

Det er værd at kigge på:

I området hvor vores hytte ligger, er der generelt langt til større købstæder, og kulturelle seværdigheder.

Til gengæld er der gode muligheder for at bruge naturen og opleve roen. 

Vi kan stærk anbefale at besøge de mange små lokale seværdigheder (kaldet Eko-museer), som findes i stort tal i Ätradalen. Kig i linket Eko museer i Ätradalen.

Naturen er nok den største attraktion. Der er mange store søer og skove i området. Og selv om vi befinder os i det sydlige Sverige, er Svenljunga kommune den tyndest befolkede kommune i denne del af landet. Der er dog ikke så øde at du kan køre i skoven, helt uden at møde menneskelig bebyggelse.

Endelig er der blot 25 km til indkøbsmekkaet GEKÅS i Ullared, hvis man trænger til lidt power shopping.

I den lidt større periferi vil et besøg i et af kystens købstæder som Falkenberg eller Varberg være et godt dags-program. Især Varberg har en del hyggelige restauranter langs med kysten.

Måske bliver I fristet af et besøg i High Chaparel, der er en vaskeægte Westernby befolket med både cowboys, indianere, og gode borgere. Lugten af støvede gader, svedige heste og lugten af krudtrøg er ikke langt væk.

Er man til natur er både Hornborgasjön med sin tranedans og Storemosssan kulturum, der ligger i en højmose på 10 km i diameter, værd at køre efter. Sidstnævnte har også nogle spektakulære vandreruter ud over mosen.

Soldat-torp og backa-stuga..

Begrebet soldat-torp opstod i 1680 da kong Karl XI indførte rote-systemet. Det gik ud på at et område (rote) skulle kunne stille en soldat med kort varsel. Soldaten fik af området stillet et stykke jord med et soldat-torp til rådighed under sin tjeneste.

Selve grundmålet på 4x8 meter var en fælles standard for soldat-torp over hele det svenske rige. Højden skulle mindst være 7 stokke, svarende til 2 meter. Man regner med at der var 20-30.000 soldat-torp.

Tjenesten var ofte livslang, så længe soldaten var i stand til at kunne kæmpe for konge og fædreland. Det var ikke usædvanligt at tjenesten gik i arv fra far til søn. Det var meget belejligt for områdets øvrige borgere, og sikrede at soldaterfamilien havde et sted at bo.

Skulle soldaten gå bort under tjenesten, måtte torpet rømmes og enken drage bort. Af praktiske årsager var det derfor ikke usædvanligt at den næste soldat i rotet overtog både torp og enke. Det sikrede at soldaten fik mad, og en til at holde jorden hvis han kom i felten. Enken fik tag over hovedet, og der var færre munde at forsørge på fattiggården. Var enken ung nok, kunne der komme børn til i købet.

Kom soldaten ikke af dage, og kunne overdrage hvervet til næste generation, var der ofte ikke plads til alle på torpet. For ikke at bruge værdifuld avlsjord, valgte at man at lave en retrætebolig på den mindst værdifulde del af jorden. Ofte var det på dalskråningerne - Backan - hvor boligen blev gravet ind i skråningen for at skabe en lige bund, og spare byggematerialer til den ene væg. Denne væg blev ofte opbygget i tørv, for at sikre at skråningen ikke kom i skred. Disse retræteboliger kaldes backastuga. 

Det ældste hus på torpet i Løvhem er netop en backa-stuga fra slutningen af 1700 tallet. Man kan godt se at midterrummet har været brugt til lidt dyrehold, og den pensionerede soldat har boet i selve stuen. Døren er sandsynligvis lav, så varmen ikke så let kunne slippe ud om vinteren. Rote-systemet ophørte i 1808, hvor torpet overgik til den sidste soldat der befandt sig på torpet.

Før Birger Svensson boede der en enlig kone på stedet. Efter sigende lidt af en særling med evner indenfor helbredelse. Herefter stod det tom i lang årrække frem til det fik nyt liv som Toffelmakerens værksted. Det lille værelse og toilettet er bygget til omkring 1930.

Selve soldat-torpet har sandsynligvis ligget på pladsen, hvor nedre torp ligger i dag. Det vides ikke hvornår det brændte.

Læs mere på svensk wikipedia

Det der med ødegård..

I medlemsbladet for danske torpare, stod der en artikel om årsagen til at det kaldes en ødegård.

Årsagen er ikke den geografiske årsag at gården ligger øde - og dermed langt væk fra anden civilisation.

I stedet skal man kigge på sproget. I tidligere tider var det almindelig at bruge ordet øde om en bygning der stod forladt, altså stået uden beboere, samt uden drift eller brug. Dette gælder både på dansk og svensk, at noget kan være øde.

Når bygningen havde stået sådan i en periode, kunne den fremadrettet ofte få prædikatet "ødegård"

*******************

Dette er atter sket vinteren 2020 grundet Covid, hvor grænsen til Sverige dels har været lukket fra svenske side, og samtidig har danmark haft krav om karantæne efter et besøg på torpet.

Mange var derfor forhindret i at kunne rejse op til deres torp, på grund af UM's retningslinier for rejsende til og fra Sverige. 

Dermed fortsatte torpet jo med at være forladt, så det med rette har betegnelsen ødegård fremfor fritidshus :-) Heldig- vis blev restriktionerne for ejere af ødegårde i norden ophævet helt den 21. april 2021.

Svenske krav til vinterdæk: 

Det er påbudt at køre med vinterdæk i Sverige i perioden 1.december - 31. marts, når vejene er våde og temperaturen er omkring 0 grader eller derunder, eller når der er sne og is på vejen.

Omskrevet er det kun tilladt at bruge sommerdæk, hvis der er tørt føre og plus temperaturer i denne periode. 

Ifølge svensk lov er vinterdæk til personbiler enten pigdæk eller såkaldte friktionsdæk eller helårsdæk, der er særligt fremstillet til vinterkørsel og som har en mønsterdybde på mindst 3 mm.

Vinterdækkene skal på personbiler være M+S mærkede (Mud & Snow). De skal have minimum 3 mm mønsterdybde og være godkendt til kørsel i Sverige. 

Det er tilladt at køre med pigdæk fra 1.oktober - 15. april. 

Snekæder er ikke påbudt. Men de må benyttes når vejr- og vejforhold kræver det. 

Andet anbefalet udstyr: Det er nødvendigt, at bilen har sprinklervæske til lave temperaturer, ligesom man skal med-bringe en skovl til at fjerne sne. Det anbefales også at medbringe sikkerhedsvest, startkabler og tov til fritrækning. 

Tunge køretøjer: Der er fra 2013 indført krav om vinterdæk for tunge køretøjer. Her er kravet til mønsterdybde mindst 5 mm.