Vores torp

 

Alle kan trænge til et fristed med ro - og tid til fordybelse.

 

Hytterne i Sverige er fristedet for vores familie - Stedet hvor vi i årets løb "gemmer os" en kort tid for en hektisk hverdag, og får ladet vore mentale batterier op.

 

Her er der frisk luft, stilhed og natur ad libitum - Samt rigeligt med vand til padling og fiskeri...

 

Rent geografisk er dobbelt torpet placeret 1 km syd for byen Mårdaklev, mellem Storsjön og elven Ätran. Helt nede i den aller sydligste spids af Väster Götalands län, med Halland len til den ene side og Jönköping len til den anden.


Begge vore torp ligger i skovkanten, på elvdalens sydvendte skråning. De består af to mindre selvstændige torp, hvoraf det ældste kan dateres tilbage til slutningen af 1700 tallet.

Indtil freden i Brömsebro 1645, var den gamle rigsgrænse mellem danmark og sverige beliggende lige nord for vort torp, i nordkanten af den lille by Mårdaklev. Her har der under den store nordiske krig har været flere træfninger mellem danske og svenske styrker ved de anlagte skanser. 

20 km syd for huset foregik i 1565 Slaget ved Axtorna, der blev den største og blodigste træfning i store nordiske krig, også kendt som 30 års krigen.  Se stedet her.


Et af de 6 markante grænsesten langs den oprindelige grænse mellem kongeriget danmark (i form af Skåne, Halland & Blekinge), og det svenske rige - Danabäcks sten - ligger blot 15 km fra huset. Stenene der ligger langs datidens 300 km lange grænse, blev udpeget af 6 særlige udsendinge fra de 2 kongeriger tilbage omkring år 1000.

Så det er ingen overdrivelse at sige der er masser af tidligere dansk/svensk historie ved vort torp.


 

Historien om torpene:


Oprindeligt har der ligget et soldat-torp på matriklen. Omkring 1800 tallet er det frigivet af staten da rote-systemet ophørte. Med tiden har ejeren givet torpet videre til næste generation, og den ældre generation er nu flyttet op i en backa-stuga omkring slutningen af 1700 tallet. Selve soldater-torpet er sidenhen nedbrændt, og backa-stugan er den ældste bygning det øvre torp.


Senere kom den unge toffelmaker Birger Svensson fra Falkenberg til i starten af 1900 tallet, og bragte arbejde til dalen i form af råproduktion og tørring af elletræ til træsko. Produktionen blev senere forfinet med en grov forarbejdning til de rå træsko-læste. De fyldte en del mindre end hele stammer af elletræ, og derfor var lettere at transportere ud til kysten. 


En dag blev hans opmærksomhed dog fanget af en ung pige. Opmærksomheden blev gengældt, og han begyndte at spekulere i at flytte tilbage til Falkenberg. For at holde på ham tilbød beboerne i dalen ham jorden hvor vore torp er beliggende. Birger var som sagt træskomager (toffelmaker), og brugte herefter det øvre torp som værksted, og nok også beboelse i starten. Imens byggede han og familien det nedre torp op med resterne fra en ældre bjælkehytte, som var taget ned et andet sted i dalen. Derfor er stuen i hjørnet af huset bygget i massive bjælker.


Omkring 1960-70 skete en opsplitning af de 2 torp, på trods af at de kun ligger 25 meter fra hinanden. Det andet torp har vi atter overtaget i 2016, og dermed er dobbelt torpet atter samlet under samme ejer. 


I dalen er der god plads mellem huse og gårde, så vi ligger ganske uforstyrret. Svenljunga kommune er nemlig den tyndest befolkede kommune i det sydlige Sverige.


Der er omkring 1 km i luftlinie til Storsjön, hvor vi har en kano placeret i den fjerneste ende (3 km fra torpet) af søen. Nedenfor torpet skal du blot krydse vejen og en eng for at stå ved bredden af elven Ätran, godt 200 meter væk. 


