Jeg gennem tiden enten tænkt over, set, eller lavet en række tekniske tiltag, med det formål at gøre det hele lidt lettere når sommerhuset ligger langt væk.
Ofte spørges der ind til disse løsninger,. Hvorfor jeg har lavet dette site hvor de efter bedste evne er beskrevet.
Siden omfatter de praktiske tiltag jeg enten har eller har haft i forbindelse med vort torp, efterhånden som den tekniske eller lovmæssige udvikling er sket.
Ligeledes er der lagt flere løsninger ind, som jeg enten har taget en teknisk vurdering af, og som måske er fremtidens løsning på at have et torp langt væk.
Håber du finder noget inspiration du kan bruge...
Find et emne du vil læse mere om:
Vores brug af el-bilen til torpet.
Livet med el-bil er også livet med kortere kørsels kapacitet, end en bil drevet med fossil brændsel. Deraf følger naturligt en længere rejsetid pga. lade-pauser. Her vil jeg søge at belyse fordele og ulemper i den forbindelse.
Jeg tager afsæt i vores egen el-bil. En VW ID4 fra 2021 med et 76,6 kW batteri. Rækkevidden står angivet til godt 500 km, men erfarne brugere ved også at det er en faktor der er afhængig af vejr, temperatur og hastighed. Afstanden til torpet er ifølge google maps 476 km. Dermed skulle alt være godt, men helt lyserød er verden desværre ikke.
Med afgang fra Vejle er der tale om motorvejskørsel hele vejen via Øresundsbroen op til Halmstad, hvor de sidste 80 km foregår på motortrafikvej, og mindre landeveje. Ved motorvejskørsel er bilens rækkevidde omkring 350 km ved et 100% opladet batteri - under ideelle forhold. Hvilket typisk er vindstille med 10-20 graders varme. Altså ikke vinterkørsel med frostvejr eller en sommerdag med hedebølge.
Det stiller os med den næste udfordring. Familien har nemlig et kørselsbehov der bedst kan dækkes af en flatrate løsning. Altså en fast månedlig pris for al den opladning du har behov for. Her bliver man som forbruger fikseret på en bestemt udbyder og deres lynladepunkter. Derfor ligger de oplagte ladestop på turen enten i Ringsted, Køge eller Löddeköpinge nord for Malmø.
Under ideelle forhold kan man let køre igennem til Löddeköpinge (295 km) under turen til torpet, og nå frem med 5-10% tilbage (op til 50 km rækkevidde) på batteriet. Giver kombinationen af temperatur, vejr og vind udfordringer, kan vi dog regne med at mangle 5-10 km i at nå dertil. Af den grund skal vi til tider holde ind i enten Ringsted eller Køge og lige lade 20-30% på batteriet. Et stop på under 30 minutter.
I Löddeköpinge lades bilen til 100%, hvilket tager en time. Her strækker vi ben, besøger toilettet, får lidt at spise, og handler ind til torpets køleskab i den store ICA Maxi på stedet. En time virker af meget, men sparer så også en indkøbstur på 1½ time i sverige dagen efter.
Med fuld opladning kan vi tage det sidste stræk til torpet og nå frem med ca. 50%, svarende til omkring 150 km på batteriet. Her lader vi med bilensnødlader, som det er beskrevet nedenfor. Selv om det blot er en enfaset 2 kW lader, kommer der alligevel omkring 2-3% på batteriet for hver time der lades. Ofte står bilen jo stille 12-14 timer hen over natten, så det bliver til noget fornuftigt.
På hjemturen kan vi med en 100% opladet bil som minimum ramme ladepunktet ved Køge, og under gode forhold også Ringsted. Her skal lades ca. 40-50 minutter så vi kan nå hjem med en buffer på de 10%.
Tidligere tog en tur i runde tal 5 timer, uden pauser. Nu tager den 6-6½ time alt efter vejrlig. Til gengæld får vi pauser, handlet ind og gjort rejsen noget billigere.
Dette forbrug ligger ud over det der normalt er dækket af flatrate løsningen, og derfor ikke med andre ekstra omkostninger end bropenge over storebælt og øresund tur/retur, samt den opladning der sker på torpet.
