I havkajak

Hvad kræver en havkajak

At ro havkajak er en anden verden end at padle i en kano. Havkajakken giver en den frie fornemmelse og det glid der er i et let og hurtigt fartøj, samtidig med at den selv på dage med blæst har stabiliteten til at kunne stå ud i kystnære farvande. I lukket farvand er havkajakken derfor sikker nok til at en uerfaren roer godt kan tage på tur i selskab med andre i roligt vejr uden hård blæst.

Det kan dog kun anbefales at tage uddannelse på højde med Epp2, hvor man lærer om navigation, manøvrering af kajakken, sikkerhed ved egen og makkerredning, samt bugsering. Med det i bagagen kan de fleste begå sig i lukkede farvande med vind op til 10 m/s. Uddannelsen må gerne ske i en klub, hvor der samtidig er krav om at få roet nogen km før man får lov til at tage ture på egen hånd. Typisk er kravet i en klub at ro 75 eller 100 km, hvilket giver god erfaring med kajakken. Det bedste er at man i en klub altid kan finde en romakker som matcher din rostil, og dermed selskab på vandet. 

Her vil jeg lige runde af med at nævne at man ikke sejler i en kajak. Man ror, eller pagajer med sin pagaj.

Påklædning

Personligt kunne jeg ikke drømme om at tage afsted uden en egnet redningsvest. Man ved aldrig med sikkerhed om der kommer et vejromslag, en stor bølge fra et fragtskib, eller en nærgående motorbåd. Derfor er det godt altid at have vesten på, så man kan koncentrere sig om at komme tilbage i kajakken når uheldet er ude.

Flydesnor til brillerne hører også til den faste beklædning, ligesom et vandtæt cover til mobilen er en god ting af have. Dels kan den betjenes efter en vandgang, men dermed har jeg også et kamera tilgængelig. Kajakture har det med at blive særdeles fotogene. 

I sommerhalvåret når vandtemperaturen er over 10 grader bruger jeg udover redningsvesten typisk ikke nogen form for sikkerhedspåklædning. Neoprensokker, et par knickers, en t-shirt og mit skørt er rigeligt til de fleste vejrlig. I dårligt vejr har jeg muligheden for at tage min skaljakke på, men eftersom jeg nu har tørdragt, finder jeg som oftest blot den frem.

Når vandtemperaturen kommer under de 10 grader kommer tørdragten til gengæld i brug. Når temperaturen når ned på 5 grader i luften, kombinerer jeg med et sæt uldundertøj, samt måske en fleece på de kolde dage. Dertil kommer vandafvisende handsker, og neoprenfodtøj. Hovedbeklædningen er 90% af tiden en patruljehat med skygge hele vejen rundt. Den beskytter brillerne mod regn, og nakken mod solen. De helt kolde dage om vinteren, kan det dog blive til en strikhue.

Eftersom jeg ofte er afsted alene, betyder vintersejllads også at jeg holder mig tæt på kysten. Selv med tørdragt taber man hurtigt kontrollen over fingrene, og kan måske ikke komme op i kajakken ved egen hjælp. Så er det godt at kunne svømme ind til land, og få kontrol over situationen der. For at få mere indsigt vil jeg anbefale at læse nedenstående folder om kulde og beklædning.

Endelig har jeg en Orbiloc lygte monteret på kajakvestens ene skulder, så jeg kan tænde lys hvis det bliver mørkt før jeg kommer hjem fra turen. Foregår turen i mørke, har jeg også en pandelampe med. Pandelampen er desuden fast pakket om vinteren, da det ofte bliver halvmørkt sidst på dagen. Da kajakken i søfartsloven er nævnt som fritidsfartøj under 7 meter, er kravet belysning med hvidt lys efter mørkets frembud, dog kun ved behov. 

Kan du ikke svømme mindst 300 meter bør du ikke sejle kajak på åbent vand som hav, fjorde og større søer - medmin dre du bliver så langt inde at du kan bunde, eller selv nå i land. Selv da vil jeg kun anbefale at gøre det steder med pålandsvind, da en væltet kajak let tages af vinden, og kan trække en roer ud på dybt vand.

Sikkerhedsudstyr ombord

Med tiden har jeg fået samlet en lille grundpakke af sikkerhedsudstyr på kajakken. Jeg har valgt at holde det til de mest nødvendige og indlysende ting. Til gengæld er det ikke mig der krydser Kattegat, sejler ud i en hård kuling, eller opsøger en tiliset fjord.

