I shelter

I vildmarksbassen har vi lavet en lille indføring til shelterlivets

do's and dont's på de offentlige shelterpladser.

Hvad enten de er frie eller skal bookes.

Vildmarksbassens opfordring er at booke pladsen til dem du er på tur med,

og dele oplevelsen med de der nu tilfældigvis skulle komme til.

Her er indgangsvinklen at man lader sit ego blive hjemme,
og nyder naturens fællesskab på shelterturen.

Mange glemmer at andre også har betalt til muligheden for disse fine naturoplevelser.

Alt for mange lader sit ego fylde de 5 tomme sovepladser i et booket shelter,

og hindrer dermed shelterturen for rigtig mange andre.

Der er sjovt nok god plads i shelterne om vinteren
Måske fordi det er for koldt til ego'et

Vil du gerne være helt alene på pladsen, går opfordringen på at finde en privatejet shelterplads.

Her kan ejeren nemlig sætte grænserne for, hvem der må være der.
Til gavn for dig der virkelig har brug for at være alene.. 

Med dig selv, fordi andre er hårdt at forholde sig til...

Eller dig der ønsker selskab med dine ego'er.

I to er ikke nødvendigvis den samme.

Valget er dit !

God tur !

Ryk en balle - Der er plads til alle...

I danmark er brugen af shelters, nok den del af friluftslivet som har den største vækst. Der er en klar stigning i brugen af de offentligt tilgængelige shelters, som disse år skyder frem overalt Det giver sig også udtryk ved den voksende skare af private shelters på små naturskønne pletter, såvel som i byernes haver.

Under Covid pandemien opstod der en akut stigning i brugerne af de offentligt tilgængelige shelters. Dette er heldigvis holdt ved, og mange er fortsat med at benytte naturen efter den normale verden atter er vendt tilbage. 

Det at have viljen til at dele naturen, er nemlig stedet hvor man for alvor kan se at bymennesket er kommmet ud forbi byskiltet. Desværre har mange medbragt en mentalitet af  "whats in it for me" på turen. For dem er det deres egen personlige rekreation der står forrest i prioriteringerne - Og så må resten af befolkningen jo bare vige i den tid.

Forhåbentlig ender vi trods alt med at shelterbrugerne atter får den holdning, at naturen kan deles under fælles hensyntagen. Efter en til tider ophedet debat på de sociale medier, kan det dog godt virke til at der er lang vej igen.

Mange har desværre mødt eksempler på individer som søger at skræmme andre bort fra shelterpladserne, fordi de mener at have retten til selv at være der. Der findes også tilfælde hvor nye gæster kommer kørende helt ind på shelter-pladser sent om aftenen, og spiller højlydt musik til de mener at det er sengetid. I artikler læser man desuden om hvordan shelterpladser lukkes, fordi gæster ikke rydder op, eller at myndighederne må spærre veje med bomme, for at hindre biltrafik ud til shelters der ligger i følsomme naturområder. Regelmæssig er der et shelter som antændes af for store bål, og hvem har ikke fundet en hensmidt øldåse i et shelter.

Disse eksempler er i vildmarksbassens optik, udslag af en helt forkert grundholdning hos mange nyere shelter-brugere. I stedet burde vi alle være med til at præge hinanden med en holdning om en fælles identitet som friluftsmennesker. 

Min hensigt med denne side er klart at opfordre shelter-brugerne til et samarbejde, hvor vi i fælleskab skaber både rummelighed og ryddelighed i vores fælles natur. Alle bør kunne finde en plads i de offentlige shelters, under gensidig hensyntagen til hinanden og vores natur.

Kan vi ikke finde ud af det, må man forvente at myndighederne sætter nogle strikse regler for brugen, eller nedlægger noget af shelter-kapaciteten på de steder hvor de største konflikter raser.

Generelle forhåndsregler til shelterlivet.

Til en begyndelse kan man groft opdele landets shelterpladser i 2 grupperinger. Nemlig private samt offentlige shelterpladser. Disse 2 scenarier vil blive beskrevet længere nede på siden.

