Ved ilden


Denne side har det formål at skabe den perfekte ramme om lejren - i form af bålet.


Ilden har altid fulgt os, og hvem elsker ikke at kigge ind i  bålet eller eksperimentere med ilden. Her vil jeg prøve at dele min viden omkring ild, brænde, bålstedet og opbygningen af bål.


Der findes rigtig mange ting der kan bruges til, på og ved den åbne ild. Vildmarksbassen tager fat om de ting der er velegnet til hygge i haven, en standlejr eller på en veludrustet kanoekspedition med god tid til bålet, og alt det sjov der kan laves på det.

 

Men derfor vil nogle af tingene sagtens kunne bruges på den krævende vandring, når blot du tænker tingene igennem, og har nogle alternativer hvis der ikke er tørt brændsel at finde på turen.


Pyramidebål                             Pagodebål


Et nemt og godt bål.

 

Kunsten at tænde et godt bål er lettere end du tror. Gennem mit arbejde med de yngste spejdere har jeg efterhånden udviklet en metode der giver resultat hver gang. Metoden består af 2 båltyper der er sat op indeni hinanden.

 

Pyramidebålet er et bål hvor brændet står op, så det danner en spids eller en pyramide. Da det er mit tændingsbål bruger jeg ikke pinde på over 1 cm i tykkelse, og 10-15 cm længde. Nogle af pindene skærer jeg små spåner i så ilden bedre kan få fat i dem. Disse kalder jeg ildfængere. Det er vigtigt at dette bål er bygget op med tørt brænde.


Pagodebålet er mit hovedbål, og består af 5 cm tykt brænde. Man lægger 2 stykker brænde parallelt på bålstedet med 25-30 cm imellem. Ovenpå placeres 2 stykker på den modsatte led. Efterhånden rykkes stykkerne lidt ind mod midten, så bålet danner udseende af en pagode. Se billedet af det tændte bål herunder.



Pagodebålet når flammerne tager fat.

 

Start nu med at finde det fornødne brændsel. Pyramidebålet kræver 2 nævefulde 1 cm tykke stykker brænde. 4 ildfængere, og 1 nævefuld millimeter tynde kviste eller tørre grankogler, samt optændingsmiddel i form af avispapir, tændblok eller andet. Det er vigtigt at dette træ er tørt.

 

Til pagodebålet er det en fordel at træet er tørt, men er det let fugtigt kan det godt gå. Bålet vil blot ryge noget mere. Stykkerne skal være 5 omkring cm tykke, med undtagelse af stykkerne på taget der kun skal være 3 cm.

 

Først laver jeg de nederste 2 fag af et pagodebål. Indenfor dette bygger jeg et pyramidebål af små pinde, ildfængere og tørre kviste, idet jeg sørger for at der er en åbning op mod vinden. I midten lægger jeg mit tændmateriale, hvadenten det er en tændblok, avispapir, grankogler eller barkspåner.

Så bygger jeg mit pagodebål op i en højde der svarer til pyramidens spids af 5 cm tykke stykker brænde. Efter at have antændt pyramidebålet, dækker jeg taget af pagoden med et lag 2 cm tykke stykker brænde.


Når pagodebålet er faldet sammen danner det et godt glødebål der samles mellem nogle tykke stykker brænde eller sten. Sørg for løbende at lægge brænde på i bålets kanter, så der altid er et godt glødebål i midten. Lav det eksempelvis som et stjernebål, så brændestykkerne kan bruges til at regulere ilden ved at trække dem ind og ud fra bålets midte.


Det gode glødebål                           Finsk ild


Finsk ild: 

Et alternativ er at save et stykke ukløvet tørt brænde til en finsk ild. Brug en motorsav, og skær 2-4 krydsende spor ned fra toppen af brændet. Der er nu 4-8 trekanter foroven som gryden kan stå på.

Forneden i et af disse spor kan du med fordel, med spidsen af motorsaven, skære ind til midten af krydset, for at danne en ekstra iltkanal til underluften. Dette stikhul skal være vandret. Vend iltkanalen mod vinden når der tændes.

Den finske ild tændes ved at drysse rigeligt træspåner eller lidt smuldret tændbriket ned i midten af savsporene. Væd det med en smule lampeolie, og antænd det med en tændstik.



Kan DU se ansigtet i bålet.

 

Når træet skoves regner man med at der fragtes lige så meget vand som træ ud af skoven. Frisk træ indeholder nemlig ca. 50 % vand.


Træet er først tørt nok til at brænde når vandindholdet er under 18 %.

 

Har du ikke en fugtmåler, kan du slå 2 stykker brænde mod hinanden. Lyder slaget skarpt og klangfuldt er brændet tørt, og lyder det hult og dødt er det for vådt. Alternativt kan du spytte på den ene ende af brændestykket. Hvis du kan puste bobler i spyttet, ved at puste gennem brændet fra den anden ende, er det tørt nok.

