Lav din egen energibar


Det er vigtigt at holde energidepoterne fyldte. Måske er det sidst på regnvejrsdagen, turen over bjergpasset har været lidt lang, eller vi har bare ikke fundet den rigtige lejrplads endnu, så der er længe til aftensmaden.


3 gode eksempler på at man bør fylde depotet, så kroppen ikke går kold før det sidste ryk.


Hvis man gerne vil prøve kræfter (og strække budgettet for turen) er det en god ide at prøve kræfter med selv at lave sine energi boosters.


Her er opskrifterne på både en energibar og en musslibar.


Du kan variere dem efter smag med eksempelvis tørrede bær, eller få mange flere ideer ved at google energibar på nettet.




Hjemmelavet energibar.


Ingredienser:


100 g. valnødder
100 g. hasselnødder
100 g. tørret frugt (figner,
abrikoser, tranebær eller
rosiner)
1 dl. hvedemel (60 g.)
1 tsk. kanel
1 dl. fast honning
1 dl. rørsukker
evt. lidt rapsolie til hænderne

Fremgangsmåde:


Sæt ovnen på 150 grader.


Hak nødder og frugt groft. Bland den hakkede frugt med mel og kanel.


Varm honning og sukker ved middelvarme, til den smelter. Rør det i melblandingen. Smør blandingen ud i en form beklædt med bagepapir, 24 cm. i diameter eller 24 x 20 cm. Glat evt. kagen let med olierede hænder. Bag midt i ovnen ca. 35 min.


Lad kagen afkøle, og skær den derefter ud i små stykker (ca. 20 trekanter eller 16 firkanter), som pakkes i madpapir og opbevares i køleskab.



Mysli-snackbar.


Ingredienser:


1 æg
4 spsk. rapsolie
1 dl. Appelsinsaft
3½ spsk. rørsukker
100 g. havregryn
50 g. kokosmel
60 g. hvedemel
1 tsk. Kanel
¼ tsk. Kardemomme
½ tsk. Bagepulver
150 g. tørrede dadler
150 g. tørrede abrikoser
100 g. rosiner


Fremgangsmåde:


Ovnen tændes på 185 grader. Ægget piskes i en skål sammen med rapsolie, appelsinsaft og rørsukker. Tilsæt havregryn og kokosmel.


I en anden skål blandes hvedemel med kanel kardemomme og bagepulver.


Dadlerne udstenes og hakkes fint sammen med abrikoserne. Rør melblandingen sammen med æggeblandingen og ælt dejen sammen med dadler, abrikoser og rosiner.


Læg bagepapir i en bradepande. Hæld dejen på i et stort stykke og pres den ud til den er ca. 1½ cm. høj. Bag myslien i 25 – 30 min. Vend myslien ud på et skærebræt og lad den afkøle i 2 – 3 min.


Skær den ud i brikker på 2 x 6 cm. mens den stadig er lidt varm og afkøl efterfølgende.



Hent opskriften som PDF


Opskrifterne på både energibar og mysli-snackbar kan du hente som pdf to go her-

Find flere opskrifter på nettet


Nettet bugner af opskrifter. Jeg har bare ikke afprøvet dem endnu, så søg og test dem før tur. Måske får du en ny favorit.