Afstanden hjemmefra ved Vejle er:
Clever lynladepunkt Ringsted 172 km
Clever lynladepunkt Køge 197 km
EON/Clever lynladepunkt Löddeköpinge 295 km
Torpet 476 km
Afstanden fra Torpet er:
EON/Clever lynladepunkt Löddeköpinge 186 km
Clever lynladepunkt Køge 284 km
Clever lynladepunkt Ringsted 308 km
Vejle 476 km
Sikker ladning af el-bilen (på torpet).
Mange af vore torp har ikke ladestandere i nærområdet, så det kan være en fordel at kunne lade el-bilen ved selve torpet. Typisk kommer vi til torpet hen ad eftermiddagen, og kan derfor godt lade bilen hele natten. Måske med forbehold for tidspunkter hvor der kører andre store belastninger på torpet. 10 timers ladning med 6 A på en fase, vil kunne tilføre små 14 kW til bilens batteri.
Her er forskellige ting man skal være opmærksom på.
Først af alt: Lad for guds skyld være med at lade direkte fra en almindelig stikkontakt. Du ved ikke hvor mange samlinger der på husets installationskabler fra gruppetavlen til ladestikket. Desuden er standard materiel i huse kun egnet til et strømtræk på højst 6A i under ½ time. Denne anbefaling kommer fra såvel den danske som den svenske sikkerhedsstyrelse.
Den første udfordring er om man har overhovedet har kapaciteten til at kunne lade med de 6A. En nødlader lader typisk med 230VAC 2kW, hvilket svarer til 10A.
Mange af vore torp har blot tarif sikringer på 3 x 16A, hvilket kræver en rimelig fordeling af belastningen på de 3 faser der er. En forøgelse af tarifsikringen til nærmeste højere sats på 3 x 20A koster nemlig i omegnen af 3-400 SEK ekstra i abonnement til dit el-forsyningsselskab om måneden.
Find derfor ud af hvilke dele af huset der forsynes fra hver af de 3 tarifsikringer. Det nemmeste er at skrue en sikring ud ad gange, og så se hvad der er slukket. Herefter regnes sammen hvor mange større belastninger som el-paneler, varmepumper, vandvarmer, pumpe, ovn eller komfur, der er tilsluttet i watt.
Strømmen udregnes herefter ved følgende formel. Strøm i ampere = Samlet brug i Watt / Spændingen 230 Vac. Der bør ikke være mere end 2300 Watt belastning på en 16 A tarifsikring hvis man ønsker at have kapacitet til at kunne lade med en 6 A nødlader. Det kan være man skal lade være med at tænde varmepumpen eller ovnen mens der lades.
Gem papiret med beregningerne, og udbyg dem gerne med hvilke gruppesikringer (og rum i bygningen) der kører under den enkelte tarifsikring. Det giver et godt overblik når en sikring springer, eller du skal udbygge dit elsystem i huset.
I skal herefter kigge på om der kan opsættes et udvendigt 3 faset 16A CEE udtag med indbygget 230V udtag. CEE udtaget skal være forsynet direkte uden samlinger, på egne 10A sikringer i gruppetavlen. Kablet skal som minimum være dimensioneret som et 5x4mm2 CU kabel.
Udtaget er egnet til 16A og kan dermed sagtens klare et kontinuerligt træk på 10A i længere tid uden at blive varm. Husk at markere udtaget med en dymo hvor der står noget i retning af: Maks. 2 kW/10A til bil-lader.
Hvis du slukker for gruppesikringen når du ikke er i torpet, slipper du for at andre benytter udtaget under dit fravær.
Som bonus har du nu også et kraftudtag på 10A, der kan bruges til andre formål.
Skab et intelligent torp af enkeltkomponenter.
Internet vil på torpet kan give følgende umiddelbare fordele (baseret på egne erfaringer og holdninger), i de perioder hvor man ikke selv kan komme dertil:
- Man vil kunne få kamera på torpet, så man kan se hvad der sker i området.
- Man kan få kendskab til aktuelle temperaturer, så man kan forebygge eksempelvis frostskader.