 

Sørg altid for at tørt brænde er beskyttet mod fugt både fra jorden og fra nedbør. Allerbedst er det hvis luften frit kan cirkulere hele vejen rundt om, og ind mellem brændet. En palle er glimrende til at skabe luft mellem brænde og jord, og med en god presenning til at dække den øverste 1/3 af stakken mod nedbør, er brændet godt beskyttet. Dermed er det kun luftens fugtighed og slagregn fra siden, træet kan tage imod.


 

En meter træ er ikke altid en meter træ.

 

Når vi taler brænde bør du være opmærksom på, at der er forskel på en stablet rummeter, en kasse rummeter og en skov rummeter brænde.

 

Mest brænde får du ved køb af en stablet rummeter. Her er brændet savet, kløvet og stablet tæt uden ret megen luft mellem stykkerne.

 

En kasse rummeter er i princippet en kasse på en meter i hver led, som brænde-stykkerne er blevet hældt hulter til bulter ned i. En kasserummeter indeholder fra halvdelen til 2/3 dele af den mængde brænde der er i en stablet rummeter. Jo kortere stykkerne i kassen er, des mere brænde vil der være.

 

En skovrummeter består af hele træstykker, oftest i længder på 2-3 meter. Skovrummeter er så unøjagtig et tal at det anbefales at få enten fastmasse-tallet angivet, eller mængden i kg. Dermed kan du med lidt matematik skabe dig et overblik over den reelle mængde. Dette træ er fortrinsvis til dem der selv har mod og energi på at gå igang med motorsaven.

Er træstykkerne i stakken lange og krumme, er indholdet af en rummeter træ lille. Jo kortere stykker, eller større diameter, desto større mængde brænde indeholder stakken.


 

Fastmassetallet i en stablet rummeter brænde.

 

Fastmassen er den mængde træmasse der er i en M3 brænde. Et fastmasse tal på 1,0 svarer til at der ikke er luft mellem træet. Ved kasse rummeter er fastmasse tallet 25-50 % lavere end i stablede rummetre.



Lidt om brændværdier.

 

Det er værd at tænke på at brændværdien i et kilo brænde er den samme, uanset træsorten. Det betyder, at der i et kilo af det dårligste kvas, er samme brændværdi som i et kilo hårdt træ.

 

Essensen i brændværdier er nemlig træets rumtæthed, og ud fra den kan man afgøre hvilken træsort der giver mest varme per rummeter. Her ligger bøg i toppen, og herefter følger i nævnt rækkefølge Eg, Ask, Elm og Birk. Fyr ligger i midten, og efterfølges af Pil, El og Lærk. Gran og Poppel kommer sidst.

 

Set i forhold til træernes tilvækst vil birk der ligger tæt på bøg og eg, men med en langt større tilvækst per år, faktisk rent brændemæssig være det bedste træ at sætte i en skov. Alene fordi tilvæksten er op mod dobbelt så stor i forhold til Eg og Bøg. Verden er dog ikke helt så simpel, da det også drejer sig om tætheden mellem træerne og jordbundsforhold. Tanken er dog interessant.

 

I praksis betyder træets rumtæthed at du bør betale 35-40 % mindre per rummeter brænde for gran, end for den tilsvarende rummængde bøg. Hvis du altså vil opnå den samme pris per kilo træ.


Bål i naturen.


Det er vigtigt at huske på, at skoven er et brandfarligt sted – specielt om sommeren. Brug derfor en af de specielle bålpladser, eller spørg skovfogden, hvor det er sikkert at tænde bål.

Bogen om brænde


Det er altid godt at bruge sin tid og sin krop til noget fornuftigt. At save, hente og kløve sit eget brænde er en videnskab og en lidenskab som mange – især mænd – dyrker.


Fint eksempel på bålsted opbygget af mark og betonsten.

På dette billede ser jeg ingen sten jeg ikke ville bruge i mit eget bålsted.


Hvilke sten kan benyttes til et bålsted.


Ønsker du at bygge et permanent bålsted op, er ganske almindelige marksten et af de mest tilgængelige byggemate-rialer man kan finde. En bund af sten gør at der ikke er organisk materiale under bålet som kan antændes, samtidig med at det hindrer bålet i at gro til mellem brug. Endelig er det forholdsvis simpelt at fjerne gløder og aske efter brug.

Marksten af hånd til hovedstørrelse er typisk de mest velegnede til bunden. Her er de runde granitsten og andre sten af magmatiske (vulkansk oprindelse) bjergarter særdeles velegnede. Helt uvidenskabelig kan man sige at de er opstået i varme og tryk, og derfor særdeles velegnede til at modstå varme.


