D-dag 2024 - 80 år

Vores mest usædvanlige rejse til dato...

opstod helt uventet da vi skulle besøge Marie, der var i Finland som EU voluntør via ICYE. En organisation der giver unge muligheden for at hjælpe og opleve andre lande, uden at skulle have et personligt sponsorat i brug til rejsen. 

Marie tog udfordringen op og drog af i august, for at være i Finland et år. Her skulle hun bo og indgå i en familie, samt arbejde med handicappede på et beskyttet værksted.

I marts 2020 ville vi så komme derop på et vintervisit, og ville samtidig se lidt af Finland. Derfor blev målet for genforeningen Rovaniemi i finsk lapland. Lidet anende at vi stod på tærsklen til en verdensomspændende nedlukning i forbindelse med Corona pandemien.

Selvfølgelig havde vi fulgt med i pressen omkring udbredelsen, og der havde været tale om restriktioner. Mit firma kunne endda dagen før advare mod udrejse (hvor de så end havde den information fra). Min rejseforsikring ville dog ikke dække hvis jeg ikke tog afsted. Så vi tog en vurdering af de ricici der var til stede, og fløj fredag den til Helsinki hvor Marie ville støde til os, før afgangen mod Rovaniemi.

Mens vi ventede i transit kunne vi se at der stille og roligt faldt flere og flere afgange fra, men ikke vores fly. Så med returbilletten i lommen tog vi flyet til Rovaniemi. Her ville vi tage toget ned til Helsinki efter ferien, og gik alt galt ville vi kunne rejse ned gennem Sverige med tog.

Så vi var ikke på noget tidspunkt nervøse for at kunne komme hjem. Det var mere et spørgsmål om hvordan og hvornår.

Vores planer

Hele ferien gik i al sin enkelthed ud på at flyve til Rovaniemi via Helsinki, medbringende vores langrendsski i bagagen. I Rovaniemi havde vi fundet en lejlighed via Airbnb i et lejlighedskompleks tegnet af arkitekten Alvar Aalto. Dette ville være vores base mens vi ville opsøge en stribe seværdigheder i nærmeste omegn. Et af drømmene var blandt andet at komme ud og opleve et rensdyrhold. Hjemturen skulle foregå med tog de 8 timer ned gennem Finland til Helsinki, hvor et fly ville tage os tilbage til Billund.

Men så kom virkeligheden til os fredag den 13...

Allerede i Helsinki kom mærkatet CANCELLED rullende ned over afgangstavlerne på alle udenrigsfly.

Vi nåede frem til Rovaniemi i god stil, og de første dage gik stort set som planlagt. Det blev på andendagen et besøg på arktisk museum - Samme dag de lukkede helt ned for gæster. 2 dage senere besøgte vi julemandens landsby lidt uden for selve Rovaniemi. Her kunne vi dog se at gæstemængden faldt gennem dagen, og var selv et af de sidste gæster julemanden tog imod før en lang ufrivillig pause. Næste morgen åbnede landsbyen ikke for flere gæster.

En lille anekdote fra julemandens landsby er et filmhold der havde travlt med at optage omkring julemandens rensdyr. Faktisk havde vi lidt et hyr med ikke at komme ind foran optagelserne. Senere har vi så set udsendelsen om verdens flotteste togrejser - i finland - med de selvsamme rensdyr. Der var vi godt nok tæt på ufrivilligt at blive forvekslet med rensdyrene...

Mandag fik jeg en dårlig fornemmelse omkring det fly vi skulle hjem med.. og fandt ud af at det var aflyst.. De havde bare ikke fået give os besked. Så vi måtte bestille en anden afgang, der også skulle afpasses med at vi kunne komme til Helsinki, hvor der nu kun var togforbindelse. Den fik jeg en underlig fornemmelse omkring et par dage senere. Ganske rigtigt. Den var også aflyst - og faktisk allerede før vi havde booket vore pladser. Tingene var blot gået så hurtigt at de ikke havde nået at registrere aflysningen i deres booking system. Til sidst fik vi dog pladser på et fly der fløj via Stockholm til København. Så kunne vi tage toget til Helsinki, samt fra København til det herhjemme. Det var trods alt bedre end 36 timers togrejse ned gennem Sverige.

