I shelter

I danmark er brugen af shelters nok den del af friluftslivet der har den største vækst. Både i brugen af de offentligt tilgængelige shelters som skyder frem overalt, og den voksende skare af private have shelters. Sidstnævnte vil nok på sigt, også kaste lidt shelterbrugere af sig i det offentlige rum.

Pandemien har selvfølgelig haft en stor indflydelse på de mange brugere af de offentligt tilgængelige shelters, og heldigvis er ikke alle forsvundet efter den normale verden atter er vendt tilbage. Forhåbentlig sker det med det resultat, at brugerne herefter også husker at naturen kan deles under fælles hensyntagen.

Deling af naturen er nemlig stedet hvor man for alvor kan se at bymennesket er kommmet ud i naturen, med en mentalitet af  "whats in it for me". Her er det den personlige rekreation der går først, så må resten af befolkningen vige i den tid. En holdning vi alle skal være med til at præge, så vi alle kan være herude.

Efter at have hørt historier om at enkeltstående individer skræmme andre bort fra shelterpladser fordi de mener at kunne besætte op til 8 sovepladser helt alene - kan der godt virke til at være lang vej igen. I andre tilfælde kom nye gæster kørende helt ind på shelterpladsen sent om aftenen, og spiller højlydt musik, til de mener at det er sengetid. I artikler læser man hvordan shelterpladser lukkes fordi gæster ikke rydder op, og veje der spærres med bomme for at hindre biltrafik ud midt i naturområder.

Min hensigt med denne side er klart at opfordre shelterbrugerne til at samarbejde, og i fælleskab skabe både rumme-lighed og ryddelighed i vores fælles natur. Kan vi ikke finde ud af det, må man forvente at myndighederne enten sætter strikse regler, eller nedlægger noget af shelterkapaciteten de steder hvor de største konflikter raser.

Forvent at skulle følge disse regler på shelterpladserne.

Til en begyndelse kan man groft opdele shelterpladserne i 2 grupperinger. De private og de offentlige shelterpladser.

De private shelterpladser

- hvor en privat person eller organisation stiller et shelter til rådighed betalt af egne midler.

Her er det alene ejeren af shelteret som sætter reglerne for brugen.

Generelt kan man forvente at skulle booke sin plads og betale lidt for det. Det vil i mange tilfælde være muligt at reservere hele shelteret til sig selv, hvilket skaber rum for de der har særlig behov for at være afsted helt alene. I sidste ende er det jo ejeren der bestemmer hvem der besøger hans shelter.

Der vil være krav om oprydning, og hensyntagen til nærliggende beboelse. Om ikke andet for at andre kan få chancen for at benytte shelteret. Ejeren gider ikke låne/leje shelteret ud hvis det skaber oprydning og vedligeholdelse for dem.

Det er lidt forskelligt om der følger toilet og brænde med til opholdet.

Det er altid dårlig stil at ødelægge bevoksningen, eller efterlade affald.

Alt i alt vil brugere af private shelters have særlige fordele i at kunne booke og have stedet helt alene. Derfor er det ikke urimeligt at der skal betales for pladsen. Ejeren har jo betalt for faciliteterne, og stillet pladsen til rådighed.

De offentlige shelterpladser

-hvor en kommunal eller statslig instans sætter shelteret til rådighed betalt af offentlige midler. 

Her er det også ejeren der sætter reglerne, men typisk er det lidt større aktører, så reglerne varierer ikke så meget som hos de private shelters.

I størstedelen af naturstyrelsens sheltere er der booking - Desværre misforstår rigtig mange konceptet.

Booking er faktisk godt, idet man har sikkerhed for at kunne være i det ønskede shelter. Slagsiden er dels at mange ikke får afbestilt, når man alligevel ikke kommer afsted. Samtidig overser mange naturstyrelsens anmodning om at skabe plads, hvis der kommer flere forbi shelteret.

Dermed slæbes ligusterfascismen med ud i naturen. Det er en rigtig grim ting, der ihvertfald har gjort at jeg holder mig væk fra naturstyrelsens sheltere i sommerhalvåret, hvor det klientel typisk trækker udenfor bygrænserne.

Nu slap trolden ud af sækken. Som I kan høre har jeg ikke meget tilovers for egoister i naturen. De kan leje et privat shelter, og lade de offentligt betalte være parat til os som godt vil dele pladsen med andre.