På egnen ligger der to fortrinlige badesøer med gode badepladser. Begge i en afstand af blot 8 km. Badepladsen i Kalv sjö har både sandstrand og badebro, men ret kendt i lokalområdet. Den kan derfor være lidt overbelagt på varme sommerdage. Badepladsen ved Vita sjöen er noget mere lavvandet, og dermed god til de mindste. Den er til gengæld bedst egnet hvis man ønsker at tage på picnic, da der stort set altid er fred og ro på badepladsen.

 

Men for os er det hele bare "hytten", og så ved familien jo godt hvad det handler om...


Torpene set gennem skoven.
Begge torp som de ser ud når man passerer på vejen. Om sommeren er der stort set ingen indblik.
Torpene set fra oven.
Til venstre er det vi i familien kalder det nedre eller Svenssons torp, og til højre det øvre eller træskotorpet.
Torpene i panorering
200 graders jordbunden panorering med begge torp. Øvre torp ses til venstre. I midten er torpenes fælles materialeskur. Til højre ses det nedre torp.
Træsko torpet
Først et hurtigt kig på træsko torpet, der ligger højest på grunden.
Træsko torpet
Træsko torpet
Træsko torpet
Et kig ude fra vejen. Annekset er til venstre. Backastugan i midten, og hovedhuset til højre.
Træsko torpet
og med lidt pyntegrønt om foråret
Træsko torpet
Backastugan er fra slutningen af 1700 tallet og sognets ældste hus. Ved trappen ses hovedhuset med køkkenet.
Træsko torpet
Ikke mange mål er hverken lod eller vater, på den gamle Backastuga.
Træsko torpet
Torpene er overvåget med webkamera.
Det er slukket når vi har gæster på torpet.
Træsko torpet
Et kig mod annekset
Træsko torpet
Et drys hvidt er også pænt...
Træsko torpet
Winter wonder land
Området
I området har vi flere gode badesøer. Her er det Vita sjôen. Dertil kommer en supergod badeplads ved Kalv sjô.
Området
Blomsten fra åkanderne findes i alle søer
Svenssons hus
Nedre torp som det ser ud fra vejen.
Svenssons hus
Indkørslen set en flot vinterdag.
Svenssons hus
Nedre torp set fra trædækket fra det øvre torp.
Svenssons hus
Foran huset er et lille trædæk og parkering til bilen.
Svenssons hus
Aftenstemning foran huset
Svenssons hus
Svenssons hus
Svenssons hus
Torpet set fra havesiden, hvor den dejlige havestue virkelig kommer til sin ret.
Svenssons hus
Samme syn, men blot fra shelteret i bunden af haven. Taget en næsten magisk efterårsdag.
Svenssons hus
Haven byder også på en dejlig bålplads.
Svenssons hus
I bunden af haven ligger et shelter til afbenyttelse af husets brugere.
Svenssons hus
Shelteret byder også ind til eventyr for børn. Måske er det en hytte i afrikas jungle, eller bare en købmandsbutik.
Området
Kantarelhøst fra skovene i området
Svenssons hus
Indkørslen set gennem iskrystallerne på soveværelsets rude en kølig vinterdag.
Svenssons hus
Et drys hvidt. Bedre bliver det ikke.
Området
Udsigten gennem dalen fra Klev i Mårdaklev. Billedet er taget i retning af vort torp.
Området
Skanserne der markerer den gamle grænse mellem det danske og svenske kongerige.
Området
Ved skanserne har været mange træfninger helt tilbage fra 1306 og frem til freden i Brömsebro 1645, hvorefter danmark afstod Skåne, Halland og Blekinge i 1658 ved freden i Roskilde.


Efter vi overtog det andet torp er dette også opgraderet til at blive kaldt "det øvre torp" eller toffelmakerens hus.


Samlet set er det øvre torp på 65 kvm, fordelt på 20 kvm i køkken/bad, 30 kvm i midterhuset, og 15 kvm i annekset.


Til sammenligning er nedre torp på 124 kvm beboelse, en udestue på små 20 kvm, samt et værksted/skur på 12 kvm.


