Trangia stormkøkken

Trangia stormkøkkenet:

Et af de ældste og mest driftsikre kogesystemer til turbrug - er stormkøkkenet fra legendariske  svenske Trangia.

Et trangia stormkøkken har en fornuftig vægt, stor driftsstabilitet, lav ydre påvirkning af vejrforhold, overskuelig pakkevolumen, og så indeholder den de nødvendige gryder og en pande - Nok til en rimelig avanceret madlavning.

Trangiaet er produceret siden 1925, hvilket godt kan mærkes i finesserne. Alligevel har de holdt det i solide og gedigne materialer, og ikke lagt for mange neopren håndtag og lignende på, som vil blive slidt gennem årene.

Grundkonceptet består af en vindskærm der leder varmen mod gryden, med en spritbrænder som varmekilde. Luften tages ind forneden, og føres op langs grydens bund og sider, så varmen overføres så effektiv som muligt.

Vindskærmen giver så god beskyttelse af brænderen, at jeg på fjeldture flere gange gennem tiden har lavet mad i så hård vind, at panden (i sin funktion som låg på gryden) er blevet taget af blæsten. Alligevel er det lykkedes at lave god varm mad hver gang.

Trangiaet findes i hovedtræk i 3 størrelser:

Mini trangia er lavet til udøvere af ekstremsport som adventure-races, og passer fint til enkeltpersoner som vil have et let og driftsikkert køkken uden de store dikkedarer. Det kan let være i en lomme på rygsækken, og kan med gryde og pande godt klare et simpelt måltid.

Type 27 er beregnet til 2-3 personer, og med 2 gryder på 1,0 liter er kapaciteten en del mindre end på type 25. Er du altid alene på tur, er dette en fin størrelse at bruge, da der både er volumen samt vægt at spare.

Type 25 er beregnet til 3-4 personer, og den foretrukne model. Dens gryder kan tage 1,5 og 1,75 liter, hvilket gør at den let kan bruges af en person, og med lidt øvelse fint passer til 4 på tur.

Nummeret efter typen henviser til sammensætningen af trangiaet. Eksempelvis er et trangia 25-3 lig med et trangia til 3-4 personer, med alu gryder, og en pande med non-stickbelægning. Ligeledes er et trangia 25-23 et 3-4 personers trangia i modellen med UL vindskærm, non-stick pande og duossal gryder.

En komplet oversigt over alle kombinationer i stormkøkkenet vil være omfattende og blot gøre beskrivelsen her mere uoverskuelig. Her vil jeg henvise til diverse forhandlere, og selvfølgelig trangias egen hjemmeside.

Den primære forskel ligger i valg af materialer som traditionel eller anodiseret aluminium, rustfrit stål, titanium, duossal, samt med og uden belægninger af non-stick materiale. De findes desuden i en UL (ultralet) og en HA (hårdt anodiseret) udgave, ud over de mere traditonelle aluminiumslegeringer. Generelt vejer et moderne trangia 25 uden problemer under et kg i butikken.

Det gode ved trangia er at alle dele kan købes enkeltvis indenfor alle typer materiale. Derfor er det let at opgradere til eksempelvis duossal gryder eller non-stick pande, efterhånden som behovet opstår.

En kort beskrivelse af (de for mig) mest interessante typer materialer.

Det oprindelige trangia kom som en ren aluminiums version. Aluminium som materiale har en god varmefordeling, en begrænset vægt, og er tilstrækkelig blød til at man let kan rette større buler og fun-marks ud. Bagdelen er at gryderne med tiden bliver bløde, og ting har en tendens til at gro fast på panden.

Trangia med non-stick belægning findes i flere varianter. Fra den fulde version hvor selv vindskærmen er belagt, til modeller hvor det blot er panden der har belægningen. Jeg foretrækker at have non-stick belægning på panden som det eneste, eftersom det kun er under stegning at jeg oplever at maden brænder sig fast. Man skal huske at bruge  redskaber i blødt materiale, som træ eller plast for ikke at skrabe hul på non-stick belægningen. Når trangiaet pakkes skal man også altid huske at lægge enten en multiplade eller en klud imellem pande og vindskærm, så der ikke ridses hul i non-stick belægningen under transport.

Trangiaet har været lavet i både titanium og rustfri stål. Begge modeller var ret dyre og vandt aldrig rigtig indpas. Gryderne var meget tyndbundede uden varmefordeling, og man kunne intet gøre ved buler. Der var kort sagt intet andet end vægt at spare. Madlavningen blev desværre derefter.

