Teknik på torpet


Lys i mørket


Har du prøvet at skulle finde en passende pære, når den gamle glødepære giver op. Det kan være lidt af en jungle når fabrikanten pludselig angiver pærens styrke i Lumen. 


Derfor har jeg sammensat denne vejledende tabel, hvor du kan skabe dig en ide om hvor meget lys den nye pære vil kunne give, når du skal skifte lyskilde.


Spare pærer af lysrør typen opgives i Watt, og en tommelfingerregel er at den bruger cirka 1/4 af glødepærens effekt for at opnå samme lysstyrke. 


Led pæren, der reelt består af lysdioder, opgives i et antal Lumen som svarer til lysstyrken. Her er ingen tommel-fingerregel, så brug tabellen som vejledning. 


En pære til hjemmet skal desuden have en varm tone i sin gengivelse af lyset, som ligger omkring 2700-3000 kelvin. Ellers bliver lyset let blåligt og koldt. 


Bruger du spare pærer skal du sikre dig at de tænder hurtigt i gennemgangsrum. Nogle er op til 1 minut om at få fuld lysstyrke, og indtil da skal man færdes i halvmørke. Hvis der som oftest er lys i rummet, er problemet knapt så stort. 


Vær også opmærksom på at Led pæren i modsætning til alle øvrige lyskilder er i stand til at kortslutte, og dermed springe en sikring. Normalt er det jo kun pæren der går ud, men nu kan det en sjælden gang tage strømmen på en sikringsgruppe.



Skanb det intelligente hjem med enkeltkomponenter.


Tilgang af internet vil på torpet kunne betyde følgende (baseret på mine egne erfaringer og holdninger), i perioder hvor man ikke selv kan komme derop:


Flere vil kunne få kamera på torpet, så man kan se hvad der sker, kendskab til temperaturer, og styringsmuligheder på blandt andet radiatorer/varmepumper.


Er der dækning med internet, koster resten nemlig ikke nogen bondegård, og kan købes efterhånden som behovet opstår.


Vi har valgt at have et webcam placeret centralt. Med placeringen af mit kamera (kan drejes 360 grader) kan jeg bla se 4 af dørene på torpet (har flere bygninger), om noget større er landet på taget (træer), samt om der er køretøjer på grunden. Og så er der en præventiv virkning også. Pris 200,-


Med wifi styrede stik (plugs) til at sætte i strømudtagene, kan jeg styre blandt andet el-radiatorerne i huset. De står ganske enkelt tændte og indstillet på den ønskede temperatur. Jeg kan så tilkoble eller afbryde spændingen med en Wifi plug.


Eksempelvis betyder Covid nedlukningen, at min vaskemaskine ikke har fået tømt pumpen for vand. Med en lukket grænse er der ikke meget jeg kan gøre ved det herhjemme fra. Nu kan jeg tænde et varmepanel i gangen hvor den står, og undgå frostsprængninger. Samtidig har jeg tilgang til temperaturen flere steder i huset, og kan derfor tænde for varmen så vi ikke ankommer til et koldt hus. De 6 wifi-plugs jeg har siddende koster 400 kr i alt.


Endelig har jeg modem på varmepumpen, så den kan styres. Denne er dog analog, så alt ikke går ned med internettet. Temperaturen hjemtages, og jeg får en melding ved strømsvigt.


Hvis ikke Covid nedlukningen var kommet ville det eksisterende kamera være skiftet til 2 nye med bedre opløsning. Der ville være kommet yderligere 4 wifi plugins derop, og routerne ville være skiftet til en model der bedre kan håndtere de mange enheder. Det har krævet en investering på yderlige 1040 kr. som blot kan sluttes til når jeg kommer derop.


Tilbage står selvfølgelig det faktum at kineserne sikkert kan kigge mig over skulderen... Det kan jeg godt leve med. Ellers kan man jo altid slukke for dem når man selv er i huset. 


download
download


Sådan ser det ud på aften-himlen, når SpaceX sender 60 Starlink-satellitter i kredsløb.


Internet fra rummet - Starlink programmet.

Det virker som fremtidssnak, men fakta er at internettet i Sverige enten er omkostningstungt at få lagt ind via fiber, og alternativet med internet over mobilnettet, ofte er så tyndt, at satelit baseret internet reelt giver en bedre mulighed for dækning.


Selv hvis priserne holder, vil Starlink kunne være et oplagt alternativ på torpet. De oplyser 3000 kr for signalmod-tager/router og et abonnement på 600 kr/måned. Til sammenligning betaler jeg idag 400 kr/måned for en noget tung forbindelse der på en god dag kan ligge omkring 20/5 Mbit. I sin tid kostede det omkring 1500 kr for router og oprettelse.


Det virker ikke dyrt i forhold til mange af de muligheder der er i dag til brug på torpet (hvis man overhovedet har dækning).


Tilbage står så spørgsmålene om dækningsgraden i de nordligt beliggende satellit baner, hvor stor hastigheden bliver når antallet af brugere stiger, samt om der er et skjult oprettelsesgebyr.