Her ligger hytterne


Longitude: 57.234023 N

Latitude:   12.97006 E

Eko-museer i Nedre Ätra dalen


Her finder du en genial stribe af små seværdigheder af enhver art. Kør blot ud og kig. Der ligger folder med kort i hytten.

Allemandsretten


Sverige (og Norge) har en unik tradition for at alle må færdes i naturen. Sæt dig ind i de simple regler, og drag på svampejagt.

Mangler du friluftstøj


I Falkenberg blot 50 km fra torpet findes en fantastisk butik med friluftstøj, som godt kan anbefales.

Det er værd at kigge på:


I området hvor vores hytte ligger, er der generelt langt til større købstæder, og kulturelle seværdigheder.


Til gengæld er der gode muligheder for at bruge naturen og opleve roen. 


Vi kan stærk anbefale at besøge de mange små lokale seværdigheder (kaldet Eko-museer), som findes i stort tal i Ätradalen. Kig i linket Eko museer i Ätradalen.


Naturen er nok den største attraktion. Der er mange store søer og skove i området. Og selv om vi befinder os i det sydlige Sverige, er Svenljunga kommune den tyndest befolkede kommune i denne del af landet. Der er dog ikke så øde at du kan køre i skoven, helt uden at møde menneskelig bebyggelse.


Endelig er der blot 25 km til indkøbsmekkaet GEKÅS i Ullared, hvis man trænger til lidt power shopping.

I den lidt større periferi vil et besøg i et af kystens købstæder som Falkenberg eller Varberg være et godt dags-program. Især Varberg har en del hyggelige restauranter langs med kysten.


Måske bliver I fristet af et besøg i High Chaparel, der er en vaskeægte Westernby befolket med både cowboys, indianere, og gode borgere. Lugten af støvede gader, svedige heste og lugten af krudtrøg er ikke langt væk.

Er man til natur er både Hornborgasjön med sin tranedans og Storemosssan kulturum, der ligger i en højmose på 10 km i diameter, værd at køre efter. Sidstnævnte har også nogle spektakulære vandreruter ud over mosen.



Soldat-torp og backa-stuga..


Begrebet soldat-torp opstod i 1680 da kong Karl XI indførte rote-systemet. Det gik ud på at et område (rote) skulle kunne stille en soldat med kort varsel. Soldaten fik af området stillet et stykke jord med et soldat-torp til rådighed under sin tjeneste.


Selve grundmålet på 4x8 meter var en fælles standard for soldater-torp over hele det svenske rige. Højden skulle mindst være 7 stokke, svarende til ca. 2 meter. Man regner med at der var 20-30.000 soldat-torp i Sverige omkring 16-1700 tallet.


Tjenesten var ofte livslang, så længe soldaten var i stand til at kunne kæmpe for konge og fædreland. De fysiske krav var væsentlig mindre end soldatertjenesten i dag kræver, og det var ikke usædvanligt at tjenesten gik i arv fra far til søn. Det var meget belejligt for områdets øvrige borgere, og sikrede at soldaterfamilien havde et sted at bo, ofte i flere generationer.


Skulle soldaten dø af sygdom eller i kamp, måtte torpet rømmes og enken drage bort. Af praktiske årsager var det derfor ikke usædvanligt at den næste soldat i rotet overtog både torp og enke. Det sikrede at soldaten fik mad, og en til at holde jorden hvis han kom i felten. Enken fik til gengæld tag over hovedet. Borgerne i dalen var samtidig godt tilfredse med at der var færre munde at forsørge på fattiggården, hvor enken ofte ellers endte. Var enken ung nok, kunne det ske at der kom børn til i købet.