- Man får styringsmuligheder på blandt andet el-radiatorer, samt varmepumper.
Med internet på torpet og den deraf følgende wifi forbindelse, koster enheder med wifi kommunikation nemlig ikke nogen bondegård, og kan sættes op i systemet efterhånden som behovet opstår.
Vi har på vores torp valgt at have webcams placeret centralt. Med den rigtige placering af kameraerne (som kan drejes 360 grader), kan jeg blandt andet se yderdørene på torpet der har flere bygninger. Flere steder kan jeg desuden se om større objekter har ramt taget (såsom væltede træer), samt om der er køretøjer eller anden færden på grunden.
Prisen for Tapo C200 wifi webcams var på black friday 2022 cirka 200 dkk per stk.
Som bonus er der også en stor præventiv virkning, da kameraerne er synlige, og tyve ikke ved hvor stor opløsning kameraerne har, samt hvornår overvågningen er i kraft. Jeg har samtidig valgt at sætte mindre skilte med et vildtkamere, samt ordet overvågning, for at understrege at det sker (og af hensyn til den svenske lovgivning). Når vi om sommeren har gæster i huset fjerner vi dog kameraerne, og har kun et par enkelte stående der slukkes under besøg.
Med wifi styrede strømudtag (plugs) af mærket Nedis, til at sætte i husets strømudtag, kan jeg styre alle el-radiatorer i huset. Radiatorerne er på 500W og står altid tændte, samt indstillet på den ønskede temperatur. Jeg kan så tilkoble eller afbryde spændingen til dem via de tilknyttede Wifi plugs.
De Nedis wifi-plugs jeg har siddende foran mine almindelige el-paneler koster på black friday 2022 cirka 150 kr for en pakke med 3 stk.
Eksempelvis betød Covid nedlukningen i 2021, at min vaskemaskine ikke fik tømt pumpen for vand. Den står længst væk fra varmepumpen, så der kan trænge frost ind i rummet. Med en lukket grænse var der ikke meget jeg kunne gøre ved problemet den vinter, udover at håbe varmepumpen kunne holde hele huset frostfrit. Heldigvis gik det godt.
Løsningen er idag at jeg via Nedis Smart Life app'en kan tænde en el-radiator ude i gangen hvor vaskemaskinen står. Samtidig kan jeg opsætte et scenarie i app'en til mine plug-ins, der tænder radiatoren når den lokale vejrmelding siger at det bliver frost, med temperaturer lavere end -3 grader. På den vis forebygger jeg frostsprængninger i rummet. For at undgå at den vil slukke og tænde i et væk, har jeg sat den til at slukke igen når vejrudsigten siger temperaturer over -1 grad.
Endelig har jeg investeret i en Sonoff th10, samt ekstern temperaturføler til den. Det er endnu et wifi styret strømmodul, der forsyner en lille 20W varmemåtte (til forspiring af potteplanter) som er placeret lige under vaskemaskinens bundkar. Her slår den til når der kommer frost i rummet. Den står samlet til omkring 200 dkk i kina. Løsningen var dog lidt sindrig indrettet med en del kabler, så i dag er et wifi styret bryde modul fra Nedis monteret direkte på kablet til varmemåtten, og et scenarie styrer den via vejrudsigtens temperaturangivelser.
Samtidig har jeg tilgang til at aflæse temperaturen fra yderligere 2 el-paneler med indbygget wifi modul, i husets køkken og stue, og kan derfor tænde for varmen når der er fare for frost. Som bonus kan vi også tænde dem undervejs derop, så vi ikke ankommer til et koldt hus.
Disse Eurom radiatorer på 1000W er købt ved Harald Nyborg. Jeg har set dem til 690 kr per stk i 2023.
Tidligere havde jeg et modem med simkort på varmepumpen, så den kunne styres via SMS. Denne forbindelse var analog, så al forbindelse til torpet ikke gik ned med internettet. Modemet havde de fordele at temperaturen kunne hjemtages, og at jeg fik en melding ved strømsvigt samt genindkobling. Denne løsning tog jeg dog ned i 2023, da internettet har vist sig at være rigelig stabil til driften af huset.