Læs artiklen herunder:


Fremtidens rum-internet runder milepæl: Leverer nu lynhurtige (og ret dyre) hastigheder. Onsdag opsendes satellit nummer 1.000 i SpaceXs rum-internet Starlink. Opsendelsen af Starlink-satellitter foregår fra Florida med SpaceXs egen raket, Falcon 9. (Foto: Joe Skipper/Reuters/Ritzau Scanpix)


AF 20. JAN KL. 13:50

BEMÆRK: ARTIKLEN ER MERE END 30 DAGE GAMMEL


Det er blandt andet blevet kaldt fremtidens super-internet, astronomernes skræk og satellit-toget.

I maj 2019 begyndte rumfartsvirksomheden SpaceX at opsende de første af i alt 12.000 satellitter, som skal indhylle verden i et tæppe af stabilt internet. Onsdag runder det såkaldte Starlink-netværk så sin satellit nummer 1.000.


HVAD ER STARLINK?

  • Starlink er en del af SpaceX, som ejes af Elon Musk. Han er også manden bag Tesla.

  • Målet med Starlink er at tilbyde stabilt internet, som når ud til selv Jordens fjerneste afkroge, ved hjælp af et netværk på 12.000 satelitter.

  • SpaceX sender omkring 60 satellitter i kredsløb ad gangen. Opsendelserne foregår med firmaets egen raket, Falcon 9.

  • Hver satellit vejer 227 kilogram, som er udstyret ed en lille motor. Når satelliten engang skal skrottes, styrer motoren den ned mod atmosfæren, hvor den brænder op.

  • Det koster lige nu omkring 3.000 danske kroner at være med til at teste Starlink. Internet-hastighederne har indtil nu ligget på omkring 150 megabit per sekund. Til sammenligning var danskernes gennemsnitlige hastighed i 2019 på omkring 50 megabit per sekund.

  • Kilder: Starlink.comcable.co.uk


Det sker lidt efter kl. 14 dansk tid, når SpaceX skyder en raket afsted med et læs på cirka 60 satellitter. Opsendelserne sker fra Nasas Kennedy Space Center i Florida, og indtil videre har tingene kørt imponerede glat. 


Det siger Jens Dalsgaard Nielsen, som er lektor på Aalborg Universitets Center for Rumfart. - Set ud fra et teknologisk synspunkt fortjener Starlink en stor guldmedalje indtil videre. De har styr på deres satellitter og deres raketter, og de laver ikke rigtig fejl.


Starlink fungerer ved, at information bliver sendt fra satellit til satellit. Så hvis du for eksempel vil tjekke noget på en amerikansk hjemmeside, bliver informationen sendt via satelliter, indtil den når en satellit, som krydser din vej og sender informationen ned til dig. 


En ganske banebrydende bedrift, mener Jens Dalsgaard Nielsen. - Vi har før set virksomheder tilbyde telefoni via satellitter, men at Starlink giver folk internet er epokegørende. Samtidig er det meget specielt, at de sender så mange satellitter op. Selve størrelsen på projektet er også med til at gøre det enestående.


Test-brugere oplever hurtige hastigheder

En flok udvalgte amerikanere er lige nu forsøgskaniner i et såkaldt beta-program, hvor de tester den internetforbindelse, som satellitterne ned fra rummet. Når Starlink lige nu giver folk muligheden for at downloade med 150 megabit i sekundet, skal man huske, at betaprogrammet kun har meget få deltagere. Hvis mange flere skulle have deres internet fra samme satellit, ville hastigheden falde en del.


Og det ser ud til, at forbindelsen er ganske glimrende. Deltagerne i Starlinks testprogram oplever, at deres hastigheder ligger på omkring 150 megabit i sekundet.


Herhjemme anbefaler Forbrugerrådet Tænk en internet-forbindelse på mellem 50-100 megabit per sekund til en husstand, hvor flere har brug for at game eller se film i HD-kvalitet på samme tid.


Ikke super relevant i Danmark

Men selvom Starlink ud fra det regnestykke lyder meget attraktivt, er det ikke ensbetydende med, at vi kommer til at få gavn af det i Danmark, siger Jens Dalsgaard Nielsen.

- Når Starlink lige nu giver folk muligheden for at downloade med 150 megabit i sekundet, skal man huske, at betaprogrammet kun har meget få deltagere. Hvis mange flere skulle have deres internet fra samme satellit, ville hastigheden falde en del.


Samtidigt har vi i store dele af Danmark nogle gode alternativer i forhold til internet med både fibernet og 5G-forbindelser, som mange teleselskaber forventer at koble deres kunder på i løbet af i år. Og selvom internettet ikke er lige stabilt alle steder i vores lille land, er der ikke særligt mange øde egne, hvor Starlinks teknologi for alvor kan gøre en forskel, vurderer Jens Dalsgaard Nielsen.


Det kan teknologien til gengæld andre steder.

