Svensk M40 mess kit

IMG20240719211124
IMG20240719211201
IMG20240719211323
IMG20240719211434
IMG20240719211529
IMG20240719213743
IMG20240719211613
IMG20240719212304
IMG20240719213721
IMG20240719214103
IMG20240719214052





Feltkøkken og trangiabrænder - med mange muligheder. 


På nettet kan man finde mange underfundigheder, og dette kogesæt er jeg helt klart faldet for. Det svenske forsvars feltkøkken fungerer nemlig efter samme princip som Trangia stormkøkkenet. 


Og så er man ikke bange for at komme til at ødelægge den. Det er nemlig militært grej som er skabt til hårdt brug. Vægten er ikke voldsom meget lavere end trangiaet, men den ovale form gør at den er lettere at pakke i tur rygsækken eller kajakken.

  


Historien om mine 2 M40 stainless steel mess kit.


Det første fandt jeg i skabet på en svensk kaserne da vi var under forberedende træning til vores indsættelse som nordisk bataljon i Bosnien tilbage i 1994. Det var uden vindskærmen, som jeg senere fandt på et svensk overskudslager.


Det andet sæt fandt jeg for 59 SEK på en campingplads ved søen Bolmen i Sverige. Hvor heldig kan man være. På det tidspunkt havde jeg ikke rigtig fået gang i sæt nummer et, og vidste ikke helt hvad det kunne.


Det er først efter at have brugt det, at jeg fandt ud af at det er et fornuftigt alternativ i forhold til det traditionelle trangia. I særlig grad hvis I kun er en eller to mand på tur. Mit eneste supplement er en lille tefal grydeske, og en grydetang fra trangia, der er pakket i dem. 

Det svenske feltkogegrej er dog ved at gå på mode, og har idag sin helt egen FB fan-gruppe. Derfor er det ikke længere et billigt stykke udrustning til den studerende. Idag løber de let op i 2-300 kr for et brugt sæt, hvis ikke man lige er heldig på et svensk loppemarked. Men der er også masser af fornøjelse i dem, så jeg kan fortsat anbefale investeringen.


Det er nu kommet så langt at markedet er støvsuget for primært stålversionen fra 1940-43. Derfor er der nu lavet en officiel kopi til samlere. På det seneste virker det endda til at kineserne har set forretningsmuligheder, og lavet deres egne kopier.


Rigtig god fornøjelse


IMG20240720111501
Den pakkede M40 er i en let nylonpose.
IMG20240720111512
Posen beskytter mod sod og snavs under transport.
IMG20240720111419
En gammel webbingrem fra et basissystem holder køkkenet samlet.
IMG20240720111212
I køkkenet ligger der øverst skeer, kaffepulver, tændstål og vandtætte tændstikker.
IMG20240720111133
I siden har jeg en lille tefal grydeske, en pandespatel, samt et trangia håndtag. Derunder ligger en foldekop fra den svenske forsvarsmagt.
IMG20240720111100
Herunder ligger brænderen i trangias gule pose, samt den udleverede spritbeholder.
IMG20240720110956
Forsvarsmagtens spritbrænder er lidt større end trangia egen brænder. Den har fået en modificeret regulator fra et trangia tilføjet.
IMG20240720110935
Regulatoren stammer fra en standard trangia spritbrænder. Ved at skære ringen over, kan den udvides så den også kan bruges i feltkøkkenet.
IMG20240720111006
Grunden til at jeg bruger trangias gule pose til spritbrænderen, er genkendeligheden. Ingen bruger den pose til at andet end det, og derfor bliver brænden altid pakket i sin pose.
IMG20240720110942
Posen hindrer at spritten fra en lækage sætter smag i maden, samt at messingbrænderen ikke går i kemisk forbindelse med andre metaller - såsom aluminium.


Pas på dit grej.


Husk altid at lade dit kogegrej tørre helt efter brug, før pakning. Opbevar den tørt, og giv den lidt madolie indvendig så den ikke ruster, hvis der går et stykke tid før du skal bruge den igen. 

Sørg for at den er pakket - klar til tur. Hav sprit pakket så du ikke skal bruge tid på det.

Der findes et hav af små hacks til dit M40. Så elsker du at nørde i at forbedre dit gear med små detaljer, er dette det rigtige udstyr at have. Det er godt i sig selv, men derfor behøver man jo ikke at lade sig begrænse. Her er lidt inspiration. Små grydelåg i træ, som også kan bruges som skærebrædt. Specialdesignede pinde til grydeholderen, som også kan regulere varmen. En trangia regulator kan skæres, så den passer over låget. Riste der nøjagtig passer ind i gryden, så den kan bruges som ovn over spritbrænderen. Tilhørende grej der kan pakkse i dit mess kit. Listen er lang, men vejen til det perfekte mess kit er sjov.