Herunder vil jeg søge at beskrive lidt af de generelle problemstillinger man vil møde, samt praktiske tiltag man kan gøre for at få en god sheltertur.

Generelt kan chancerne for den gode sheltertur forøges ved altid at have en plan B til overnatningen. Det kan være i form af tarp, telt, eller hængekøje. Måske endog en anden shelterplads i nærheden, eller en nærliggende adgang til et af statsskovenes 274 skove med fri teltning efter 1-2-3 reglen. 

Et tarp vil desuden kunne bruges til overdækning i tilfælde af regn, eller som skygge i solskin. Så et tarp, eller en let presenning på omkring 3x3 meter, er altid god at have med i oppakningen.

Man kan beskytte sig mod myg ved at have et insektnet med der lukker hele shelterets åbning. Det kræver et dusin tegnestifter, og vil med fordel kunne bestå af 2 stykker net, som lapper over hinanden i midten. Det skaber en åbning der selv falder for, når man er kommet ind i shelteret. Med lidt held kan man finde det i genbrug for en lille penge.

Andre bruger et insektnet til hele soveposen, eller et selvstående indertelt. Det sidste er dog ikke optimalt i lave shelters eller hvis andre skal kunne være der. Og så vejer den mere end et myggenet.

Bål og røg er altid gode midler mod uønskede deltagere, i form af fluer og myg. Her kan man udbrede og forlænge virkningen med US622 myggespiraler

Myggemidler med DEET virker. Et godt middel er Mygga som roll-on, der kan købes på apoteket. I den mere milde ende er Autan protection plus uden DEET. Den kræver dog at man skal holde virkningen ved lige med hyppigere doser.

Insektnet til hovedet er også virksomme, men knapt så praktiske ved måltider og når man sover. De er dog geniale under aktivitet i myggeplagede områder.

De private shelterpladser

- er steder hvor en privat person eller organisation stiller et shelter til rådighed betalt af egne midler.

Her er det alene ejeren af shelteret som sætter reglerne for brugen.

Generelt kan man forvente at skulle booke sin plads og betale lidt for det. Det vil i mange tilfælde være muligt at reservere hele shelteret til sig selv, hvilket skaber rum for de der har særlig behov for at være afsted helt alene. I sidste ende er det jo ejeren der bestemmer hvem der besøger hans shelter.

Der vil være krav om oprydning, og hensyntagen til nærliggende beboelse. Om ikke andet for at andre kan få chancen for at benytte shelteret. Ejeren gider ikke låne/leje shelteret ud hvis det skaber oprydning og vedligeholdelse for dem.

Det er lidt forskelligt om der følger toilet og brænde med til opholdet.

Det er altid dårlig stil at ødelægge bevoksningen, eller efterlade affald.

Alt i alt vil brugere af private shelters have særlige fordele i at kunne booke og have stedet helt alene. Derfor er det ikke urimeligt at der skal betales for pladsen. Ejeren har jo betalt for faciliteterne, og stillet pladsen til rådighed.

De offentlige shelterpladser

- er steder hvor en kommunal eller statslig instans sætter shelteret til rådighed betalt af offentlige midler. 

Her er det også ejeren der sætter reglerne, men typisk er det lidt større aktører, så reglerne varierer ikke så meget som hos de private shelters.

I størstedelen af naturstyrelsens sheltere er der booking - Desværre mener naturstyrelsen at en person kan lægge beslag på de sheltere der bookes. En tolkning mange har taget lidt for godt til sig, og lagt hele shelterpladser øde.

En person fylder let en soveplads, men et ego fylder let 5 mere. Dermed slæbes ligusterfascismen med ud i naturen. Det er en rigtig grim ting, der ihvertfald har gjort at jeg holder mig væk fra naturstyrelsens sheltere fra maj til september, hvor det mere egocentrerede klientel typisk trækker udenfor bygrænserne.

