I Hængekøje


Tag din hængekøje med på tur. 


Et af de mere komfortable måder at overnatte på tur, er i hængekøje. Medbring en hængekøje (gerne en model uden tværstiver i enderne), et ligge-underlag, sovepose, og en lille presenning (tarp eller teltflage) til at lave et tag.


Mere kræves ikke - og dog - eftersom hængekøjeverdenen nok er den subkultur som er mest låst fast i mærkevareræs, stammesprog og en holdning om at dyrest altid er bedst. Det er dog dig der sætter grænsen for din pengepung.

Her vil jeg ikke gå ind i den mere hardcore verden af hængekøjemærker. I stedet vil jeg lave et oplæg til hvordan du får den bedst mulige oplevelse i den hængekøje du har til rådighed.


Til gengæld vil jeg da opfordre til at lave en vurdering af dit behov, når du har stiftet kendskab til denne type ture. Skal du afsted mere end et par gange om måneden, er der ikke grund til andet end at få bestilt drømmekøjen med underquilt og tarp. Det bliver ikke meget dyrere end at investere i et telt.

Men brug først tiden på at komme ind i FB gruppen "for os der bruger hængekøje". Der er folk som ved noget om sagen, og under filer finder du gode vejledninger i købet af den perfekte køje.



Her er 2 køjer i faldskærmsnylon placeret under samme tag. 


At tage på tur med hængekøje kan være lidt tungere end at have telt med, men hængekøjen er god til den korte vandretur, eller på kanoturen. Den kræver blot at der er træer, eller andet at hænge køjen op i. Og så sover man bare supergodt, samtidig med at man har en fantastisk fornemmelse af være helt alene ude i naturen.  


Tre gode råde om valg af en fornuftig begynder køje:   


- Du skal kunne ligge på langs, og meget gerne både på tværs og diagonalt.  


- Hængekøjen skal forme sig efter din krop.  


- Jo større og bredere hængekøjen er, des smidigere og mageligere bliver den.   


- Længden på køjen skal gerne være over 1,8 gange din højde, så du ligger mest muligt plant.



Stof hængekøje opspændt under teltflage M84. 


Sådan hænger du køjen op:


Spænd hængekøjen stramt op omkring 1,5 - 2,0 meter over jorden. Brug bånd eller stropper rundt om levende træer, for ikke at give barken trykskader.


Tryk ned i køjen, og kontroller at vinklen mellem vandret og køjens hældning mod jorden er 30 grader jf. tommelfinger princippet.

Når du stritter med tommelfingeren, og samler de øvrige fingre, er vinklen mellem tommel og pegefinger ca. 30 grader. Det man kalder The hang angle på tegningen herunder.


Spænd presenning eller teltflage ud 70 cm over hængekøjen i længderetningen, således at den danner et tag med rygning over og på langs med hængekøjen. Man kan med fordel have spændt en såkaldt ridgeline ud som tarpet kan hvile på i rygningen.

Placer underlaget i hængekøjen så den isolerer mod kuldebroer nedefra, og bred din sovepose ud over den. 
Bemærk at det i ydersæsonerne kan være en fordel at have et lidt bredere ligge underlag, som også isolerer siderne.


Alternativt kan man investere i en såkaldt underquilt, som er en slags vatteret vindtæt tæppe som hænges på ydersiden af køjen, og dermed skaber en isolering som ikke trykkes flad af din kropsvægt.

Nogle køjer har indbygget myggenet, og andre skal det trækkes eller hænges ind over. Typisk er det mest relevant i myggesæsonen i juni og juli (med forbehold for virkeligheden).



Sengetid.


Når du skal sove skal soveposen lynes halvt ned. Sæt dig overskrævs på det nedlynede stykke med et ben til hver side af køjen. Nu kan du blot læne dig tilbage, mens du stikker benene i posen og lyner til. 


Et fornuftigt bud på et sted at handle hænkekøjer er www.kojeshop.dk hvor jeg har fået god vejledning, og købt en backpacker XXL hængekøje til turbrug. Den kan bære 200 kg, er forholdsvis let, og er vindtæt. Der kan idag købes myggenet med til sommerbrug.


Køjen er god når det blot drejer sig om få ture i hængekøjen om året, uden at man vil investere flere tusinde i udstyr. Tarp og liggeunderlag kan sagtens bruges på andre typer tur.


Tarpet kan let findes separat. Det væsentlige er at det er længere end hængekøjen i kip, så det ikke regner ned på dig. Kig lidt på den specielle facon hvis du ønsker et tarp der er designet til hængekøjer. Den kombinerer muligheden for at kigge ud under, med at skabe mest mulig læ mod vinden. Selv bruger jeg et firkantet tarp på 3x3 meter, hængt op diagonalt.


Sov sødt.


Allemandsretten i Danmark


Name this collection of images. You can always change or hide this description.

Shelters


Ved shelterpladserne er der ofte træer og muligheder for at hænge. Derfor linker jeg til de muligheder der findes.

Start din turplanlægning her


Naturstyrelsens oversigtskort med overnatningspladser, skove med 1-2-3 reglen, arrangementer, langrendsløjper, og meget andet.


Et godt sted at starte planlægningen.

Image Title


Name this collection of images. You can always change or hide this description.


Vildmarksbassen's definition af begrebet "fjeld og vildmark"

 

Fjeld og vildmarksområder er i skandinavien principielt tilgængelig for alle. Det kræver blot den rette viden om færden og regler, samt en sund respekt for naturens kræfter, for at kunne komme afsted.

  

Hvad enten du er i stand til at gå langt med tung rygsæk, eller må nøjes med at færdes på faste stianlæg, kan du blot få meter ude i et øde naturområde, fornemme at du er et stykke vej væk fra civilisationen med al dens stress og jag. Derfor er vildmarken for alle - men alle kan og bør IKKE udnytte hele vildmarken.

 

Vildmark er her på vildmarksbassen.dk at definere som et område, der ikke er under daglige pleje af menneske-hænder. Altså et stykke (tilnærmelsesvis) uberørt natur. Disse områder findes i rig grad herhjemme i udkants-danmark, og selvfølgelig i det øvrige skandinavien.

  

Fjeld og bjergområder er også vildmark, men her gælder særlige regler for viden og færden, samt krav til din fysik. Fjeldkompendiet er netop bygget op omkring kravene til vandring i fjeldområder - hvor du let kan nedgradere materi-alet til det behov du har.