Når behovet for andet end pulvermad bliver for stort på vildmarksturen, viser nedenstående klip utraditionelle løs-ninger på problemet. Søg selv mere inspiration ved at google "M40, Swedish eller Swiss army mess kit" - Også på you tube. Men sæt nu rigtig god tid af til det. Der er nok at kigge på...

Brugen af M40 mess kit


2 fine videoer som viser brugen af M40 mess kit

Historien for M40


Den korte historie om hvordan dette kan betegnes som nok verdens ældste militære feltkogegrej.
Samt detaljer omkring M40 Stainless steel og M44 Alu...

Frituresteg i felten


Når behovet for andet end pulvermad bliver for stort på vildmarksturen - eller hvordan får man junk food langt ude i ødemarken.

Over og undervarme på M40


Hvordan den bruges på samme vis som en Dutch oven.

IMG20240606132004
Kaffebrygning i Normandiet, på 80 års dagen for D-dagen. Her ved mindesmærket ved Brecourt kendt fra Band of Brothers.
IMG20240606131929
Lidt sjovt at skulle mindes begivenheder af samme alder som køkkenet her. Brecourt, Normandiet.
20210522_200145 (2)
Anstand i skydetårnet
20210522_200646
Der varmes vand
20210522_201155
Lidt varmt at drikke.
20210608_185728~2
Kajak picnic
20210608_185717
MacnCheeese på kajakturen
IMG20230930141315
Spisetid i skoven
20210608_183336 (2)
Another kajak picnic ved Vejle fjord
20210428_193235
Sættene linet op på torpet. Det ene sæt kogekar fandt jeg i et skab på kasernen i Linköping. Vindskærm blev tilkøbt senere.
20210428_193446
Den anden fandt jeg som et komplet sæt på en campingplads ved Bolmen til 100 SEK.
20210428_193441
De originale vaskesvampe lå i det første sæt.
IMG20240605160750
Kaffebrygning ved 80 års jubilæet for d-dag. Bunkeren bag er af samme alder som mit M40
IMG20240605162654
Sættet som det bruges
20210428_203302
Soldatens ertsuppa varmes ved Grane gruve under Covid nedlukningen.
20210428_204041
Soldatens ertsuppa er en gammel svensk feltration, som fortsat sælges civilt. Ligesom Kung-fu isen, måtte man ikke ophøre produktionen.
20220508_185850
Spisepause i skoven
20220508_185835
Her wokker jeg.
IMG20230128130738
Varm mad under bunkertur til dødemandsbjerget
20220507_201657
Og så en gang soldatens ude i skoven
20220507_202156
Ertsuppa svarer til gule ærter. Dog med mager bov. Men smagen er god.

M44, Jägerkök, M10 intro


De nyeste feltkøkkener i svensk forsvar. Rent nørderi :-)

Her kan du købe mess kit


Er du blevet unødig fristet, er det måske muligt at købe helt nye M44 mess kit i Alu fra det svenske civilforsvar. Se selv om du er heldig.


Friturekogning på mess kit M-40


Historie, mærker og stempler.


Swedish Mess Kits, M40 Stainless Steel and M44 Aluminum Versions,

Model 1940 & Model 1944 Enmanskök Kokkärl M40/44


På de fleste M40 mess kit er der forskellige stempler. Helt generelt er der typisk enten de 3 kroner, som står for forsvarsmakten - Hæren, eller et heraldisk skjold der er civilforsvarets mærke. Der ud over finder man ofte en producentkode.


Disse stempler blev påsat ved det svenske forsvars kvalitets kontrol, og blev det frasorteret i denne, røg det til salg på det civile marked uden mærke. Ofte var denne kontrol ret så stringent, så har man et sæt uden mærke kan det sagtens være i den fineste stand. 

Brænderen er en større version en trangia brænderen, og typisk mærket med trangia. Den blev udviklet af trangia omkring 1950, og blev til den store brænder sammen med vindskærmen i produktionsårene 1964 til 1976.


Et samlerobjekt blandt mess kit er hvis man kan finde den version der blev produceret i rustfrit stål. Det skyldes at markedet blev støvsuget for aluminium til flyindustrien omkring starten af WW2, hvorfor man altså brugte rustfri stål i årene 1940-1944 indtil Sverige selv fik en tilstrækkelig stor aluminiumsindustri op at stå. Det ser dog ud til at der først for alvor blev produceret alu mess kit i 60'erne - Nok som følge af den store produktion af stål sæt under krigen, hvor Sverige havde en ekstra stor sikkerhedsstyrke for at sikre sin neutralitet.

Den letteste måde at kende forskel på stål og alu versionen er at kigge på underdelen. Er der en ring er det stål versionen, og er der 2 er det alu. Er du køber kan det have betydning, idet stål versionen er noget tungere end den i aluminium. Og så er stål versionen altså nok mere en samler version, men holder fint til brug i felten. Der er flere små detaljer, men dem overlader vi til eksperterne...


Alu til venstre - Stål til højre