I havkajak


Under konstruktion



På kanotur (med kajak).


Et af de mere behagelige turformer, er at sejle ud i vildmarken. Det stiller ikke samme fysiske krav som en vandretur, og på udstyrssiden er det også muligt at gå på kompromis med vægt og størrelse.

 

Turen gøres lettest i kano, men det er blevet mere almindeligt at kombinere kanoturen med en eller flere kajakker. Dermed bliver kanoerne en bevægelig base med det nødvendige udstyr, og kajakken giver deltagerne mulighed for på skift at drage på opdagelse undervejs.. Dette koncept ligger bag denne beskrivelse, og er årsagen til at kajakken kun nævnes hvor det er relevant.

 


 

Om kanoturen

 

Det mest almindelige er at tage afsted på vandløb eller søer. Her er forholdene overskuelige, og holder man sig inden for 1-200 meter fra bredden, er det altid muligt hurtigt at søge ly og læ på land hvis udfordringerne bliver for store. Dermed er det muligt for mindre rutinerede padlere at prøve kræfter med sejlladsen uden at gå på kompromis med sikkerheden.

 

Husk at holde pauser undervejs med 1-2 timers mellemrum, så folk kan få strakt benene. Samtidig får de tisset af, og drukket lidt vand. I sidste ende er batterierne mindre flade sidst på dagen, når kroppen bevæges og behovet for væske er blevet dækket.

 


 

Få aftalt hjemmefra hvad man gør når nogen sakker agterud, hvornår der skal være uhæmmet vandkamp, eller om man laver mad i fællesskab / på madhold.

 

På varme dage kan det være en fordel af komme afsted fra morgenen, og så holde en god lang middagspause under middagsheden. Man behøves heller ikke komme frem til lejrpladsen før der skal laves aftenmad. Maden kunne jo godt laves på en hyggelig strand undervejs, for derefter at padle en time eller 2 mere.

 

En helt fantastisk padleoplevelse opnås forøvrigt en stille morgen ved 4-6 tiden. Her vågner naturen stille og roligt op, og man kan være heldig at se mange dyr der ellers er skjult. Kombiner den eventuelt med morgenmad i kanoerne. Husk at være helt stille, hav kameraet fremme, og nyd det i fulde drag.

 


Få yderligere inspiration til kanoturen på www.kanosjov.dk

 


 

Før turen

 

For at turen skal blive en succes, kræver det at tingene fungerer og rutinerne kører. Men at lave en fortræningstur, er måske at køre tingene lidt for højt op for en almindelig kanotur af kortere varighed.

 

Dog kan det anbefales ikke at tage materiel med, der ikke er afprøvet i praksis, uden at det som et minimum er aftalt på forhånd med holdlederen.

 


 

På udstyrssiden er det et spørgsmål om at kontrollere materiellet før man tager afsted. Telte skal være komplette og tætte, trangiaet må ikke mangle sparering, er der noget at pakke vandtæt i, hvordan tager vi affald med os, er der soveplads til alle - Og så videre.

 

Personligt udstyr vil for de fleste ikke være noget problem, men turlederen skal afdække om der er nogen som ikke har prøvet vildmarkslivet før, og hjælpe dem til at få den rette oppakning med.

 

Sikkerheden kan forberedes ved at prøve at vælte i en kano, vide hvem der kan svømme, huske lange pakremme til tøjring af lasten, samt få overblik over de rigtige veste og størrelser. Endelig skal sikkerheden også tænkes ind i turen generelt; kæntringer, brug af trangia, brandfare ved bål i tørre områder, tilkaldelse af hjælp, og så videre.

 


 

Nye tiltag kræver at man får testet ideen før turen. Eksempelvis havde jeg hundene med på en tur, og brugte derfor lidt tid til på at vænne dem til at være i en kano før vi tog afsted. Og da vi bager morgenbrød på Omnia ovnen blev den også testet, så vi ikke pludselig stod med en klump dej som ikke kunne bages. Et sidste eksempel er en kanotransporter bygget af underdelen fra en barnevogn. Her måtte vi lige trille en tur med læs. Den fylder noget mere, men er yderst velegnet til længere overbæringer.

 

Endelig er det turlederens opgave at sørge for at få afstemt alles forventninger, så der ikke opstår konflikter som følge af forskellige opfattelser omkring ruten, telthold, eller hvor langt der skal padles om dagen. Specielt hvis deltagerne kommer fra forskellige steder, og måske ikke kender hinanden.

