I Hængekøje

Tag din hængekøje med på tur. 

Et af de mere komfortable måder at overnatte på en tur, er i hængekøje. Medbring en hængekøje (gerne en model uden tværstiver i enderne), et ligge-underlag, sovepose, og en lille presenning (tarp eller teltflage) til at lave et tag. Så er man kørende omend på et yderst basalt niveau.

Mere kræves ikke - og dog - eftersom hængekøje verdenen nok er den subkultur i friluftslivet som er mest låst fast i stammesprog, og en vis form for mærkevareræs (samt en grundlæggende holdning om at dyrest altid er bedst). Her er det vigtigt at huske, at det er dig der sætter grænsen for din pengepung.

På denne side vil jeg ikke gå ind i den mere hardcore verden af hængekøjemærker. I stedet vil jeg lave et oplæg til hvordan du får den bedst mulige oplevelse i et helt simpelt opsæt.

Til gengæld vil jeg opfordre til at lave en vurdering af dit behov, når du har stiftet kendskab til denne type ture. Bliver du bidt af denne verden, og skal afsted med køjen mere end et par gange om måneden, er der ikke grund til andet end at få bestilt drømmekøjen med underquilt og tarp. Det bliver i sidste ende ikke meget dyrere end at investere i et telt.

Men brug først tiden på at komme ind i FB gruppen "for os der bruger hængekøje". Der er folk som ved noget om sagen, og under filer finder du gode vejledninger i købet af den perfekte køje. Her er virkelig guldkorn at hente...

At tage på tur med hængekøje vil være lidt tungere end at have telt med. Derfor er hængekøjen god til den korte vandretur, kanoturen, og selvsagt standlejren. Den kræver blot at der er træer, eller andet at hænge køjen op i. Og så sover man bare supergodt, samtidig med at man har en fantastisk fornemmelse af være helt alene ude i naturen.  

Gode råde til valget af en fornuftig begynder køje:   

- Du skal kunne ligge på langs, og meget gerne både på tværs og diagonalt.  

- Hængekøjen skal forme sig efter din krop.  

- Jo større og bredere hængekøjen er, des mere smidig og magelig bliver den.   

- Længden på køjen bør være mindst 1,8 gange din højde, så du ikke kommet til at ligge i et U.

- Det er en fordel hvis køjen er mindst 2 meter bred i stoffet, især hvis du ligger diagonalt.

- Tarp eller presenning skal dække hele køjen ud til enderne, enten ophængt på tværs eller diagonalt.

Et overskueligt ekspempel på ophængning af køjen.

Sådan hænger du køjen op:

Spænd hængekøjen stramt op omkring 1,5 - 2,0 meter over jorden. Brug bånd eller stropper rundt om levende træer, for ikke at give barken trykskader.

Tryk ned i køjen, og kontroller at vinklen mellem vandret og køjens hældning mod jorden er 30 grader jf. tommelfinger princippet.

Når du stritter med tommelfingeren, og samler de øvrige fingre, er vinklen mellem tommel og pegefinger ca. 30 grader. Det man kalder The hang angle på tegningen herover.

Spænd presenning eller teltflage ud 70 cm over hængekøjen i længderetningen, således at den danner et tag med rygning over og på langs med hængekøjen. Man kan med fordel have spændt en såkaldt ridgeline ud som tarpet kan hvile på i rygningen.

Placer underlaget i hængekøjen så den isolerer mod kuldebroer nedefra, og bred din sovepose ud over den. Bemærk at det i ydersæsonerne kan være en fordel at have et lidt bredere ligge underlag, som også isolerer siderne.

Alternativt kan man investere i en såkaldt underquilt, som er en slags vatteret vindtæt tæppe som hænges på ydersiden af køjen, og dermed skaber en isolering som ikke trykkes flad af din kropsvægt. Her skal den spændes op så den lige rører ved køjen og virker som vindspærre, men samtidig ikke bliver trykket flad i isoleringen ved brug. Når man først har investeret i en UQ (Under Quilt) vil mange ikke tilbage til liggeunderlaget.

Nogle køjer har indbygget myggenet, og andre skal nettet trækkes eller hænges ind over. Typisk er myggenet mest relevant i månederne juni og juli (med forbehold for virkeligheden). Mygge og flue sæsonen kan jo strække sig lidt til begge sider, alt efter vejret.

Sengetid.

Lav altid en test af køjens ophængning i den soveposition du vil bruge. For mit vedkommende har jeg aldrig været god til at ligge diagonalt i en hængekøje, selv om jeg er sideligger i min seng. Til gengæld går det rigtig godt med at ligge på ryggen i køjen - I positionen der blandt hængere kaldes "bananen" - og her er det vigtigt ikke at have for meget vinkel på liggepositionen, så man er tvunget til at være krøllet sammen til et U hele natten.