De senere trangiaer er af UL eller hårdanodiserede aluminium. Dette gør at stormkøkkenet kan udformes i en endnu tyndere version, så man sparer vægt. Typisk vejer et trangia type 25 nu kun sjældent over 1 kg. Materialet fungerer godt til vindskærmen hvor der er en del gram at hente, men jeg foretrækker dog lidt tykkere gryder, på grund af varmefordelingen. Problemet med gryder som smelter under tørstegning, er nemlig ikke blevet mindre med gryder i UL materiale. De er slet og ret, både tyndere og mindre slidstærke i min optik.

De bedste gryder til trangiaet, er i min verden klart materialekombinationen Duossal, som består af aluminium inderst og stål yderst på gryderne. Dette er en gammel kending som atter kommet i produktion. Gryderne ligger i den tunge ende, men holder så til gengælde til lidt af hvert. Det giver en solid gryde med en rigtig god varmefordeling. Den kan ikke brændes igennem under normal brug, selv ved brug af de kraftige multifuel brændere. Model 25-23 UL vejer dog stadig under 1,1 kg, så det stikker ikke helt af

Mit perfekte trangia vil derfor består af en UL vindskærm, Duossal gryder, og en non-stick pande. Altså samme opbygning som trangia 25-23

Mit fulde trangia kit. Dog er termoposen ikke med på billederne.

Trangia type 25-3

Jeg vil til enhver tid anbefale Trangia model 25-3, der i dag er en UL model bestående af anodiseret aluminium, som er noget lettere, og lige så stærkt som de ældre modeller. Panden er belagt med en non-stick behandling der gør at pandekager og andet ikke hænger i under stegning. Gryderne består også af anodiseret aluminium, og har en fin varmefordeling. Samtidig kan de let skrubbes med en grydesvamp eller sand hvis noget brænder på.

På flere af mine trangiaer har jeg skiftet gryderne til Duossal, og panden er altid i non-stick. Gryder med non-stick er derimod for sarte til det brug jeg udsætter dem for, hvorfor jeg helst ikke bruger mit trangia med dem.

Min standard pakning

Jeg har gennem tiden samlet et af de mest gennem forberedte trangia-pakninger der findes, og som samtidig også kan pakkes ned i trangiaet. Det har reddet mange gode måltider. Samtidig slipper man for at skulle bruge en ske til at vende pandekagerne med, eller at skulle røre i suppen med en gaffel.

Pakningen er en standard jeg altid tager basis i, undtagen når vi taler fjeldtur. Her laver jeg en konkret vurdering af den ekstra vægt, i forhold til turen. Eksempelvis kan termoposen let tjene sin vægt hjem i sparet brændstof. Men den ekstra lille gryde giver ikke mening når vi taler færdigretter i tørret mad.

I stedet for en kedel har jeg den lille gryde fra type 27 (eller mini trangiaet) inderst i stormkøkkenet. Heri kan jeg have brænderen, 2 trangia håndtag, et lille multitool med dåseåbner, tændstikker, 4 filmdåser med salt & krydderier, en bøtte opvaskemiddel, en lille opvaskebørste, ½ skuresvamp, en lille Rosti grydeske, en kort pandespatel, en lille madpincet, et lille piskeris, samt en køkkenkniv med 8 cm blad. Dertil ofte en rens-let, et lille rivejern og en silicone grydelap. Den lille gryde kan tages ud med det hele når der skal kokkereres, og mangler man en skål eller ekstra gryde, er den fin til det.

Endelig har jeg syet en pose i fleece med uld på indersiden, hvor gryderne kan stilles i for at koge færdig, eller holde maden varm.  Eksempelvis har man ofte kun et trangia med på tur. Så koger man risen, før man laver sovsen (mens risen bliver kold). Nu kan risen koge færdig i termoposen, mens sovsen laves, og det hele serveres varmt.

Dertil har jeg en multidisc, som kan bruges til skærebræt, grydelåg, spaghetti si, samt underlag når man spiller Yatzy eller Meier i fjeldet. Dertil beskytter den non-stick beklædningen i panden når trangiaet er pakket. Min multiplade er  hjemmelavet, og nok 20 år ældre end dem trangia selv producerer. Det er den grå plade ved panden på mit billede ovenfor.