Styringen af varmepumpen er derfor suppleret med en infrarød wifi controller fra Nedis, der gør at jeg kan betjene varmepumpen via internettet. Her kan jeg også sætte scenarier op med tidsplaner, eller lade varmepumpen selv sætte i gang når den lokale vejrudsigt lover frostvejr.
Sådan en infrarød controller (fjernbetjening) fra Nedis kostede 149 dkk på black friday i 2022.
Alle wifi styrede produkter fra Nedis og Eurom er lette at installere og styre via app'en Nedis Smart Life. Her kan tændes og slukkes efter behov. Findes temperaturer på de enheder der har følere, opsættes tidsplaner eller scenarier der eksempelvis følger den lokale vejrudsigt. Det er blot at gå i gang med at lege og udforske. Der er sikkert mange muligheder jeg ikke ahr opdaget endnu. App'en er uden reklamer, samt gratis at hente og bruge.
Sidenhen er den trådløse mobilrouter suppleret med en mesh opsætning der bedre kan håndtere de mange enheder. Det har krævet en investering på yderlige 500 kr. (black friday 2022) for et sæt Jensen Mesh Omni lite på 3 wifi forstærkende enheder. Næste step er at sprede wifi netværket, så også det øverste torp får fuld dækning til de kameraer og plug-in der sidder deroppe (en opgave der idag er klaret af en powerline adapter, som sender internet signalet via strømkablerne).
Endelig har jeg en helt almindelig frostvagt fra Biltema siddende inde ved vandpumpen. Blot for at være helt sikker.
Tilbage står selvfølgelig det faktum at kineserne sikkert kan kigge mig over skulderen når jeg er på torpet... Det kan jeg godt leve med.
De kommer nok til at kede sig over torperlivet, og ellers kan man jo altid slukke for kameraer og plugs, når jeg selv er i huset.
Herunder ses nogle af komponenterne til det intelligente torp
Lidt basisviden omkring moderne LED belysning.
Har du prøvet at skulle finde en passende pære, når den gamle glødepære giver op. Det kan være lidt af en jungle, når fabrikanten pludselig angiver pærens styrke i Lumen.
Derfor har jeg sammensat denne vejledende tabel, hvor du kan skabe dig en ide om hvor meget lys den nye pære vil kunne give, når du skal skifte lyskilde.
Spare pærer af lysrør typen, opgives i Watt. En tommelfingerregel er at den bruger cirka 1/4 af glødepærens effekt for at opnå samme lysstyrke. Derfor vil en 15 W traditionel sparepære lyse som en 60 W glødepære.
Led pæren, der reelt består af lysdioder, opgives i et antal Lumen som svarer til lysstyrken. Her er ingen tommel-fingerregel for et omsætningsforhold, så brug tabellen under artiklen som vejledning.
En pære til hjemmet skal desuden have en varm tone i sin gengivelse af lyset, som ligger omkring 2700-3000 kelvin. Ellers bliver lyset let blåligt og koldt.
Bruger du spare pærer skal du sikre dig at de tænder hurtigt i gennemgangsrum. Nogle er op til 1 minut om at få fuld lysstyrke, og indtil da skal man færdes i halvmørke. Hvis de bruges i rum, hvor der som oftest er lys i rummet, mærkes denne opstartsperiode ikke så tydeligt.
Vær også opmærksom på at Led pæren i modsætning til alle øvrige lyskilder er i stand til at kortslutte, og dermed springe en sikring. Normalt er det jo kun pæren der går ud, men nu kan det en sjælden gang tage strømmen på en sikringsgruppe.
Effekt glødepære | Effekt sparepære | Lumen Led-pære |
15 Watt | - | 100 Lumen (2 Watt) |
25 Watt | 5-7 Watt | 250 Lumen (3-4 Watt) |
40 Watt | 7-9 Watt | 450 Lumen (5-7 Watt) |
60 Watt | 11-13 Watt | 700 Lumen (8-10 Watt) |
75 Watt | 15-18 Watt | 1000 Lumen (10-12 Watt) |
100 Watt | 25-28 Watt | 1600 Lumen (15-20 Watt) |
Muse sikring af torpet.