Starlink kommer som udgangspunkt til at være guld værd for lande som USA og Canada, som har meget dårlige internetforbindelser i store dele af landet.

Ifølge Jens Dalsgaard Nielsen er det også meget sandsynligt at lande i eksempelvis Afrika og Sydamerika kan få glæde af Starlink-satellitterne.


Det stiller dog nogle krav til prisen.

Lige nu koster det omkring 3.000 kroner at købe en signal-modtager og router til Starlink. Oveni kommer et abonnement til omkring 600 kroner om måneden. En pris som SpaceX godt selv ved, er alt for høj, ifølge sifter Elon Musk. Medaljen har en bagside: Rum-kollisioner


På mange måder går det strygende med Starlink. 

Opsendingerne er gået godt, satellitterne har været driftssikre, og det er lykkes Starlink at give deres brugere stabilt internet, selv hvis de bor ude midt i ingenting.


Men den store guldmedalje, som Jens Dalsgaard Nielsen er klar til at uddele, har også en bagside, fortæller han. Starlink giver en eksplosiv stigning i antallet af satellitter, som skal ligge og kredse i de samme baner. Det øger risikoen for rum-kollisioner.


I 2019 måtte den europæsike rumorganisation ESA, blandt andet lave en undvigelsesmanøvre med en af sine satelliter, der var ved at kollidere med en Starlink-satelit.


Over halvdelen af alle satellitter i de baner, som ligger tættest på jorden, er allerede nu Starlink-satellitter.

Og med minimum 11.000 mere på vej, er der god grund til at spørge sig selv, om der overhovedet er plads til så mange, siger Jens Dalsgaard Nielsen.


- Det her internetprojekt, hvor øde egne også skal have god dækning, er i udgangspunktet en fin idé. Men det kan komme til at have en høj pris, hvis vi ender med, at de jordnære baner bliver ubrugelige til andre formål.

Blandt andet befinder en del vejr- og kommunikationssatellitter sig i de jordnære baner.


Image Title


Name this collection of images. You can always change or hide this description.

Image Title


Name this collection of images. You can always change or hide this description.


Muse sikring


Et fritidshus i Sverige står ofte ubeboet i længere perioder. Det er bygget af træ, og kan let være af ældre dato. Dermed bliver det et paradis for mus, hvis ikke man aktivt gør noget forebyggende.

Er man så heldig at der lever en lækat i området, gælder det om ikke at gøre sig uvenner med den. Det er den perfekte musejæger. Et andet naturligt bekæmpelsesmiddel er at skabe beboelse for ugler og andre rovfugle, så de kan nedbringe bestanden af mus rundt om huset.


Jeg lægger typisk min slagplan ud fra følgende 3 trin. 

- Trin 1. Udendørs arealet er musenes land. Da mus ikke vandrer så meget kan man med succes nedbringe mængden af mus udenfor op til ca.50 meter, og dermed mindske antallet som søger ind mod huset i efteråret.

- Trin 2. Perimeteren er husets skal - altså vægge, gulv og loft. Her kan man med fordel gøre alt for at tætne, så musene ikke kan komme igennem.
- Trin 3. Det sidste trin er når musene er kommet ind. Her kan man sætte ind med tiltag der dels nedkæmper musen, og dels begrænser hvor langt de kommer omkring.


Luk din perimeter effektivt. Et ofte overset og billigt middel indendøre er noget så simpelt som at bruge den billige acrylfuge i alle revner og sprækker hvor en blyant kan komme ind. Tjek at det er overmalbar. Glat ud med en finger dyppet i lunken sæbevand. Musene kan ikke lide at gnaske i acrylfuge, og man kan let se hullet, hvis de alligevel bliver fristede.

Større huller kan lukkes med træklodser, eller trådnet, og metalssvampe.


Når inderperimeteren er sikret, kan du lægge gift eller fælder vigtige steder, hvis nogen slipper igennem. Typisk er det ved vandindføringen, i spisekammeret, og måske rum med madrasser hvor man ikke ønsker besøg af mus. Hellere en fælde eller et depot for meget, end et for lidt.


Det kan betale sig at nedbringe den udvendige bestand i nærheden af huset, da mus ikke flytter sig særligt langt. Det gøres lettest med fælder når man er i huset, og gift når man ikke er der. Et tiltag for at få rovfugle til at slå sig ned i redekasser hjælper også.


Husk at gift kan optages af de dyr der æder ådsler, så det er bedst at bruge det steder hvor prædatorerne ikke umiddelbart kan komme til.


Hvad angår el-installationer er svenske installationskabler normalt med en alukappe, der gør at musene ikke gnaver i dem. Så hvis du holder bestanden nede. musesikrer huset, og bruger sikre kabler, bør der ikke opstå problemer.


Andre gode råd.


Et svensk gammelt råd er at placere små enebær ris bunker i huset. Musene kan ikke lide lugten.


Et dansk råd er permynteolie. Det har jeg med god virkning brugt på cykelhåndtag og - sadler.