- Kajakpumpen har sin plads på fordækket, hvor den let kan findes når kajakken skal lænses. Jeg har en relativ kort    tovejspumpe, så der lænses både når der hives og pumpes. En god ting i en stor kajak.

- Paddle float ligger ved siden af pumpen, og bruges til at stabilisere når man skal entre kajakken fra vandet. Min  nuværende paddle float er oppustelig med 2 kamre.

- Bugserlinen er også placeret på fordækket, så det let kan findes ved bugsering af andre, eller til fortøjring af kajakken. Min bugserline er en hjemmegjort i 8 meter neoprengult 8 mm tov, med en karabinhage i begge ender.

- Pagaj linen er fastgjort til pagajen, så den ikke flyder væk fra kajakken. Jeg bruger en dødemandsline fra en SUP. Den er både billig, og velegnet til opgaven. Velcro delen sættes på pagajen, og en karabinhage i den anden ende, låser den til kajakken.

- En ekstra pagaj er gemt under dæk i forreste lastrum. Skal jeg bruge den, skal jeg have hjælp af andre roere, eller søge mod kysten for at tage den frem. Det er også mest for at kunne fortsætte turen, hvis den primære pagaj knækker.

- Et håndholdt kompas er lagt vandtæt i dagslugen, så den kan findes ved store kryds, eller i tæt tåge. Den vil fungere som backup for telefonens GPS.

- En let skaljakke, hue, og skiftetøj efter årstiden er med i en vandtæt paksæk, i bagerste lastrum.

- I paksækken findes også et lille let værktøjssæt baseret på bits, et lille multitool med tang, samt en pose med førstehjælpsgrej og en overlevelsespose i reflekterende alufolie.

- Dertil kommer personligt udstyr som redningsvest, mobiltelefon, lygte 360 grader og tørdragt.

Almindelige roture

En almindelig rotur spænder normalt fra 5 til 15 km. Her er ikke de store forhold udover vejr og påklædning at tage hensyn til. Vand er godt at have med på varme dage, og lidt ekstra energi hvis man ikke har fået tanket depoterne før turen.

Vejret er i virkeligheden det der sætter dagsordenen. Kender man sit rovand, ved man ofte hvor der opstår bølger, er læ, eller måske en flot tur i dårligt vejr. Nogen steder er der mange krydsbølger i en bestemt vindretning, eller ekstra lavt vand. Alt sammen ting der har betydning når man vælger sin rute, og giver besked om hvor man vil ro den dag.

Nogle dage indbygger jeg en spisepause for hyggens skyld. Så skal der gang i kogegrejet for at lave en lille kulinarisk udfordring. Dermed får jeg også trænet lidt turbrug af grejet :-)

Dagsture

En typisk dagstur er for mig 15-25 km. Her skal der udover beklædning og vejrlig/rutevalg, lige tænkes lidt mad ind i planlægningen, og måske en god varm trøje til frokostpausen. 

Jeg holder gerne pauser undervejs med 2-3 timers mellemrum, for at få strakt benene. Samtidig er det godt at få tisset af, og drukket lidt vand. I sidste ende er batterierne mindre flade sidst på turen, når hele kroppen lige strækkes og bevæges lidt ind i mellem.

Jeg gør gerne lidt mere ud af frokosten. Finder kogegrejet frem. Slår en letvægtsstol op. Måske et læsted mod vind og vejrlig, eller et tarp mod regnen. Frokosten er til for at sysle med turgrej, hygge, nyde naturen, og måske få et powernap før turen går videre.

Ruten må gerne gå i ring så start og slut er på samme spot. Er man flere på tur, kan bilerne læsse kajakker af ved startstedet, og derefter køre til slutstedet. En enkelt bil vender tilbage til startstedet med chaufførerne. Husk at få alle bilnøgler med ud i kajakkerne - skal jeg sige fra en ven...

Og så lige et godt anti-ro fif. Tag en lille pressenning eller paraply med, og brug den som sejl ved medvind.

På tur i kajakken

På udstyrssiden er det et spørgsmål om at kontrollere materiellet før man tager afsted. Telte skal være komplette og tætte, trangiaet må ikke mangle sparering, er der noget at pakke vandtæt i, hvordan tager vi affald med os, er der soveplads til alle - Og så videre.

Dog kan det ikke anbefales at tage materiel med, som ikke er afprøvet i praksis, uden at det som et minimum er aftalt på forhånd med turlederen.

Personligt udstyr vil for de fleste ikke være noget problem, men turlederen skal afdække om der er nogen som ikke har prøvet vildmarkslivet før, og hjælpe dem til at få den rette oppakning med.