Dermed slap trolden ud af sækken. Som I kan høre har jeg ikke meget tilovers for egoister i naturen. De kan leje et privat shelter, og lade de offentligt betalte være parat til os som godt vil dele pladsen med andre. Mange overser den helt grundlæggende pli der ligger i at skabe plads, hvis der kommer flere forbi shelteret.

Booking er faktisk godt, idet man har sikkerhed for at kunne være i det ønskede shelter. Slagsiden er at mange ikke afbestiller, når man alligevel ikke kommer afsted. Det er jo gratis, så man overbooker typisk. 

Heldigvis bortfalder retten til bookingen hos naturstyrelsen, hvis ikke de når frem før kl. 20. Men det er en god ide at have en plan B i form af tarp, telt eller hængekøje. Måske endog en anden shelterplads, eller adgang til et af statsskovenes 274 skove med fri teltning efter 1-2-3 reglen. 

Som regel er der både vand og brænde ved de offentlige shelters. Ved du det ikke med sikkerhed, er vand altid en god ting selv at have med. Brænde kan ofte sankes i skovbunden.

Toiletforholdene kan til gengæld variere over temaer fra skyl til skovskider - eller slet intet..

Mangler der toilet skal der medbringes en spade, så der ikke flyder med lort og toiletpapir i skovbunden. Vi skal tænke på dem der kommer efter os.

Undersøg derfor hvilke forhold der hersker hvor du skal hen. Er man i tvivl, er man faktisk ikke i tvivl - og bør have en plan B.

Mine anbefalinger til den gode sheltertur.

Dette er et sæt leveregler for naturmennesker, som har lyst og vilje til at gøre livet lettere for både sig selv og andre. 

Først og fremmest gælder det at have grundholdningen i orden. Forlad gerne stedet lige så pænt, og gerne lidt bedre end da du kom. Med den holdning i rygsækken, vil du opdage at du får masser af goodwill retur.

Har du booket et shelter bør du dukke op i så god tid at andre ikke er i tvivl om at du vil benytte din chance. Er det ikke muligt, kan man måske lægge en besked i shelteret om hvor mange man er og hvornår man forventer at ankomme.

Hav viljen til at rykke en balle i de offentlige shelters. Skulle der komme andre til et shelter du har booket, kan jeg kun opfordre til at se om der ikke er vilje til at finde en løsning. Hvorfor forpasse chancen for at lære nye mennesker at kende. En til to mand som blokerer et helt shelter er sagt på jysk, sådan pænt egoistisk. 

Ofte vil en venlig modtagelse af andre besøgende medføre en god dialog, og måske et langt venskab. Det viser sig ofte at de sidst ankomne har et tarp, og blot vil låne bålet. Faktisk er det kun et fåtal af gange jeg har måttet dele et shelter med nytilkomne. Jeg har ikke fortrudt nogen af dem.

Kun de færreste shelter-brugere vil møffe sig ind hos andre for at genere - om nogen. Men man kan eksempelvis være på vandretur, og have langt at gå før man kommer til det næste shelter. Så kan vi vel godt rykke en balle, for at skabe plads til alle :-)

Tænk på de øvrige besøgende. Høj musik eller højlydt snakken, er ikke god stil når andre sover.

Almindelig ryddelighed giver bedre plads til alle. Både mentalt og fysisk.

God sheltertur derude...

Tænk over det fælles ansvar

Denne artikel fortæller på glimrende vis om det fælles ansvar vi har for vores færden i naturen, og de konsekvenser det giver for alle, når nogen ikke kan finde ud af at tage fælles hensyn.

Familiens første shelter.

Langt nede i engen - i en lille hulning oppe på skråningen - omkranset af høje popler og med læ for vinden - er der en stille plet hvor vi satte vores første shelter. Shelteret blev bygget løbende efterhånden som materialerne kom til. Derfor var der mange og lange pauser i byggeriet. Som det ofte sker ved den slags ting, bliver det processen der er vigtig undervejs. Til slut kan vi så heldigvis nyde byggeriet, og har gjort det i mange år.