Ofte er der både vand og brænde ved de offentlige shelters.

Toiletforholdene kan til gengæld variere over temaer fra skyl til skovskider - eller slet intet..

Undersøg derfor hvilke forhold der hersker hvor du skal hen. Mangler der toilet skal der medbringes en spade, så der ikke flyder med lort og toiletpapir i skovbunden. Vi skal tænke på dem der kommer efter os.

Mine anbefalinger til den gode sheltertur.

Et sæt leverregler for naturmennesker, som har lyst og vilje til at gøre livet lettere for både sig selv og andre. 

Først og fremmest gælder det at have grundholdningen i orden. Forlad gerne stedet lige så pænt, og gerne lidt bedre end da du kom. Med den holdning i rygsækken, vil du opdage at du får masser af goodwill retur.

Har du booket et shelter bør du dukke op i så god tid at andre ikke er i tvivl om at du vil benytte din chance. Er det ikke muligt, kan man måske lægge en besked i shelteret om hvor mange man er og hvornår man forventer at ankomme.

Hav viljen til at rykke en balle i de offentlige shelters. Skulle der komme andre til et shelter du har booket, kan jeg kun opfordre til at se om der ikke er vilje til at finde en løsning. Hvorfor forpasse chancen for at lære nye mennesker at kende. En til to mand som blokerer et helt shelter er sagt på jysk, pænt egoistisk. 

Ofte vil en venlig modtagelse af andre besøgende, medføre en god dialog. Det viser sig ofte at de sidst ankomne har et tarp, og blot vil låne bålet. De færreste shelterbrugere vil møffe sig ind hos andre for at genere. Men man kan eksempelvis være på vandretur, og skal gå langt før man kommer til det næste shelter. Så kan vi vel godt rykke en balle :-)

Tænk på de øvrige besøgende. Høj musik eller højlydt snakken, er ikke god stil når andre sover.

Almindelig ryddelighed giver bedre plads til alle. Både mentalt og fysisk.

God sheltertur...

Familiens første shelter.

Langt nede i engen - i en lille hulning oppe på skråningen - omkranset af høje popler og med læ for vinden - er der en stille plet hvor vi satte vores første shelter. Shelteret blev bygget løbende efterhånden som materialerne kom til. Derfor var der mange og lange pauser i byggeriet. Som det ofte sker ved den slags ting, bliver det processen der er vigtig undervejs. Til slut kan vi så heldigvis nyde byggeriet, og har gjort det i mange år.

Historien om et "Low Cost" Shelter

Et shelter koster idag rask væk over 10.000 kr, hvis du køber den præfabrikeret, og selv stiller den op. Det er en høj pris for mindre spejdergrupper og andre små foreninger. Derfor var ideen at gennemføre et projekt, hvor shelteret er bygget så billigt som muligt, uden at det gik ud over kvalitet og stabilitet. Den er knap så køn som de perfekte bjælkeshelters du ser ude i statsskovene, men funktionen den samme.

Projektet lykkedes til fulde, uden megen ekstra besvær. Efter at have samlet materiealer ind i løbet af et par år, og med håndkraft at have hulet en jævn plads ud i en gryde på skråningen, var vi i 2005 omsider klar til at bygge.

Det tog en sommer i godt og hyggeligt selskab med flere spejderkammerater. Undervejs har jeg måttet købe forskel-lige mindre materialer og værktøjer til omkring 500 kr, hvilket bliver prisen på shelteret - Dertil kommer så forplej-ning til det arbejdende folk, og kørsel for at hente materialer.

Anlægsudgifter i runde tal:

Telefonpælene til siderne kom fra en nedlagt ridebane. GRATIS !

Taget er transportbeskyttelsen fra et ståltag. GRATIS !

Køreplader fra en byggeplads er brugt til bund. GRATIS !

Strøerne er i ædeltræ og er transportbeslag fra fjernøsten. GRATIS !

Fliser og H-blokke til soklen er rester fra et haveprojekt. GRATIS !

Kosteskaft til dyvler. Rester fra loppemarked. GRATIS !

Tømmer til tagkonstruktion fra et spejdervenligt savværk. 300 kr.

Bor til samling af konstruktionen. 80 kr.

Diverse materialer. 120 kr.