Kom soldaten ikke af dage, og kunne overdrage hvervet til næste generation, var der til tider ikke plads til 3 generationer på torpet. Derfor måtte man finde en løsning til den ældste generation. For ikke at bruge værdifuld avlsjord, valgte at man at lave en retrætebolig på den mindst værdifulde del af jorden. Ofte var det på dalskråningerne - Backan - hvor boligen blev gravet ind i skråningen for at skabe en lige bund, og spare byggematerialer til den ene væg. Denne væg blev ofte opbygget i tørv, for at sikre at skråningen ikke kom i skred. Disse lidt fattige retræteboliger kaldes backa-stuga. 


Det ældste hus på torpet i Løvhem er netop en backa-stuga fra slutningen af 1700 tallet. Man kan godt se at midterrummet har været brugt til lidt dyrehold, og den pensionerede soldat har boet i selve stuen. Døren er sandsynligvis lav, så varmen ikke så let kunne slippe ud om vinteren.


Rote-systemet ophørte i 1808, hvor det svenske militær overgik til professionelle soldater, og en værnepligtsordning.  Ofte kunne den sidste soldat der befandt sig på torpet under rote systemet, frikøbe det for en mindre sum penge, og derefter blive husmand.


Selve soldat-torpet har sandsynligvis ligget, hvor soklen af nedre torp ligger i dag. Det er nedbrændt, men det vides ikke præcist hvornår. Men på nedenstående kort fra 1890 er det fortsat angivet hvor torpet og den tilhørende jord ligger... Der er i dag ingen sokkel eller andre tegn på hvor det har ligget.


Før Birger Svensson kom til boede der en klog kone med evner indenfor helbredelse, i den tilbageværende backa-stuga. Efter sigende lidt af en særling, men i virkeligheden har man nok haft svært ved at forholde sig til en person der ikke helt passede ind i normerne. Alligevel har hun haft nogle evner, der kunne bruges i et område hvor der var langt til lægen. Herefter stod backa-stugan tom i lang årrække frem til det fik nyt liv som Toffelmakerens værksted.


Vi formoder at huset er forlænget med det lille værelse og toilettet i forbindelse med Birger Svenssons indtog omkring 1910. Køkken kom sandsynligvis til sammen med renoveringen af midterhuset omkring 1972. Annekset er bygget af os i 2013-16.


Læs mere om begreberne på svensk wikipedia




Det der med ødegård..


I medlemsbladet for danske torpare, stod der en artikel om årsagen til at det kaldes en ødegård.


Årsagen er ikke den geografiske årsag at gården ligger øde - og dermed langt væk fra anden civilisation.


I stedet skal man kigge på sproget. I tidligere tider var det almindelig at bruge ordet øde om en bygning der stod forladt, altså stået uden beboere, samt uden drift eller brug. Dette gælder både på dansk og svensk, at noget kan være øde.

Når bygningen havde stået sådan i en periode, kunne den fremadrettet ofte få prædikatet "ødegård"


*******************


I vinteren 2020 blev torpet atter til en ødegård grundet Covid. Her blev grænsen til Sverige dels lukket fra svenske side, samtidig med at danmark havde krav om karantæne efter et besøg på torpet. 


Mange torpare var derfor forhindret i at kunne besøge deres torp, på grund af UM's retningslinier for rejsende til og fra Sverige. Hos os var den største udfordring at stuen var under ombygning, og derfor stod helt uden gulv. Vi kunne kun krydse fingre for at uvelkomne gæster ikke ville benytte chancen.


Heldigvis blev restriktionerne for ejere af ødegårde i norden ophævet helt den 21. april 2021 efter en vinter uden adgang til torpet. Det skete flere måneder før isoleringen blev ophævet i danmark, så os med torp nød den ekstra mulighed for at trække vejret frit - og få renoveringen færdiggjort.


Fisketegn på nettet


Ønsker du fisketegn kan det købes her. 

Östra Frölunda-Mårdaklevs FVO (Storesøen og elven)
Kalv FVO (Kalv sø)

Fegen FVO (Fegen sø)

Laksefiskeri


Da Ätran og Lilleåen har egen laksestamme nedenfor kraftværkerne, er det relevant med lidt stof omkring laksefiskeri.