 



 

Pakning af kano


 

Når kanoen pakkes er der 3 vigtige fokuspunkter:

- Bagagen må ikke kunne suge vand. Vådt tøj er trals, og trimningen ryger.

- Kanoen skal være trimmet så den ligger godt i vandet ved afgang.

- Bagagen bør være tøjret til kanoen ved en eventuel kæntring.

 


 

Tør bagage:

Al bagage der enten ikke kan tåle vand eller ikke må blive vådt bør pakkes vandtæt.

Den lette/billige metode er at bruge store plastiksække. Pak tingene i poser og læg dem i nylon sporttasker. Så er de lette at surre fast, samt tage op og ned i kanoen. Sørg for ikke at pakke mastodontposer, som ikke er til at pakke ned i kanoen.

Idag er vandtætte køjesække regelmæssig en slagvare i supermarkeder. De er lette at pakke ned i, og fås somregel i en fornuftig størrelse. De er lette at surre og pakke i kanoen, og man sparer den førnævnte sportstaske. Supplerer man med en plastiktønde til eksempelvis soveposerne, er det en smal sag at få bagagen stuvet i kanoen.

 

Kamera, kompas, pung, mobil og kort vil med fordel kunne pakkes i en vandtæt boks (jeg bruger en tømt militær ammunitionskasse) eller en spand med låg. Så er det lige at løfte låget når der skal tages billeder med kameraet, og stuve det vandtæt af vejen bagefter.

 


 

Stuvning og trimning:

I hovedtræk skal kanoen (og også kajakken) være i trim, hvilket vil sige at den med roere skal ligge lige på vandet i såvel længderetningen, som tværskibs.

 

En god start er at stuve ned i fartøjet efter det behov du får for tingene under turen. Det du skal bruge under sejlladsen bør ligge øverst.

Det der bedst tåler at ligge i lidt vand må gerne ligge i bunden. Skulle det give en regnbyge bliver problemet mindre.. Samtidig bør de tungeste ting placeres så lavt som muligt, og med en jævn vægtfordeling.

Læg eksempelvis ikke en Lavvu på 7 kg i den ene side og ligge underlag på ½ kg i den anden. Placer istedet Lavvu'en i midten, og underlagene på begge sider af den. Derved pakkes der, så den er trimmet, og samtidig øges stabiliteten ved at vægten ligger lavt. En bonus er at tyngdepunktet også holdes lavt, hvilket giver en jævn sejllads.

 

I længderetningen skal der kompenseres for roernes vægt. Er forreste roer et barn og den bagerste en voksen skal vægten på bagagen placeres længere fremme i kanoen. Kanoen må dog hellere være en smule bagtung, end næsetung. Dette giver et bedre glid gennem vandet, og større stabilitet mod bølger.

 


 

Tøjring af lasten:

Efter at have stuvet og trimmet fartøjet skal et tov føres gennem en strop eller hank på mest mulig bagage, og begge ender på tovet skal fastgøres til fartøjet. Det er vigtigt at tingene ikke er fastbundet til kanoen, og vil kunne flyde frit i tilfælde af kæntring. Et godt alternativ til et tov er at bruge en lang pakrem, der når den er ført gennem bagagen, let kan samles. Samtidig er den let at løsne hvis man skal bruge noget af bagagen ved eksempelvis pauser, eller hvis bagagen skal frigøres under en kæntring. Husk kun at fastgøre pakremmen nær ved spændet.

Skulle der ske en kæntring vil bagagen dermed blive forhindret i at synke til bunds eller flyde væk. Den bagage som er pakket vandtæt, vil typisk indeholde så meget luft at det vil holde sig selv flydende, og resten vil blive holdt oppe af deres flydeevne. Dette vil give mulighed for at vende og lænse kanoen uden at skulle løfte bagagens vægt.

Vælger man at surre bagagen stramt, vil man ved kæntring skulle ind til bredden for at kunne vende kanoen, idet man skal vende den med hele vægten. Dette vil ikke være noget problem ved sejlads på åer, og kan sågar være en fordel ved strømfald.

Bagage der ikke er tøjret vil i værste fald kunne synke eller drive væk, og derved gå tabt.