Et fritidshus i Sverige står ofte ubeboet i længere perioder. Det er bygget af træ, og kan let være af ældre dato. Dermed bliver det et paradis for mus, hvis ikke man aktivt gør noget forebyggende.
Er man så heldig at der lever en lækat i området, gælder det om ikke at gøre sig uvenner med den. Det er den perfekte musejæger. Et andet naturligt bekæmpelsesmiddel er at skabe beboelse for ugler og andre rovfugle, så de kan nedbringe bestanden af mus rundt om huset.
Normalt foretager jeg en kraftig regulering af bestanden ved et af de kendte adgangsveje. I det ene hus er det ved husets vandpumpe, hvor der sættes et batteri på 5-8 musefælder op.
Fælderne er den moderne version i plastik, hvor der skal vippes et lille dæksel for at komme til maddingen. Maddingen består typisk af mandler, da de afgiver masser af lugt, og ligger tæt op ad musenes naturlige spise, så fangsten foregår hurtigt og effektivt. Samtidig er maddingen let at placere, holder længe, og fedter ikke fælden ind. Bruger jeg de traditionelle smækfælder skifter jeg mandlen ud med peanutbutter, som til gengæld fedter en del mere.
Fælderne tilses og tømmes flere gange dagligt når jeg er på torpet, og kan altså tage op til 5 mus når jeg ikke er der. Alt tilsyn og arbejde med fælder, sker iført engangshandsker for at mindske risikoen for musetyfus.
Jeg lægger typisk min slagplan for vintersikring af torpet, ud fra følgende 3 trin.
- Trin 1.
Udendørs arealet er musenes land. Da mus ikke vandrer så meget, kan man med succes nedbringe mængden af mus udenfor op til ca.50 meter fra huset, og dermed mindske antallet som søger ind mod huset i efteråret.
- Trin 2.
Perimeteren er husets skal - altså vægge, gulv og loft. Her kan man med fordel gøre alt for at tætne huller og revner over 5 mm, så musene ikke kan komme igennem.
- Trin 3.
Det sidste trin er når musene er kommet ind. Her kan man sætte ind med tiltag der dels nedkæmper musen, og dels begrænser hvor langt de kommer omkring.
Slagplanen omsat til praktik:
Luk din perimeter effektivt. Et ofte overset og billigt middel indendøre, er noget så simpelt som at bruge den billige acrylfuge i alle revner og sprækker hvor en blyant kan komme ind. Tjek at den brugte acrylmasse er overmalbar. Glat fugen ud med en finger dyppet i lunken sæbevand, så den ser pæn ud. Musene kan ikke lide at gnaske i acrylfuge, og man kan let se hullet, hvis de alligevel bliver fristede.
Større huller kan lukkes med træklodser, eller trådnet, og metalssvampe, før der fuges.
Når inderperimeteren er sikret, kan du lægge gift eller fælder vigtige steder, til de mus der slipper igennem perimeteren. Typisk er det ved vandindføringen, i spisekammeret, og måske rum med madrasser hvor man ikke ønsker besøg af mus. Hellere en fælde eller et depot for meget, end et for lidt.
Det kan betale sig at nedbringe den udvendige bestand i nærheden af huset, da mus ikke flytter sig særligt langt. Det gøres lettest med fælder når man er i huset, og eventuelt gift når man ikke er der. Et tiltag for at få rovfugle til at slå sig ned i redekasser hjælper også.
Husk at gift kan optages af de dyr der æder ådsler, så det er bedst at bruge det steder hvor prædatorerne ikke umiddelbart kan komme til de døde mus.
Hvad angår el-installationer er svenske installationskabler normalt med en alukappe, der gør at musene ikke gnaver i dem. Så hvis du holder bestanden nede. musesikrer huset, og bruger sikre kabler, bør der ikke opstå problemer.
Andre gode råd.
Et svensk gammelt råd er at placere bunker af små enebær ris i huset. Musene skal ikke kunne lide lugten af dem.