Svensk kanoferie


Vores helt egen Karsten Yde har sit friluftscenter med masser at fine oplevelser lige i nærheden.

Kanotguiden


Er du til kano, er dette et af de bedre svenske hjemmesider.

De svenske krav til vinterdæk: 


I sverige er det påbudt at køre med enten vinterdæk eller vinteregnede helårsdæk i perioden 1. december - 31. marts, når det er vintervejr med lave temperaturer, samt enten sne, is eller vand på vejbanen.


Kravene dækker hele vogntoget. Altså også ved brug af trailer. Indtil 2028 er det dog nok med trailerdæk egnet til vinterkørsel, og mærket med M+S (altså mud & snow).


Omskrevet er det kun tilladt at bruge sommerdæk, hvis der ikke er lave temperaturer, og du kan gennemføre hele din køretur på en tør vejbane. Dermed er er det tilladt at køre med sommerdæk i 10 graders varme og regn. Ved en våd vejbane og risiko for frost (> 3 grader), skal du holde dig hjemme med sommerdækkene.


Ifølge svensk lov er vinterdæk til personbiler enten pigdæk eller såkaldte friktionsdæk eller helårsdæk, der er særligt fremstillet til vinterkørsel og som har en mønsterdybde på mindst 3 mm.


Vinterdæk og vinteregnede helårsdæk skal på personbiler være 3PMSF. Altså M+S mærkede (Mud & Snow), samt den tretakkede alpetop med snefnugget. Kravet om alpetoppen er trådt i kraft 2024.


Det er tilladt at køre med pigdæk fra 1.oktober - 15. april. 


Snekæder er ikke påbudt. Men de må benyttes når vejr- og vejforhold kræver det. 


Andet anbefalet udstyr: Udover vinteregnede dæk og snekæder, er det nødvendigt, at bilen har sprinklervæske til lave temperaturer, ligesom man bør medbringe en skovl til at fjerne sne. Det anbefales også at medbringe sikkerhedsvest, startkabler og tov til fritrækning. 


Tunge køretøjer: Der er fra 2013 indført krav om vinterdæk for tunge køretøjer >3500kg. Her er kravet til mønsterdybden på dækkene mindst 5 mm.




Svensk promillegrænse


I Sverige er promillegrænsen lavere end i Danmark. I Sverige er det ikke tilladt at køre bil eller motorcykel med en alkoholpromille over 0,2. I Danmark er grænsen til sammenligning på 0,5 promille.


Til gengæld vil du i danmark have et forstærket ansvar hvis du har alkohol i blodet ved et uheld, selv om promillen er under 0,5%. I sverige findes det forstærkede ansvar ikke.


Hastighedsgrænser i Sverige


I Sverige skal du være opmærksom på skiltningen, da hastighedsgrænserne kan variere fra vej til vej.


De generelle hastighedsgrænser for personbiler er:

  • Normalt gælder 110 km/t på motorveje – lavere hastighed kan dog forekomme ved byområder. Få steder er det muligt at køre 120 km/t.

  • På landeveje er fartgrænsen sat ned til 80 km/t på de fleste hovedveje uden midterrabat, og op til 100 km/t på landeveje samt motortrafikveje med midterrabat.

  • I byområder ligger fartgrænsen mellem 30 km/t – 70 km/t.

  • For personbiler med campingvogn er fartgrænsen på motorvej, motortrafikvej og hovedvej 80 km/t. Dette gælder også for anhængere med påløbsbremse.

  • For anhængere uden påløbsbremse er hastighedsgrænsen generelt 40 km/t. Dog må du køre 80 km/t, hvis følgende er opfyldt:

    - For trailere med last:
    Trailerens totalvægt (trailerens vægt + den maksimalt tilladte last) skal være lavere end 50% af bilens køreklare vægt(dvs. bil + fører + benzin + oppakning). En tommelfingerregel forden køreklare vægter bilens egenvægt + 125 kg. Trailerens totalvægt må dog maks være 750 kg.