Historien om et "Low Cost" Shelter

Et shelter koster i dag hurtigt over 10.000 kr, hvis du køber den præfabrikeret, og selv stiller den op. Det er en høj pris for mindre spejdergrupper og andre små foreninger. Derfor var ideen at gennemføre et projekt, hvor shelteret er bygget så billigt som muligt, uden at det gik ud over kvalitet og stabilitet. Den er knap så køn som de perfekte bjælkeshelters du ser ude i statsskovene, men funktionen den samme.

Projektet lykkedes til fulde, uden megen ekstra besvær. Efter at have samlet materiealer ind i løbet af et par år, og med håndkraft at have hulet en jævn plads ud i en gryde på skråningen, var vi i 2005 omsider klar til at bygge.

Det tog en sommer i godt og hyggeligt selskab med flere spejderkammerater. Undervejs har jeg måttet købe forskel-lige mindre materialer og værktøjer til omkring 500 kr, hvilket bliver prisen på shelteret - Dertil kommer så forplej-ning til det arbejdende folk, og kørsel for at hente materialer.

Byg med knudesamlinger

Denne video viser den gamle metode for bygning af en bjælkehytte med selvlåsende samlinger. Måden du laver et traditionelt bjælke shelter.

Anlægsudgifter i runde tal:

Telefonpælene til siderne kom fra en nedlagt ridebane. GRATIS !

Taget er transportbeskyttelsen fra et ståltag. GRATIS !

Køreplader fra en byggeplads er brugt til bund. GRATIS !

Strøerne er i ædeltræ og er transportbeslag fra fjernøsten. GRATIS !

Fliser og H-blokke til soklen er rester fra et haveprojekt. GRATIS !

Kosteskaft til dyvler. Rester fra loppemarked. GRATIS !

Tømmer til tagkonstruktion fra et spejdervenligt savværk. 300 kr.

Bor til samling af konstruktionen. 80 kr.

Diverse materialer. 120 kr.

Lidt jydsk lune, god tålmodighed, brændstof til ca. 350 km, og en trailer, gør desuden underværker når der skal findes materialer til et sådant projekt.

Shelteret ligger der endnu. Der er ikke toiletforhold, brænde eller vand, men det er muligt at bruge toilettet ved kirken. Vand må du selv tage med, og træ til bålet kan let sankes på stedet.. Derfor er den heller ikke meldt til bogen "Overnatning i det fri" eller WwW.teltpladser.dk, men du kan efter aftale låne den på samme betingelser.

Familiens andet shelter

Sommeren 2020 foregik i Covids skygge, og betød færre gæster i vores svenske huse. Det gjorde at vi havde mulighed for at bygge et shelter nederst i torpets have.

Vi havde længe gået og tumlet med tanken om en aktivitet der passede ind. Haven har til formål at trække vore gæster ud af huset når de besøger det svenske landskab. I forvejen  er der anlagt udestue med terasse, bålplads, hængekøje og små stier der stier der slynger sig ned gennem underskoven bagerst. Samtidig ville vi ikke blot bygge noget med et ensidigt formål som et legehus, eller et klatrestativ.

Med et shelter, har vi der i mod slået flere fluer med et smæk. Det kan bruges som legehus, hyggerum i regnen, man kan tage en middagslur, eller måske prøve at sove derude under sin ferie. Når huset ikke har gæster, kan vi selv benytte shelteret og bålstedet. At vågne op til genskæret af solopgangen mod skovkanten, kan altså noget...

Projeket er samtidig formgivet efter behovet for at rydde lidt op i trælageret efter diverse bygge og renoveringsprojekter på træhuset. Her kunne vi også genbruge de gamle gulvbrædder fra vores renovering af stuen, til et godt projekt. Byggeriet startede om foråret, og foregik når der var huller mellem vore gæster, og vi selv var deroppe. Venner som trængte til afveksling fra en hverdag med covid kom op og fik værktøj i hånden. I 2021 var vi færdige med det, og resultatet blev rigtig godt.