 


 

Padleteknik


 

For ikke at gå for meget i dybden med noget, som andre på glimrende vis har forklaret henviser jeg her til www.Kanosiden.dk samt hvad der ellers kan googles med termen "padle teknik"

 

Dog kræver det ikke nogen større viden at padle kano. Gennemgå i fællesskab brugen af J-taget, side-taget, samt teknikken i at skifte side, og de fleste vil kunne gennemføre turen helt uden problemer.

 

Kajak sejlladsen kræver mere instruktion, men på de fleste mindre søer, samt åer og vandløb kan man lynhurtigt lege sig til en forståelse for begynderpadlingen. Den vigtigste regel er ikke at komme væk fra de øvrige fartøjer. Samtidig skal man holde for øje at alle bør kunne skifte mellem kano og kajak ved pauserne, så der bliver afveksling.

 


 

Begyndere bør dog ikke sejle langt ude på større søer ved vindhastigheder over 6 sekundmeter. Udnyt istedet at der altid er en bred, som ligger i læ. Erfarne padlere kan gå ud i væsentlig mere vind, og udnytte de muligheder som skove og pynter giver for læ. Alligevel undgår jeg gerne hastigheder over 8 sekundmeter blæst, eller når der dannes hvide toppe på bølgerne. Sejladsen skal for mig gerne være en hyggelig naturoplevelse, og ikke en ekstremsport.

 

Gå altid op mod bølgerne, eller sejl med dem. Dermed udnyttes stævn og hæk til at bryde bølgerne. Ved sejllads på tværs af bølger vil jeg selv ikke gå ud i mere end 5-6 sekundmeters blæst, alt efter hvor tungt der er pakket. Så hellere ro skrå op mod bølgerne halvdelen af vejen, vende hvor der er læ, for derefter at fortsætte med bølgerne ind bagfra resten af krydsningen.

 

Og så lige et anti-padle fif. Tag en lille pressenning med og brug den som sejl ved medvind.

 





 

Madlavning


 

Den lidt kedelige.

Kanoturen kan i letvægtsversionen køre med tørkost provianten fra fjeldkompendiet, som findes på vildmarksbassens tur og udstyrs sider. Den kulinariske side af turen bliver ikke helt så interessant, og der opstår ikke det store madfællesskab omkring bålet. Til gengæld rejses der let, og måltiderne kræver ikke en større indsats. Skulle der oven i købet blive fanget en fisk, vil det blive påskønnet af alle.

 


 

Den spændende.

Kanoturen er, næstefter standlejren, den mest oplagte mulighed for en optimeret kulinarisk turoplevelse der findes. Her oparbejder du både en god appetit, og har tid og mulighed for at lave en masse spændende retter.

 

Derfor vil jeg anbefale at medbringe en god kogebog til trangia (evt. camping-kogebogen). Købe ind hvor I kommer frem. Udnytte at man kan lave mad og grille over bål. Have den lidt større lejrgryde med til trangiaet, så der kan laves flere retter. Og i det hele taget udnytte at der er kapacitet til at tage noget af det lidt kraftigere grej med, som ikke kan bruges på ture hvor man skal bære tingene selv. Der kan i flæng nævnes ting som; bålkedel til kaffe, Omnia bageovn, toast eller vaffeljern, og så videre.

 


 

Er der mulighed for at bage brød er det jo blot et spørgsmål om at sætte tiden af til det. Der er garanteret altid en på holdet som alligevel står tidligt op, og kan sætte bagningen igang. Ælt dejen med koldt vand om aftenen, og sæt den til at langtidshæve i en gryde.

 


 

Et af de små succeshistorier er et gammelt vaffeljern til brændekomfur, som blev brugt til både vaffelbagning om aftenen, men også som toastjern ved et hurtigt mellemmåltid da vi kom sent ind fra sejlladsen, og endeligt til at stege bacon i om morgenen. Bålet havde vi jo alligevel tændt.

 


 

Endelig skal vi jo ikke glemme muligheden for at fiske. Med lidt held og dygtighed er her jo også en mulighed for at varierere menuen mere end på de normale vildmarksture. Fiskeriet kan både foregå fra land og båd, og i sidstnævnte er det muligt at trolle i løbet af dagen. Husk at løse fiskekort.