Et tilsvarende dansk råd er permynteolie. Det har flere torpare brugt med god virkning på cykelhåndtag og sadler.
%20(2)___serialized1.jpg?etag=%2235de-63b9efaa%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=290%2B35&quality=85)
Mobilt internet på torpet.
Kigger du på internet til torpet er der flere veje at gå. Her beskriver jeg blot den bedste metode til at få internet via mobilnettet, da det for mange er den billigste løsning.
Det hjælper først og fremmest om ikke blindt at stole på, hvad andre torpare fortæller om hvilken udbyder der virker bedst på deres torp. Hos os er der middelmådig dækning med Telia, men det er bedre end alternativet fra "3". Til gengæld har et danskejet torp lidt højere oppe ved søen fuld dækning med "3", men kun ringe dækning med Telia. Derfor kan anbefalinger kun gå på udbyderens kundehåndtering, og ikke deres dækning i det aktuelle punkt hvor I skal have internet.
Indgangsvinklen er derfor at finde den enkelte udbyders dækningskort, og se hvad de aktuelt kan tilbyde i punktet. Herefter kan man opsøge det bedste tilbud på mobilt internet.
Telia dækningskort: Her
"3" dækningskort: Her
Er der god dækning vil man kunne nøjes med en mindre mobil router til torpet. Opgaven for routeren er at omdanne det luftbårne internetsignal, til et wifi signal der kan bruges på torpet. Ligger mobilsignalet ikke i top, vil jeg dog anbefale at tilkøbe en lidt større router med mulighed for at tilslutte eksterne antenner. Det giver mulighed for at sætte et par retningsbestemte antenner op på torpet, til at forstærke det mobilbårne internetsignal. Samtidig har disse routere også typisk lidt bedre wifi dækning.
Placer gerne din router så den har bedst mulig "line of sight", til den mast hvorfra mobilsignalet sendes (se på dækningskortet). Tænk over at routeren (eller som minimum antennerne) ikke placeres i skyggen af et ståltag, eller bag høje træer, der vil skærme for signalet når de er våde af regn eller tåge.
Lidt begreber omkring internet:
GB betyder datamængde (kablede Internet forbindelser har normalt ikke begrænsning på datamængde/forbrug).
Gb betyder datahastighed (Det vil sige hvor hurtigt forbruget er).
Stregerne på mobilen indikerer mobilnetværkets signalstyrke på datalinket frem til mobilmasten som anvendes, men stregerne siger ikke noget om de data-ressourcer der er til rådighed i basestationen, eller hastigheden derfra ud i internettet. Dette er typisk bestemt af den kabelforbindelse udbyderen har frem til basestationen.
Selv hvis du har “5 streger” på din mobil, er det ikke sikkert at du får tildelt tilstrækkelig med hastighed i mobilnetværket. Det kommer an på hvor dygtigt netværks ressourcerne forvaltes af udbyderen.
For at streame HD video live, er der brug for en datahastighed på minimum 3Mb dvs 0,003 Gb. Så hvis streaming af HD video er vigtigt, bør du starte med at måle din download hastighed (foreksempel med en mobiltelefon) på torpet hvor du skal bruge internettet…
Internet fra rummet med Starlink.
Det virker som fremtidssnak, men fakta er at internettet i Sverige enten er omkostningstungt at få lagt ind via fiber, og alternativet med internet over mobilnettet, ofte er så tyndt, at satellit baseret internet reelt giver en bedre mulighed for dækning.
Derfor er løsningen med Starlink blevet et oplagt alternativ på torpet. Som tiden er har lysten til at støtte et Elon Musk projekt været begrænset, men når der ikke findes noget alternativ er målet nødvendigvis gået forud for midlet.
Med det i baghovedet har jeg i februar 2025 købt et Starlink Standard Kit New Gen V4 (satellitantenne & router) for 1819 dkk på bud hos el-giganten i dk. Dertil har jeg tegnet et svensk Starlink residential abonnement på 559 SEK/måned, svarende til omkring 380 DKK/måned. Abonnementet trækkes direkte på mit dankort. Med Starlink har jeg fået hastigheder på hele 100/40 Mbit på torpene.