Der er nok benyttet 80 % genbrugs & rest træ til projektet. Af indkøb blev det kun remmene til selve fundamentet, lidt konstruktionstræ, samt papshingles til taget. Samlet set har jeg haft indkøb for 1500-2000 kr til shelteret.

Forløbet beskrev jeg i fb gruppen "for os der bygger shelter", så byggedagbogen er en tilrettet kopi af de 4 opslag i denne fb gruppe, sat ind i kronologisk orden i de næste afsnit herunder.

Solopgang fra et af de første morgener i shelteret

"Byggedagbog" for shelteret i Mårdaklev

Dagbogen er skrevet løbende som fb opslag, og derfor står det nyeste øverst i dagbogen. Vi har med dette shelter, forhåbentlig skabt endnu en fristelse for vore gæster deroppe. Håber I kan og vil bruge nogle af ideerne fra det.

2022

De sidste lister og søm er sat på bagsiden af shelteret, og vindfanget er malet færdigt. Gæsterne har taget godt imod initiativet, og melder positivt tilbage. Om nogen endnu har valgt af sove derude ved jeg dog ikke.

Shelterets fundament er heller ikke sunket eller blevet vakkelvorn, så det ser ud til at jordankrene kan tage trykket, og at konstruktionen er stiv nok i sig selv.

27-10-2021

Så kom vi atter et lille step videre. Lister og vindues inddækning kom på, og malerkosten er i sving.

Meget symptomatisk for dette projekt, er processen næsten vigtigere end at blive færdig.

Derfor kom der et (umalet) vindfang til forrest i shelteret, før vi kunne nyde det første bål og næste morgens solopgang derude (Og hvilken solopgang - Se videoen herover).

Det har foreløbig taget 1½ år efter det første mål blev taget, og er sket i forlængelse af en renovering af stuen deroppe, hvor en del genbrugstræ skulle have et formål. Jeg tænker ikke de sidste lister og penselstrøg bliver sat før til foråret.

21-5-2021

Så kom vi lige et nøk videre med shelteret. Det er nu så klart at vi lader det indgå i udlejningen af huset (i praksis blot ved at det ikke er afspærret for brug). Forhåbentlig til gavn og glæde for børn og barnlige sjæle blandt husets gæster, som gerne må lokkes mere væk fra skærmen og ud i den dejlige svenske natur.

Jeg vil lige gøre opmærksom på at dette er et af de tilfælde hvor billeder har svært ved at kapere virkeligheden. Tagets hældning går diagonalt, samtidig med at grunden hælder på den modsatte led. Derfor mister man hold i hvad der er lod og water på et billede, hvilket betyder at vinduet visuelt ser ud til at sidde skævt i.

Der mangler lister på beklædningen, og et par kanter. Vinduet er blot sat midlertidig i. En sjat gori i sort eller svensk gul skal nok også findes frem.

Jeg har her leget med mange ting, mens jeg fik tømt stumperne ud fra træ depotet. Blandt andet har jeg valgt at lave bunden med afstand mellem brædderne, så skidt og snavs selv finder ud, som på en terrasse. Det kræver at man ved overnatning lige spreder en poncho-liner ud under underlagene for at bremse træk, men det gør jeg nu alligevel altid, uanset hvilket shelter jeg bruger.

Vinduet er kommet i for at bryde facadebeklædningen, samt for at kompensere for manglende lysindfald i bunden af det 3 meter dybe og 2 meter brede shelter.

Hvorvidt jeg får behov for at afstive understellet, eller klodse op med fliser er endnu uvist. Den svenske undergrund kan være lidt uberegnelig. Pt. er det hele fuldkommen stift, men viser jorden sig at være blød, vil brugen af stolpespyd hævne sig på sigt. Med en donkraft og lidt fliser, er det dog en overskuelig opgave at klodse shelteret op på et mere jordnært fundament..