 


 

Lejrpladsen I sagens natur bør lejrpladsen ligge i nærheden af vandet ;o) for ikke at deltagerne skal slæbe sig en pukkel til med bagagen. Pladsen må gerne have jævne områder til telte, eller træer til hængekøjer. Der skal være et fornuftigt sted at have madlavning. Mulighed for bad og opvask. Samt have et sted hvor kanoerne kan være trukket op efter at de er tømte for bagagen.  Er det en etableret plads, er det vigtigt at indrette sig således at andre padlere også kan være der uden at blive generet af jeres gruppe. Husk at gøre plads til at andre padlere også kan få deres fartøjer på land. Placer soveområdet lidt væk fra bålpladsen, hvor der ofte hygges om aftenen. Det virker også mindre påtrængende på andre friluftsfolk. Tænk over at der skal kunne færdes på ruterne mellem bål, brændeskjul, telte, og toilet, uden at skulle passere gennem et minefelt af diverse henkastede redningsveste, kanotønder og lignende materiel der ikke lige er i brug.OG HOLD DET RYDDET TIL I TAGER AFSTED. Overnatter du efter allemandsretten er en vigtig regel at se godt på området før du slår lejr. Der skal gerne være RENERE når I sejler igen.  Pladsen skal inddeles i følgende hovedområder; anløbsplads, vaskeplads, opvaskeplads, vandafhentning, mad og bål område, soveområde, og endelig toilet. Det er et mindre puslespil der kan lægges efter disse regler:  - Af hensyn til hygiejnen skal toilet ligge i god afstand fra drikkevand, bade og opvaskeområderne.  - Drikkevandet bør være adskilt (og gerne opstrøms) fra de øvrige hvis vandet hentes i naturen. - Det optimale er at have opvask og bad på hver sin lille strand, eller adskilt af en pynt. - Det kan være praktisk at lægge badepladsen, så den er afskærmet for nysgerrige blikke. - Opvaskestedet bør eksempelvis ligge, så der ikke er langt til hvor man spiser. - Sovepladsen bør ligge lidt tilbagetrukket, så man kan sove uden at blive forstyrret af folk ved bålet.  


 

Sikkerhed

 

Man bruger ALTID enten svømme eller redningsvest når man er på tur. Det kan ganske rigtigt være en svedig fornøjelse en varm sommerdag, men en kæntring har tendens til ikke at være varslet. Og uden vest synker en bevidstløs til bunds som en sten. Blot en meter nede, vil de andre have svært ved at se og redde den forliste. Hvorvidt der bruges redningsvest eller svømmevest afhænger i mine øje af brugerens svømmeevner samt evt. vandskræk.

 

Svømmevesten:

Kan man svømme, og er ikke bange for vand, vil svømmevesten levere den fornødne sikkerhed under normale forhold ved sejllads på søer og åer. Den giver også mere bevægelsesfrihed til at padle, og bedre mulighed for at svømme da den kun øger din opdrift.

 

Redningsvesten:

Har du ringe svømmeevner, og er utryg ved at falde i vandet er redningsvesten et godt valg. Den er ikke helt så god at padle i, men det opvejes af en øget tryghed ved vesten. En redningsvest er ikke velegnet til brystsvømning da der er lagt ekstra opdrift i forsiden af vesten. Til gengæld er den god til at holde dig oppe men du stille og roligt svømmer på ryggen indtil hjælpen kommer.

 



 

Brug altid hovedet og tænk på eventuelle risici før de sker. Selv når det er sjovt.

 

Stå aldrig op når I er ude på vandet. Tyngdepunktet forrykkes drastisk og faren for kæntring er overhængende.

 

Er der personer med, som ikke kan svømme, vil det være rigtig fornuftigt at fordele dem, så de sidder i kano med en der kan svømme. 

 

Alle deltagere bør have prøvet at vælte i en tom kano. Især de der ikke kan svømme. Gør det eventuelt før i sejler, eller på den første aften. Brug badetøj, så man ikke går våd rundt bagefter.

Det giver overskud at have prøvet det, hvis en utilsigtet kæntring opstår.

 


 

Kan du ikke svømme mindst 200 meter bør du ikke sejle kajak.

 


Det kræver rutine at ro kajak. Begiv dig ikke ud på en opgave du ikke kan gennemføre. Så hellere skifte over til en kano, før du skal have hjælp fra andre.

 

På en blandet kano/kajak tur, er ingen hurtigere end den langsomste. ALDRIG.