Tips til tør bagage

Al bagage som enten ikke kan tåle vand, eller ikke må blive vådt, bør pakkes vandtæt.

Idag er vandtætte pakposer regelmæssigt en slagvare i supermarkederne. De er lette at pakke ned i kajakken, og fås som regel i en fornuftig størrelse.

Alternativet og den billige metode er at bruge plastiksække. Pak tingene i poser og læg dem i sækken. Så er de lette at tage ud og ind af kajakkens lastrum. Sørg for ikke at pakke så stort at det ikke er til at få gennem dækslugerne.

Når kajakken pakkes, er der 3 vigtige fokuspunkter:

- Bagagen må ikke kunne suge vand. Vådt tøj er trals, og værre er det at trimningen ryger.

- Havkajakken skal være trimmet, så den ligger godt i vandet ved afgang. Både på langs og sideværts.

- Bagage på dækket bør være tøjret så det selv kan flyde, men ikke væk, i tilfælde af en eventuel kæntring.

Stuvning og trimning

I hovedtræk skal kajakken være i trim på langs og tværs, hvilket vil sige at den skal ligge både stabilt og lige på vandet, i såvel længderetningen, som tværskibs.

En god start er at stuve ned i fartøjet efter det behov du får brug for tingene under turen. Det du skal bruge under sejlladsen bør ligge øverst. Tungere grej og ferskvand gerne nederst for at stabilisere. Husk at lave en jævn vægtfordeling. Læg eksempelvis ikke et telt på 4 kg i den ene side og et ligge underlag på 700 g i den anden. Placer istedet teltet i midten, og underlagene på begge sider af den. Derved pakkes der, kajakken er trimmet, og samtidig øges stabiliteten i skroget ved at vægten ligger lavt. En bonus er at tyngdepunktet også holdes lavt, hvilket giver en mere jævn sejllads.

I længderetningen skal der kompenseres for roeren. Vægten skal fordeles mellem lastrummene for og bag på kajakken. Den må dog hellere være en smule bagtung, end næsetung. Dette giver et bedre glid gennem vandet, og større stabilitet mod bølger. Den endelige vægtfordeling kan først mærken, når du selv sidder i kajakken og er frit flydende.

Tøjring af lasten

Oppakning der ikke er tøjret eller bag en luge, vil i værste fald kunne synke eller drive væk, og derved gå tabt. Det er vigtigt at oppakning over dæk ikke er fastspændt til kajakken andet end under dæklinerne. Det skal dog være tøjret med en line, så det ved en kæntring vil kunne flyde frit, uden at drive væk.

Oppakning der er pakket vandtæt, vil typisk indeholde så meget luft at det vil holde sig selv flydende. Dette vil give mulighed for at vende og lænse kajakken, uden at skulle håndtere oppakningens vægt.

Vælger man at surre oppakningen stramt, vil man ved en kæntring risikere at skulle ind til bredden for at kunne vende kajakken, idet man skal vende den med hele vægten af oppakningen. Dette vil dog ikke være noget større problem ved sejlads på å eller elv, hvor en bred ofte er inden for rækkevidde. 

Sikkerheden til søs

Et godt kendskab omkring sikkerheden på en kajaktur kan opbygges ved at prøve at vælte samt entre en fuldt lastet kajak, vide hvem der blandt deltagerne svømmer godt og knap så godt, kende gruppens forholdsregler ved kæntringer, og sikre sig at alle kajakker har elementært sikkerhedsudstyr ombord.

Begyndere bør dog ikke sejle langt ude på større søer ved vindhastigheder over 5 sekundmeter. Udnyt i stedet at der altid er en bred, som ligger i læ. Erfarne roere kan gå ud i væsentlig mere vind, og udnytte de muligheder som skove og pynter giver for læ. Alligevel undgår jeg gerne hastigheder over 10 sekundmeter blæst. Sejladsen skal for mig gerne være en hyggelig naturoplevelse, og ikke en kamp for at undgå kæntring.

Gå altid op mod bølgerne i blæsevejr, eller sejl med dem. Dermed udnyttes stævn og hæk til at bryde bølgerne. Ved sejllads på tværs af bølger vil jeg selv ikke gå ud i mere end 6 sekundmeters blæst, alt efter hvor tungt der er pakket. Så hellere ro skrå op mod bølgerne halvdelen af vejen, vende hvor der er læ, for derefter at fortsætte med bølgerne ind bagfra resten af krydsningen. Pas på med at skulle vende udsatte steder.

Det kræver rutine at ro kajak. Begiv dig ikke ud på en opgave du ikke kan gennemføre. Så hellere sige fra eller søge mod land, før du skal have hjælp fra andre.