1-5-2021

Første besøg efter 5 måneders nedlukning af grænsen uden varsel. 8 dages herlig ensomhed på torpet lakker nu mod enden. Musene havde haft en fest, og en ballofix var frostsprunget. Begge dele var lidt selvforskyldt da vi ikke fik vinterlukket huset i efteråret, hvilket blev forstærket af 5 måneders fravær hen over vinteren. Det var faktisk billigt sluppet. 

Tiden gik også med skift af kameraer, styring af radiatorer, bygning af shelter, micro eventyr med snus burkan, og så de sædvanlige Torpar puslerier på husene.

Jeg beklager at shelterbillederne ikke kom forrest i serien, men sig pyt, og nyd også de andre billeder Jeg fik sat beklædning på siderne af shelteret. Der mangler nu beklædning på 2 vægge. Endevæggen og de 2 sektioner der skal beklædes på sidevæggen.

2-8-2020

Så kom vi igennem step 2 af byggeriet, og næste del der indbefatter beklædning samt tagshingels må vente til uge 42. (Her nåede vi ikke at arbejde på shelteret, da det var en uge med regnvejr, og samtidig det sidste besøg før nedlukningen kom).

Projektet er i sin udformning inspireret af Bo Jakobsens Villashelter baseret på paller, men her kraftig opgraderet og udført af en jævn sammensætning af købematerialer og genbrugsmaterialer. Blandt andet et plankegulv som blev til overs ved renovering af torpet.

Målet er et shelter med en formgivning der gør at man let kan ændre sammensætningen af materialer og dermed pris, samt en arbejdsindsats der gør at shelterbygning bliver noget alle kan være med til. Step 1 og 2 har krævet 2 arbejdsdage for 2 mand - med plads til kaffepauser.

Foråret 2020 fik vi sat fundamentet ved gode venners hjælp, som step 1 i byggeriet.

Jeg vil gerne fremhæve følgende tanker bag denne konstruktion:

Taget skal kunne dække godt ud over sidebeklædningen, således at fugt og slagregn ikke trækker ind under taget. Kanten laves af aluprofiler, der dækker grimme kanter på genbrugstræet. Det gør også at taget er let at skifte som en separat enhed, og en anden type tag kan sættes på til den tid.

En højere indgang til shelteret er skabt gennem at lade taget falde diagonalt, med højeste punkt i adgangshjørnet.

Adgangen til shelteret sker "rundt om" et hjørne. Her bruger jeg en væg til at danne et vindfang, så der er læ inde i det. Det giver samtidig et "sofahjørne" udenfor, hvor brugerne kan sidde og lave mad på trangiaet eller være sociale.

Før yderbeklædningen blev opsat opsatte jeg et lag vindpap på konstruktionstræet, for at skærme mod træk. En sekundær gevinst ved vindpap, er at det giver bedre kosmetisk udseende indvendigt i shelteret - i forhold til det resttræ der er brugt. Her 5 år senere er der fortsat ingen skader sket på vindpappet..

Yderbeklædningen er svensk listebeklædning, da man her kan bruge netop den type planker man har til rådighed. Lister lukker for sprækker og afslag mellem plankerne, og giver et flot kosmetisk indtryk. Uanset om der er bomkant, manglende flige af kanten, eller brækmærker fra værktøj.

Eftersom shelteret står på et torp til udlejning i sommerperioden, skal gulvet gerne være delvist selvrensende. Jeg bruger terrasse-brædder med 3-4 mm mellemrum, så skidtet blot falder ned. Metoden giver også god luft-cirkulation, så shelteret aldrig fremstår fugtigt.

Denne løsning kræver til gengæld der lægges et tæppe eller andet på gulvet, for at standse træk nedefra under overnatninger. Jeg bruger selv en poncholiner, der er et vatteret tæppe som også isolerer en smule. Det er let at gøre, og virker fint. Ovenpå bruger jeg liggeunderlag, helt som jeg plejer på andre shelterture.

I Harald N. kan man også finde et liggeunderlags-agtig materiale i store flader, beregnet til støjdæmpning i biler. Det kan så rulles sammen og gemmes op under gulvet på shelteret når det ikke er i brug, så musene ikke så let gnaver i det.