Der lurer dog en djævel i detaljen, eftersom ikke alle typer sten er lige anvendelige.


Eksempelvis vil flintesten have en tendens til at kunne sprænges i sådan en grad at fragmenter kan flyve ud blandt bålets brugere. De er dog hverken dødelige, eller har sprængkraft som en håndgranat. Selv om de kommer hurtigt er det ikke anslagsenergien der er problemet. Men er fragmentet varmt nok og træffer et øje, kan det skabe alvorlige problemer. Dette gælder også i sjælden grad for betonsten, da der i beton er grus, og her kan flint have sneget sig ind. 

Man kan sikre sig ved at tænde et bål der fylder hele den forventede brændflade uden at nogen sidder om bålet. Dermed har man en forventelig kontrol på hvornår det sker - Hvis det sker. 

Ikke desto mindre har jeg siddet ved bålpladser med mange år på bagen, og pludselig er en sten sprukket og en lille flig er fløjet. Den slags vil kunne ske hvis vand trækker ind i en sprække og så varmes op, til stenen flækker.


Generelt kan man sige at faste materialer er uegnet til et bål sted, hvis man ønsker et bålsted der ikke får revner og sprækker. Det er en naturlov at faste ting udvider sig ved opvarmning, hvorfor sten og beton med tiden vil revne og forvitre. Dette kan minimeres ved at lægge chaussesten (tilhugget granit) lagt i stenmel eller fint grus.


Som udgangspunkt bør man acceptere brugsspor som dette, og med tiden fjerne eller erstatte de mest nedbrudte sten med nye sten eller sand.

En god foranstaltning til at holde styr på bålstedet er at nedgrave en gammel bilfælg halvt. Jernet tåler ilden, og man får en pæn krans der holder gløderne samlet.


God fornøjelse med dit bålsted.


Byg dit eget bålsted i haven.


Hvad er en have uden bålsted. Her er en let step by step visning af det gode bålsted. Du kan let udskifte granit med marksten.

Til information mener der sand når der siges grus.

Træarternes egenskaber


Træ.dk har lave denne artikel omkring træarternes egenskaber som brænde, samt deres brændværdi og meget andet.


Den gode bålkaffe


Kaffe på bål er en herlig ting. Ikke alene kan man hygge sig ved bålet. Duften fra kaffen der står og bobler over gløderne, er med til at forhøje hyggen tifold.


Hav en god kaffekedel der er dedikeret til den slags situationer. Den må gerne skylles med vand, men helst ikke vaskes med sæbe.

 

Brug enten en god grovmalet maltet kaffe som kogekaffe (skaffes typisk i Norge eller Sverige), eller en kaffe der er malet til stempelkande. Maler du selv, skal det være groft malet. Undgå gerne bønner fra bitre kaffesorter.


Doser ca. en teskefuld per 1½ dl. vand (hvilket jeg altid gør på øjemål), og lad det trække 5-15 minutter til bålet er klart. Kaffen koges nu kort op på bålet, og tages atter af for at trække 5 minutter. Efter et opkog er kaffen nu klart til brug på bedste cowboy maner. Man mangler faktisk bare sadlen som hovedpude, og et tæppe at trække over sig.

 

Kaffen må gerne stå på bålet og simre mens du drikker af den, så den hele tiden kan serveres rygende varm. Fyld op med kaffebønner eller vand alt efter hvad der er behov for, så der altid er frisk kaffe på bålet. En gang om dagen kan kanden vendes og de brugte bønner rystes ud.



Brændefyring er ikke farligt.

 

En rapport har fastslået at fyring med brænde ikke er så skadelig, som det er angivet i danske medier. Det er af politikere og i flere medier beskrevet at partikler der udledes ved fyring med brænde, er lige så skadelige som partikler fra bilernes udstødning.

 

En undersøgelse viser nu at dette ikke er tilfældet. Det er godt nok den samme type partikler der tales om, men partiklerne fra brændefyring er i modsætning til udstødningspartikler, så store at de ikke kan sætte sig helt ude i de tyndeste dele af lungevævet, hvor de kan forårsage gener og sygdom som astma eller kræft. Uddrag af rapporten er lagt ud i medlemsbladet for Danske Torpare.

 

Dermed forsvinder politikernes argument for at beskatte fyring med brænde. Tilbage står så blot alle røg generne ved forkert fyring i villakvartererne landet over. Her må man som landbo atter erkende, at danmark ofte reguleres efter byboernes dårligdomme.


Brænde vil altid ryge indtil fyrings temperaturen er høj nok til at røggasserne forbrændes, og hvis der fyres forkert. Alt andet lige, vil generne hos naboen være større hvor folk bor tæt. Spørgsmålet er så atter engang hvorfor problemer i byen skal medføre restriktioner hos os der har bosat os mere fornuftigt.