Til sammenligning har jeg indtil nu betalt 260 DKK/måned for en håbløs langsom mobil forbindelse hos Telia, der holdt hastigheder omkring 15/10 Mbit. I sin tid kostede det omkring 1500 kr for router og oprettelse.
Den større omkostning der er ved et internet som reelt virker, er i min optik let at forsvare. Alene de muligheder der åbnes op for ved brug på torpet er en god årsag. Vore gæster på torpet vil helt sikkert blive glade for det, og muligheden for at kunne arbejde deroppe fra er en væsentlig forbedring af den tid vi selv kan udnyttelse torpet.
Tilbage står så spørgsmålene om dækningsgraden er tilstrækkelig i de nordligt beliggende satellit baner, eller hvor meget hastigheden daler når antallet af brugere stiger.
Umiddelbart siger Starlinks egen hjemmeside at alt ser godt ud - Og virkeligheden passer foreløbig meget godt med det billede...
Jeg lover at den dag der kan købes et europæisk alternativ til Starlink (eller måske skabes mobil dækning) vil jeg skifte til bedste alternativ.
Den svenske version af Starlink kan bestilles på: https://www.starlink.com/se/residential
Læs en artikel fra 2021 om Starlink:
Fremtidens rum-internet runder milepæl: Leverer nu lynhurtige (og ret dyre) hastigheder. Onsdag opsendes satellit nummer 1.000 i SpaceXs rum-internet Starlink. Opsendelsen af Starlink-satellitter foregår fra Florida med SpaceXs egen raket, Falcon 9. (Foto: Joe Skipper/Reuters/Ritzau Scanpix)
AF SIMON ANDERSEN NIELSEN 20. JAN 2021 KL. 13:50
BEMÆRK: ARTIKLEN ER MERE END 30 DAGE GAMMEL
Det er blandt andet blevet kaldt fremtidens super-internet, astronomernes skræk og satellit-toget.
I maj 2019 begyndte rumfartsvirksomheden SpaceX at opsende de første af i alt 12.000 satellitter, som skal indhylle verden i et tæppe af stabilt internet. Onsdag runder det såkaldte Starlink-netværk så sin satellit nummer 1.000.
HVAD ER STARLINK?
Starlink er en del af SpaceX, som ejes af Elon Musk. Han er også manden bag Tesla.
Målet med Starlink er at tilbyde stabilt internet, som når ud til selv Jordens fjerneste afkroge, ved hjælp af et netværk på 12.000 satelitter.
SpaceX sender omkring 60 satellitter i kredsløb ad gangen. Opsendelserne foregår med firmaets egen raket, Falcon 9.
Hver satellit vejer 227 kilogram, som er udstyret ed en lille motor. Når satelliten engang skal skrottes, styrer motoren den ned mod atmosfæren, hvor den brænder op.
Det koster lige nu omkring 3.000 danske kroner at være med til at teste Starlink. Internet-hastighederne har indtil nu ligget på omkring 150 megabit per sekund. Til sammenligning var danskernes gennemsnitlige hastighed i 2019 på omkring 50 megabit per sekund.
Det sker lidt efter kl. 14 dansk tid, når SpaceX skyder en raket afsted med et læs på cirka 60 satellitter. Opsendelserne sker fra Nasas Kennedy Space Center i Florida, og indtil videre har tingene kørt imponerede glat.
Det siger Jens Dalsgaard Nielsen, som er lektor på Aalborg Universitets Center for Rumfart. - Set ud fra et teknologisk synspunkt fortjener Starlink en stor guldmedalje indtil videre. De har styr på deres satellitter og deres raketter, og de laver ikke rigtig fejl.
Starlink fungerer ved, at information bliver sendt fra satellit til satellit. Så hvis du for eksempel vil tjekke noget på en amerikansk hjemmeside, bliver informationen sendt via satelliter, indtil den når en satellit, som krydser din vej og sender informationen ned til dig.
En ganske banebrydende bedrift, mener Jens Dalsgaard Nielsen. - Vi har før set virksomheder tilbyde telefoni via satellitter, men at Starlink giver folk internet er epokegørende. Samtidig er det meget specielt, at de sender så mange satellitter op. Selve størrelsen på projektet er også med til at gøre det enestående.