 


 

Børn og hunde

 

Rent fysisk kræver det ikke det helt store at tage børn eller hunde med på kanotur. Men de skal selvfølgelig være vant til at være med på tur.

Det skal for god ordens skyld nævnes at jeg ikke anbefaler børn og hunde i kajak, men kender flere kajakroere hvis børn helt fra lille har lært at være med i kajakken. Uden problemer.

 

Børn i kano:

Kræver mest af alt tålmodighed - hvilket nok ikke er nogen nyhed. Tilpas sejlladsen, så det ikke er tiden på vandet der er afgørende, men istedet den gode oplevelse af at være på tur.

Mindre børn skal have en vest der passer til dem, og gerne en redningsvest der kan vende dem med hovedet opad hvis de falder i vandet. Der kan med fordel være en fangline fastgjort til vesten med en karabinhage, så de let kan gøres fri af kanoen når man går i land. Og så er det en god ide at lade barnet prøve at lege og svømme i redningsvesten, så den er tryg at have på.

De lidt større børn skal have mulighed for at bidrage med at padle i det omfang det er interessant. Også her er en lille båd i en snor et godt tidsfordriv. Er de ikke bange for vand, og kan vende sig selv, vil en svømmevest oftest være nok til dem.

 


 

Under sejlladsen skal der være rum til at de kan lege og bevæge sig. Hav evt. lidt legetøj med (der kan flyde - det har en tendens til at ryge udenbords) og måske en lille båd i en snor. Vi har somregel skabt lidt rum i bunden af kanoen lige bag den foreste padler, hvor barnet kan sidde på en sammenlagt pressening, for at isolere lidt nedad. For at barnet sidder med mest mulig vægt i midten af kanoen, er der lagt liggeunderlag langs begge sider. Men vær ikke bange når barnet vil kigge på vandet. Der skal rigtig meget til for at det falder i, og sker uheldet, vil redningsvesten gøre at det blot bliver klogere af oplevelsen.

Husk at et barn regelmæssig bør komme ind og løbe lidt rundt på land. Den ekstra tid det tager, kommer igen med dejlig ro i kanoen. På varme dage bør sejlladsen ligge om morgenen og om aftenen. Sørg for en god solhat, og lidt skygge midt på dagen. Og så ellers en god solid grundbeholdning af kiks og vand, til at fordrive tiden med.. Værre er det ikke.

 


 

Hunde i kano:

Kræver at hunden er vant til at tage på tur, og trænet i at færdes i uvante omgivelser. Desuden skal den/de være rolige og afrettet nok til at du kender deres reaktioner. Før du tager afsted skal hunden desuden prøve et eller to kortere ture i kano som tilvænning til miljøet.

Ellers skal der svømmevest på, da de færreste hunde er langdistancesvømmere. Vesten koster ikke mere end en almindelig svømmevest. Samtidig vil den isolere mod sol, regn, samt varmetab nedadtil.

 


 

Skab en plads i bunden af kanoen, og læg liggeunderlag i siderne, så vægten af hunden forbliver i midten. Ofte vil hunden lægge sig til at sove når der padles, så afstem landgang med behovet for tisse pauser.

Husk at kano sejllads foregår i naturen, så hunden skal føres i snor. Tag en tynd stålwire med til at tøjre den i på overnatningsstedet.

Somregel lader jeg hunden overnatte på et vatteret tæppe, eller en poncho liner. Den ligger somregel i apsis på teltet, eller direkte under min hængekøje.

Få inspiration på Kanosjov.dk


Name this collection of images. You can always change or hide this description.

Shelters


Skal du finde et shelter er der flere gode steder man kan lede.

Det primære er at hente shelter app'en.

Naturstyrelsen har også mange offentlige shelters. De er ofte på shelterapp'en.

Facebook har sin egen side for shelterfolket:

Endelig kan du lægge dit shelter ind på dette google maps.

Start din turplanlægning her


Naturstyrelsens oversigtskort med overnatningspladser, skove med 1-2-3 reglen, arrangementer, langrendsløjper, og meget andet.


Et godt sted at starte planlægningen.

Image Title


Name this collection of images. You can always change or hide this description.

Allemandsretten i Sverige


Name this collection of images. You can always change or hide this description.

Allemandsretten i Norge


Name this collection of images. You can always change or hide this description.