Når vi er flere afsted, eller det er kanotur/standlejr har jeg desuden trangia's lejrgryde med. Det passer til trangia model 25. Indeholder 4,5 liter, og trangiaet kan pakkes ned i gryden under transport.

Gode tips til brugen af dit trangia:

Brug altid bløde redskaber som træ eller plast i dit trangia. Aldrig metal. Det ridser overfladen og maden kan lettere gro fast.

Man skal altid huske at bruge spareringen, og aldrig låget til at regulere ilden under madlavning. O-ringen i låget kan ikke tåle høj varme, og holder op med at lukke tæt når brænderen pakkes.

Låget må ikke skrues på brænderen før den har en lavere temperatur end håndvarm. Ellers trækker den varme luft inden i brænderen sig sammen under afkølingen. Det skaber et vacuum, som gør det meget svært at skrue låget af uden værktøj - ofte en skruetvinge og polygriptang.

Til brug i fjeldet, beregner jeg 0,8 dl. sprit per person/dag. Så er der nok til havregrød, suppe, frysetørret aftensmad, varme drikke og pandekager. Såmænd også til et lille spritflamme lejrbål hvis man er til det.

Bruger man sprit til hele madlavningen, er der god brændselsøkonomi i at rense løbesod af gryder og pander efter brug. Det er let blot gjort ved at tørre bunden hen over lidt sand eller græs. Dertil bør der renses i bund med en rens-let hver 2-3 dag. Et fastgroet lag sod over 3 dage, forøger spritforbruget betydeligt.

Tænk alvorligt over brandfaren. Stil altid trangiaet på en plet uden bevoksning. Meget gerne op til 50 cm fra trangiaet. Skulle man få skubbet til det, så der løber brændende sprit ud, opstår der ikke akut brandfare. Almen færdsel skal også holdes mindst 1 meter væk fra trangiaet.

Termopose i uldfleece.

Ulden kan tage varmen fra gryden uden at smelte.

De forskellige brændere

Spritbrænder:

For at undgå ulykker bruger jeg altid trangias sikkerhedsflaske på tur. Flasken er trykprøvet, så den kan tåle at ligge med sprit i solen. Ventilen er fjederpåvirket, så hvis spritten antændes under påfyldning af brænderen, lukker flasken selv for ventilen når man slipper eller smider den. Skal jeg have flere flasker sprit med, transporterer jeg det normalt i original emballagen, og fylder over i sikkerhedsflasken efterhånden som det er nødvendigt.

Gasbrænder:

Der findes en fortrinlig gasbrænder til trangiaet. Dermed får man trinløs regulering af varmen, og undgår den rengøring af sod som spritbrænderen medfører. Man skal dog huske at bruge gas med et Butan/propan blandings-forhold der er afstemt med den årstid man er afsted på - eller have en små knækvarmepuder med til at lægge under gasdåsen, så gassen er varm nok til at fordampe. 

Gas er alt i alt et god varmekilde til de 3 sæsoner i danmark, men kan med de rigtige valg, dermed også godt bruges den 4. sæson. Selv sommergas virker fint ned til 5 minusgrader, hvis den bliver boostet med en knækpude. Gerne kombineret med en lille pose, der kan holde varmen ved gasdåsen. Hvis man er lidt ferm med strikke eller hækle, kan det til og med blive ganske dekorativt.

Til brug i fjeldet vil jeg dog fortsat anbefale back-up af spritbrænderen, eller skifte til en multi-fuel brænder. Man skal være opmærksom på at ved brug af pande kan gassen godt have svært ved at give effekt nok, især under kølige forhold.

Multifuel brænder:

Multifuel er en brænder der kan bruge mange typer brændbare væsker som brændstof. Den har ofte en høj effekt, og med et lavt forbrug af brændstof. Eneste hage ved multi-fuel brænderen er at den rent mekanisk er så avanceret, at det kræver lidt øvelse at bruge den. Samtidig er fejlmuligheden større. Så efter at have oplevet et nedbrud på en fjeldtur, er jeg rigtig glad for også at have en sprit-brænder med som back up.

Generelt:

Det er altid en dårlig ide, blot at have en enkelt brænder med til en fjeldtur. Har man kun et stormkøkken, er det en god ide at medbringe en back-up brænder. Har man til gengæld flere stormkøkkener i gang, kan der godt laves varm mad, selv om en af brænderne ikke fungerer. Det tager lidt længere tid, men det har man ofte nok af på en vandretur.