Lidt jydsk lune, god tålmodighed, brændstof til ca. 350 km, og en trailer, gør desuden underværker når der skal findes materialer til et sådant projekt.

Shelteret ligger der endnu. Der er ikke toiletforhold, brænde eller vand, men det er muligt at bruge toilettet ved kirken. Vand og brænde må du selv tage med.. Derfor er den heller ikke meldt til bogen "Overnatning i det fri" eller WwW.teltpladser.dk, men du kan efter aftale låne den på samme betingelser.

Kontakt mig i fornuftig tid på vildmarksbassens kontaktinfo, eller via fb siden.

Familiens andet shelter

Sommeren 2020 foregik i Covids skygge, og betød færre gæster i vores svenske huse. Det gjorde at vi havde mulighed for at begynde på at bygge et shelter nederst i haven.

Vi havde længe gået og tumlet med tanken om en aktivitet der passede ind. Haven har til formål at trække vore gæster ud af huset når de besøger det svenske. I forvejen  er der anlagt udestue med terasse, bålplads, hængekøje og små stier der stier der slynger sig ned gennem underskoven bagerst. Samtidig ville vi ikke blot bygge noget med et ensidigt formål som et legehus, eller et klatrestativ.

Med et shelter, har vi der i mod slået flere fluer med et smæk. Det kan bruges som legehus, hyggerum i regnen, man kan tage en middagslur, eller måske prøve at sove derude under sin ferie. Når huset ikke har gæster, kan vi selv benytte shelteret og bålstedet. At vågne op til genskæret af solopgangen mod skovkanten, kan altså noget...

Projeket er samtidig formgivet efter behovet for at rydde lidt op i trælageret efter diverse bygge og renoveringsprojekter på træhuset. Her kunne vi også genbruge de gamle gulvbrædder fra vores renovering af stuen, til et godt projekt. Byggeriet startede om foråret, og foregik når der var huller mellem vore gæster, og vi selv var deroppe. Venner som trængte til afveksling fra en hverdag med covid kom op og fik værktøj i hånden. I 2021 var vi færdige med det, og resultatet blev rigtig godt.

Der er nok benyttet 80 % genbrugs & rest træ til projektet. Af indkøb blev det kun remmene til selve fundamentet, lidt konstruktionstræ, samt papshingles til taget. Samlet set har jeg haft indkøb for 1500-2000 kr til shelteret.

Forløbet har jeg beskrevet i fb gruppen "for os der bygger shelter", så byggedagbogen er en tilrettet kopi af de 4 opslag i denne fb gruppe, sat ind i kronologisk orden i de næste afsnit herunder.

"Byggedagbog" for shelteret i Mårdaklev

Dagbogen er skrevet løbende fra fb opslag, og derfor står det nyeste øverst i dagbogen. Vi har nu endnu en fristelse for vore gæster deroppe. Håber I kan og vil bruge nogle af ideerne fra det.

2022

De sidste lister og søm er sat på bagsiden af shelteret, og vindfanget er malet færdigt. Gæsterne har taget godt imod initiativet, og melder positivt tilbage. Om nogen endnu har valgt af sove derude ved jeg dog ikke.

Shelterets fundament er heller ikke sunket eller blevet vakkelvorn, så det ser ud til at jordankrene kan tage trykket, og at konstruktionen er stiv nok i sig selv.

27-10-2021

Så kom vi atter et lille step videre. Lister og vindues inddækning kom på, og malerkosten er i sving.

Meget symptomatisk for dette projekt, er processen næsten vigtigere end at blive færdig.

Derfor kom der et (umalet) vindfang til forrest i shelteret, før vi kunne nyde det første bål og næste morgens solopgang derude (Og hvilken solopgang - Se videoen herover).

Det har foreløbig taget 1½ år efter det første mål blev taget, og er sket i forlængelse af en renovering af stuen deroppe, hvor en del genbrugstræ skulle have et formål. Jeg tænker ikke de sidste lister og penselstrøg bliver sat før til foråret.

21-5-2021

Så kom vi lige et nøk videre med shelteret. Det er nu så klart at vi lader det indgå i udlejningen af huset (i praksis blot ved at det ikke er afspærret for brug). Forhåbentlig til gavn og glæde for børn og barnlige sjæle blandt husets gæster, som gerne må lokkes mere væk fra skærmen og ud i den dejlige svenske natur.