Test-brugere oplever hurtige hastigheder. En flok udvalgte amerikanere er lige nu forsøgskaniner i et såkaldt beta-program, hvor de tester den internetforbindelse, som satellitterne ned fra rummet. Når Starlink lige nu giver folk muligheden for at downloade med 150 megabit i sekundet, skal man huske, at betaprogrammet kun har meget få deltagere. Hvis mange flere skulle have deres internet fra samme satellit, ville hastigheden falde en del.
Og det ser ud til, at forbindelsen er ganske glimrende. Deltagerne i Starlinks testprogram oplever, at deres hastigheder ligger på omkring 150 megabit i sekundet.
Herhjemme anbefaler Forbrugerrådet Tænk en internet-forbindelse på mellem 50-100 megabit per sekund til en husstand, hvor flere har brug for at game eller se film i HD-kvalitet på samme tid.
Ikke super relevant i Danmark. Men selvom Starlink ud fra det regnestykke lyder meget attraktivt, er det ikke ensbetydende med, at vi kommer til at få gavn af det i Danmark, siger Jens Dalsgaard Nielsen.
- Når Starlink lige nu giver folk muligheden for at downloade med 150 megabit i sekundet, skal man huske, at betaprogrammet kun har meget få deltagere. Hvis mange flere skulle have deres internet fra samme satellit, ville hastigheden falde en del.
Samtidigt har vi i store dele af Danmark nogle gode alternativer i forhold til internet med både fibernet og 5G-forbindelser, som mange teleselskaber forventer at koble deres kunder på i løbet af i år. Og selvom internettet ikke er lige stabilt alle steder i vores lille land, er der ikke særligt mange øde egne, hvor Starlinks teknologi for alvor kan gøre en forskel, vurderer Jens Dalsgaard Nielsen.
Det kan teknologien til gengæld andre steder. Starlink kommer som udgangspunkt til at være guld værd for lande som USA og Canada, som har meget dårlige internetforbindelser i store dele af landet. Ifølge Jens Dalsgaard Nielsen er det også meget sandsynligt at lande i eksempelvis Afrika og Sydamerika kan få glæde af Starlink-satellitterne.
Det stiller dog nogle krav til prisen. Lige nu koster det omkring 3.000 kroner at købe en signal-modtager og router til Starlink. Oveni kommer et abonnement til omkring 600 kroner om måneden. En pris som SpaceX godt selv ved, er alt for høj, ifølge stifteren Elon Musk. Medaljen har en bagside: Rum-kollisioner
På mange måder går det strygende med Starlink. Opsendingerne er gået godt, satellitterne har været driftssikre, og det er lykkes Starlink at give deres brugere stabilt internet, selv hvis de bor ude midt i ingenting.
Men den store guldmedalje, som Jens Dalsgaard Nielsen er klar til at uddele, har også en bagside, fortæller han. Starlink giver en eksplosiv stigning i antallet af satellitter, som skal ligge og kredse i de samme baner. Det øger risikoen for rum-kollisioner.
I 2019 måtte den europæsike rumorganisation ESA, blandt andet lave en undvigelsesmanøvre med en af sine satelliter, der var ved at kollidere med en Starlink-satelit.
Over halvdelen af alle satellitter i de baner, som ligger tættest på jorden, er allerede nu Starlink-satellitter.
Og med minimum 11.000 mere på vej, er der god grund til at spørge sig selv, om der overhovedet er plads til så mange, siger Jens Dalsgaard Nielsen.
- Det her internetprojekt, hvor øde egne også skal have god dækning, er i udgangspunktet en fin idé. Men det kan komme til at have en høj pris, hvis vi ender med, at de jordnære baner bliver ubrugelige til andre formål.
Blandt andet befinder en del vejr- og kommunikationssatellitter sig i de jordnære baner.
.jpg?withoutEnlargement&resize=66,29)
.jpg?etag=W%2F%222a3c-6032598d%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=320%2B141&quality=85)