    - For trailere uden last:
    Trailerensegenvægt (vægten uden last) skal være lavere end 50% af bilens køreklare vægt. Trailerens totalvægt må dog maks. være 750 kg.

Kort over kanoruter


Vil du på tur er der et par gode kanoruter i området. Vær forberedt på overbæringer.

Stå på langrendsski


Ingen vinter uden ski. I Sverige er langrendsskiene ofte med, da der er gode muligheder for præparerede løjper.

Alpinski i det små


Blot en times kørsel, og du kan stå Alpint på Isaberg.

Typisk tager vi 3 timer ad gangen i op til 3 dage. Vi kører fra morgenen, og undgår middagstravlheden.

Samtidig kombinerer vi dejligt lange eftermiddage i hytten, og nogle fine dage på ski.

Gekås


Sveriges største outlet og indkøbscenter. 2500 kundevogne, en lokal udvidelse på 10.000 kvm, campingplads, hotel og shoppingfly fra Kiruna fortæller vist alt om størrelsen.

IMG_20180520_224426
IMG_20190831_183946
IMG_220200103_143241-EFFECTS
20200508_210355
20200723_2202631
20200723_221742
29340335_10216236697896835_6727961437622239232_n
20200510_103347
20200725_173050
20200805_152727
20201015_141732~2
IMG_20181018_114954
IMG_20191012_113049
20200725_164739
20200725_171734
20200725_172012
20200725_161511
20201013_181541
DSC_0188
DSC_0112
DSC_0176
20180105_103051
DSC_0178
DSC_0181
DSC_10030
DSC_0013
DSC_0055
DSC_0058
DSC_0065
DSC_0069
DSC_0077
DSC_10069
DSC_0016
DSC_0028
DSC_0043
DSC_0067
DSC_02068
DSC_0073
DSC_0084
DSC_110069
DSC_0020
DSC_0025
DSC_0030
DSC_0040
DSC_0072
DSC_0107
20201017_105810
DSC_0012
DSC_0018
DSC_0051
DSC_0088
DSC_0008
DSC_0032
DSC_0141
DSC_0091
20201017_105434
20201012_174929
20201012_075147
DSC_0917
20200804_163347
20201012_174203
DSCN2636
DSCN2651
DSC_0824
20201015_141253
DSCN2634
20200803_133338
20200804_174002
20201012_172924
20200804_171305
20200804_163310
20200804_171259
20201015_135945
20200803_132825
20200804_161322
20200803_115102

Sådan forholder du dig ved mødet med en elg i trafikken.


Elgen er et imponerende og stort dyr, som alle nyder at se i naturen. I vores nordlige nabolande er der dog en vis træthed omkring dem, når det gælder trafiksikkerheden.


I Norge er elge nemlig ifølge Naturnet årligt involveret i 2000 trafikulykker, og i Sverige er der faktisk en elg involveret i mere end halvdelen af alle trafikulykker. Det skyldes naturligvis, at der findes mange af de store dyr i både Norge og Sverige, og at dyrene ikke ved at det kan være farligt at gå på vejene.


Det er dog ikke kun for elgene selv, at det er farligt. En elg kan veje op til 700 kg, og nemt kan knuse forruden i en bil ved en påkørsel. De lange ben gør at overkroppen typisk havner i førerkabinen, og rammer dermed både føreren og eventuelle passagerer.


Derfor er de fleste bilisters naturlige reaktion at undvige, hvis de ser en elg på vejen. En undvige manøvre bør, hvis muligt gå bagom en elg, da et stort dyr som den typisk vil fortsætte fremad.


Det bedste er dog at afpasse hastigheden til forholdene på de smalle veje i de svenske skove, så man kan nå at bremse helt op til elgen er passeret. Lige så vigtigt er det have god lys på bilen, så man kan se elgen og den kan se dig. Det er årsagen til at man oplever kraftige lygter på nogle biler i Sverige.


Der er dog ingen grund til at være forskrækket over at skulle køre i Sverige. Det samme gælder jo områder med kronvildt her i danmark. Påpasselighed er altid en god ting.