Jeg vil lige gøre opmærksom på at dette er et af de tilfælde hvor billeder har svært ved at kapere virkeligheden. Tagets hældning går diagonalt, samtidig med at grunden hælder på den modsatte led. Derfor mister man hold i hvad der er lod og water på et billede, hvilket betyder at vinduet visuelt ser ud til at sidde skævt i.

Der mangler lister på beklædningen, og et par kanter. Vinduet er blot sat midlertidig i. En sjat gori i sort eller svensk gul skal nok også findes frem.

Jeg har her leget med mange ting, mens jeg fik tømt stumperne ud fra træ depotet. Blandt andet har jeg valgt at lave bunden med afstand mellem brædderne, så skidt og snavs selv finder ud, som på en terrasse. Det kræver at man ved overnatning lige spreder en poncho-liner ud under underlagene for at bremse træk, men det gør jeg nu alligevel altid, uanset hvilket shelter jeg bruger.

Vinduet er kommet i for at bryde facadebeklædningen, samt for at kompensere for manglende lysindfald i bunden af det 3 meter dybe og 2 meter brede shelter.

Hvorvidt jeg for behov for at afstive understellet, eller klodser op med fliser er endnu uvist. Den svenske undergrund kan være lidt uberegnelig. Pt. er det hele fuldkommen stift, men er jorden blød vil brugen af stolpespyd hævne sig på sigt. Med en donkraft og lidt fliser er det dog en overskuelig opgave..

1-5-2021

Første besøg efter 5 måneders nedlukning af grænsen uden varsel. 8 dages herlig ensomhed på torpet lakker nu mod enden. Musene havde haft en fest, og en ballofix var frostsprunget. Begge dele var lidt selvforskyldt da vi ikke fik vinterlukket huset, men forstærket af 5 måneders fravær. Det var faktisk billigt sluppet

Tiden gik også med skift af kameraer, styring af radiatorer, bygning af shelter, micro eventyr med snus burkan, og så de sædvanlige torpar puslerier på husene.

Jeg beklager at shelterbillederne ikke kom forrest i serien, men sig pyt og nyd også de andre billeder Jeg fik sat beklædning på siderne af shelteret. Der mangler nu beklædning på 2 vægge. Endevæggen og de 2 sektioner der skal beklædes på sidevæggen.

2-8-2020

Så kom vi igennem step 2 af byggeriet, og næste del med beklædningen, samt tagshingels må vente til uge 42 (her nåede vi ikke at arbejde på shelteret, da det var en uge med regnvejr, og sidste besøg før nedlukningen kom).

Projektet er i sin udformning inspireret af Bo Jakobsens Villashelter baseret på paller, men her kraftig opgraderet og udført af en jævn sammensætning af købematerialer og genbrugsmaterialer. Blandt andet et plankegulv som blev tilovers ved renovering af torpet.

Målet er et shelter med en formgivning der gør at man let kan ændre sammensætningen af materialer og dermed pris, samt en arbejdsindsats der gør at shelterbygning bliver noget alle kan være med til. Step 1 og 2 har krævet 2 arbejdsdage for 2 mand - med plads til kaffepauser.

Jeg vil gerne fremhæve følgende planer:

Yderbeklædningen bliver svensk listebeklædning, da man her kan bruge netop den type planker man har til rådighed. og lader lister lukke sprækken mellem plankerne. Uanset om der er bomkant, manglende flige af kanten, eller brækmærker fra kobenet.

Jeg bruger vindpap på indersiden af beklædningen for at skærme mod vinden, og sekundært at give et lidt bedre kosmetisk udseende.

Da den står på et torp til udlejning skal den gerne være delvis selvrensende. Jeg bruger terassebrædder med mellemrum så skidtet blot falder ned. Det kræver til gengæld et tæppe eller flere underlag for at standse træk nedefra. I Harald N. kan man få et liggeunderlags agtig støjdæmpende materiale i store flader. Det kan så rulles sammen og gemmes under shelteret når det ikke er i brug.

Adgangen sker "rundt om" et hjørne. Det giver samtidig et sted gruppen kan sidde og lave mad, eller være sociale. En højere adgang er skabt gennem at lade taget falde diagonalt, med højeste punkt i indgangshjørnet.

Foråret 2020 fik vi sat fundamentet ved gode venners hjælp, som step 1 i byggeriet.