Husk: På en kajak tur, er ingen hurtigere end den langsomste. ALDRIG ! ! !

Maden på kajakturen

Kajakturen kan i letvægtsversionen køre med hjemmelavet tørkost fra Vildmarksbassens sider; "Din egen fjeldmad" eller de simple og lette retter baseret på "Lette retter til rygsækken". Den kulinariske side af turen bliver dog aldrig helt så interessant, som et måltid lavet fra bunden med friske råvarer. Til gengæld er der ingen udfordringer med holdbarhed. Madfællesskabet omkring trangiaet eller bålet bliver også knapt så stort. Til gengæld rejses der let, og måltiderne kan laves relativt hurtigt, og kræver ikke en større indsats. 

Man kan også udnytte mulighederne og tage friske råvarer med til lækker mad på bål og trangia. Grøntsager kan sagtens holde sig flere dage, og meget kød kan medbringes frossen i en lille køletaske, eller konserveret på glas eller dåse. Man kan dermed udforske Vildmarksbassens "God mad på trangia-maner", og nyde fælleskabet omkring madlavningen.

Endelig kan man gå helt i luksus vildmarksmode, og tage en lille dutch oven med i kajakken. Størrelsen dikteres dog af hullet i lastlugen, og den skal pakkes godt ind så sod ikke sviner alt til i lastrummet. Til gengæld er der nu basis for slow-food på hele turen, og man har god tid til at fiske, bade, spille eller sove mens maden snurrer ved gløderne.

Endelig skal vi jo ikke glemme muligheden for at fiske. Med dygtighed (og lidt fiskelykke) er her en mulighed for at varierere menuen mere end på de fleste andre vildmarksture. Fiskeriet kan foregå både på vandet og fra land. Fra havkajakken er det nemt at trolle i løbet af dagen, og de sene aftentimer er altid god for en fisketur fra bredden. Men husk at løse fiskekort til området.

Den gode lejrplads

I sagens natur bør lejrpladsen ligge i nærheden af vandet ;o) hvis ikke at deltagerne skal slæbe sig en pukkel til med bagagen. Pladsen må gerne have jævne områder til telte, eller træer til hængekøjer.

Der skal være et godt sted at have madlavning og bål, samt mulighed for bad og opvask. Anløbet skal være et sted hvor kajakkerne kan være trukket op, efter at de er tømte for deres oppakning.  

Pladsen kan med fordel inddeles i følgende hovedområder; anløbsplads, vaskeplads, opvaskeplads, vandafhentning, mad og bål område, soveområde, og endelig toilet.

Det er et mindre puslespil, som kan lægges efter disse punkter:

- Af hensyn til hygiejnen skal toilet ligge i god afstand fra drikkevand, bade og opvaskeområderne.

- Drikkevandet bør være adskilt (og gerne opstrøms) fra de øvrige hvis vandet hentes i naturen.

- Det optimale er at have opvask og bad på hver sin lille strand, eller adskilt af en pynt.

- Det kan være praktisk at lægge badepladsen, så den er afskærmet for nysgerrige blikke.

- Opvaskestedet bør eksempelvis ligge, så der ikke er langt til hvor man spiser.

- Sovepladsen bør ligge lidt tilbagetrukket, så man kan sove uden at blive forstyrret af folk ved bålet.

Er det en etableret plads, er det vigtigt at indrette sig således at andre roere også kan være der uden at blive generet af jeres gruppe. Husk at gøre plads til at andre også kan få deres fartøjer på land. Placer dit/jeres soveområde lidt væk fra bål pladsen, hvor der på en fælles plads ofte hygges om aftenen. Det virker også mindre påtrængende på andre friluftsfolk.

Tænk over at der skal kunne færdes let og ubesværet på ruterne mellem bål, brændeskjul, telte, og toilet. Det vil sige uden at skulle passere gennem et minefelt af diverse henkastede redningsveste, pakposer og lignende materiel der ikke lige er i brug.

Hold lejrområdet ryddet fra I kommer til i tager afsted - til glæde for jer selv og andre...

Endelig skal sikkerheden på land også tænkes ind i turen; Brug af trangia, brandfare ved bål i tørre områder, tilkaldelse af hjælp ved ulykker, hvem har styr på førstehjælp, hvor er førstehjælpstasken, og så videre...

Overnatter du efter allemandsretten er en vigtig regel at se godt på området før du slår lejr. Der skal gerne være RENERE når du atter tager afsted.  Efterlad ikke andet end et fodspor. Tag ikke andet end et foto.