Når du skal sove skal soveposen lynes halvt ned. Sæt dig overskrævs på det nedlynede stykke med et ben til hver side af køjen. Nu kan du blot læne dig tilbage, mens du stikker benene i posen og lyner til. 

Din oppakning kan stå på jorden under hængekøjen. Dog ikke der hvor du træder ned. Alternativt kan man let lave en snor med en krog, som spændes om et træ. Rygsækken kan så hænges op på krogen, og med et regnovertræk til rygsækken er den godt beskyttet mod vejrliget.

Har du hund med, kan du spænde en line ud mellem køjens forankringspunkter, men langs jorden. Her kan du klikke hundens line på, så den kan gå frem og tilbage. I sommerhalvåret er et tæppe som underlag rigeligt. I ydersæsonerne skal man kigge på en pose hunden kan ligge i. Her har Jerven fjellduken et godt bud med deres produkt Jervenhiet. Læs mere om Jerven her.

Et godt begyndersted i køjelivet...

Et fornuftigt bud på et sted at handle hænkekøje i den billige ende er www.kojeshop.dk, hvor jeg har fået god vejledning, og købt min backpacker XXL hængekøje til turbrug. Den passer til personer op til 185 cm, og kan bære 200 kg. Dertil er den forholdsvis let, og rimelig vindtæt. Til de nye modeller kan der oven i købet købes et myggenet. Backpacker XXL køjen er god til mig, hvor det blot drejer sig om få ture i hængekøjen om året, uden at man vil investere flere tusinde i bedre udstyr. 

Tarpet kan let findes separat. Det væsentlige er at det er længere end hængekøjen i kip, så det ikke regner ned på dig. Kig lidt på den specielle facon hvis du ønsker et tarp der er designet til hængekøjer. Her kombinerer tarpet muligheden for at kigge ud under det, samtidig med at det kan skabe mest mulig læ mod vinden. Selv bruger jeg typisk et firkantet tarp på 3x3 meter, hængt op diagonalt.

Liggeunderlag er ikke rigtigt velegnet til hængekøje, men kan fint bruges for os der ikke er afsted så ofte. Typisk oplever man 2 problemstillinger, nemlig cold butt og cold hip. Mange oplever at underlaget skøjter rundt, så man ikke ligger på det. Problemet er størst når man ligger diagonalt. Er man så heldig at der er dobbeltbund i køjen, kan det hjælpe. Sover man best i banan position, er problemet oftest lidt mindre. Det andet problem er at man ved et underlag ikke har isolering på siderne, så her kan man også opleve at det er køligt.

Bedste vis at komme ud af "Cold Butt" eller "Cold Hip" situationerne, er helt klart at bruge underquilt. Korrekt opsat isolerer UQ'en hvor soveposen trykkes tynd mod hængekøjen, hvilket typisk er på bagdelen og hoften. Man kan forholdsmæssig let lave en fornuftig underquilt af en brugt sovepose, og dermed afprøve hvad der giver mest mening i dit hængekøje setup.

Udenfor dette opsæt kan hængekøjen bruges på de få ture jeg tager i køjen, og ellers bruges den i haven eller på ferien. Tarp og liggeunderlag kan sagtens bruges på andre typer ture. Underquilt er meget specifikt for hængekøje livet, men kan jo også bruges som ekstra underlag på vinterturen i shelteret.

Bliver man bidt af det, vil min anbefaling nok være at spare op til det helt rigtige udstyr for dig. Tag dog først med på et eller flere af de hang-outs der arrangeres på bla. fb hængekøjegruppen "For os der bruger hængekøje". Her kan du prøve nogle af de andre deltageres setup, og høre deres erfaringer før du beslutter dig.

Sov sødt.

Vildmarksbassen's definition af begrebet "fjeld og vildmark"

Fjeld og vildmarksområder er i skandinavien principielt tilgængelig for alle. Det kræver blot den rette viden om færden og regler, samt en sund respekt for naturens kræfter, for at kunne komme afsted.

Hvad enten du er i stand til at gå langt med tung rygsæk, eller må nøjes med at færdes på faste stianlæg, kan du blot få meter ude i et øde naturområde, fornemme at du er et stykke vej væk fra civilisationen med al dens stress og jag. Derfor er vildmarken for alle - men alle kan og bør IKKE udnytte hele vildmarken.

Vildmark er her på vildmarksbassen.dk at definere som et område, der ikke er under daglige pleje af menneske-hænder. Altså et stykke (tilnærmelsesvis) uberørt natur. Disse områder findes i rig grad herhjemme i udkants-danmark, og selvfølgelig i det øvrige skandinavien.

Fjeld og bjergområder er også vildmark, men her gælder særlige regler for viden og færden, samt krav til din fysik. Fjeldkompendiet er netop bygget op omkring kravene til vandring i fjeldområder - hvor du let kan nedgradere materi-alet til det behov du har.