Heldigvis havde vi taget vores langrendsski med. Der blev god brug for dem. De resterende dage gik med tage ture på langrendsløjperne, som gik helt ind i midten af byen. Gå ture langs og på de tilfrosne elve, samt se om vi kunne få øje på nordlyset. Handle ind, lave mad, og blot hygge. Der var næsten ikke en sjæl på gaderne, så vi havde plads nok.

Egentlig kom vi frem til essensen på denne ferie. Nemlig et microeventyr der går ud på at opleve et samfund der var bundet op på vinter, nordlys, frosne elve og naturen. Det fik vi i høj grad oplevet.

Nordlyset så vi desværre kun kortvarigt en enkelt aften, men nok til at det ikke blot var en flimren i horisonten, der bedst kunne fanges på kamera. Det var der med sine bånd. Kun i et smalt spekter, men nok til at vi gerne vil bruge flere nætter på at opleve det igen.

Rensdyrholdet fik vi ikke rigtigt oplevet. Vi havde en aftale der blev aflyst som følge af pandemien. Men så er der noget at opleve, når vi får lyst til et microeventyr på vores ferie igen. Måske vi så også kan nå en tur ud og overnatte i en rigtig samekåte. Det ville være fedt.

Vi fik organiseret en togtur nedefter. 8 timer i et stort set lydløst tog gennem snefyldte skove, snedækkede søer, og uendelige vidder. Er man Star war fan kender man fornemmelsen. Vi manglede bare underlægningskmusikken fra "Star War Main theme". Marie blev sat af i Oulo for at besøge nogle andre voluntører. Her strandede hun i deres selskab indtil lock down var overstået, hvorefter hun kom til et økologisk landbrug nær ved den russiske grænse. Helsinki nåede hun først tilbage til, kort for hun skulle hjem. Her nåede hun at sige farvel til familien hun boede hos før pandemien, samt de borgere hun kendte så godt fra det beskyttede værksted.

Vi kom hjem via Arlanda lufthavnen i Stockholm. Den var totalt øde, og man havde billeder af alle tiders katastrofefilm i baghovedet. Endelig kom vi via Københavns lufthavn til Vejle, og en taxa hjem efter knap et døgns rejse gennem pandemien - og jeg kunne endelig få behandling til min regnbuehindebetændelse.

Erfaringer

Her kan vi dele erfaringerne op i selve microeventyret, og pandemi delen

Egentlige erfaringer fra rejsen er nok lidt begrænset, eftersom langt fra alt gik som vi gerne ville. Dog fik vi prøvet at have vores langrendsudstyr i bagagen. Der kan være 3 sæt ski, stave, samt smøremidler i en skipose på 15x15x230cm. Undgå at skulle pakke rensemidler og trykdåser. Skiposen blev pakket med et håndklæde for at undgå gnidninger mellem skiene, og snørret til på for og bagski, så de ikke raslede rundt. Det gav også bagage operatørerne en god chance for at håndtere dem let og smidig. Vi skulle overføre dem manuelt mellem flyene, men det var ikke det store problem. Vi spurgte blot om proceduren ved bagage check-in. Rejsen ud var med Finn-Air, og hjemturen endte med Finn-Air/SAS.

Vi tog beslutninger og bookinger af dagens program på stedet. Det gav mulighed for at spørge de lokale om hvad de kunne anbefale. Her var det rensdyrfarmen vi fik anbefalet, selv om flere var i spil. Desværre var det så ikke en mulighed alligevel, som følge af pandemien. Generelt vil jeg anbefale at bruge google og aktører som tripadviser. Her er mange gode muligheder for at fylde jeres eventyr ud.

Nordlys er en flygtig dame at beskue. Vi søgte til udkanten af byen, så lysforureningen blev formindsket, og bruget en app til at se sandsynlighed, tidspunkt og retning for nordlyset. Vi brugte efter finsk anbefaling den App der hedder "Northern eye Aurora forecast", men der er sikkert andre som er lige så gode derude. Husk at nordlys kræver at der er rimeligt skyfrit, og dermed god sigte.

En termokande med kaffe/the/kakao, godt varmt tøj, ekstra tæpper, kamera og faktisk gerne noget at sidde på eller i, er gode ting at have med udover tålmodighed. Vores erfaring er at det sker mellem midnat og kl. 3 om natten, så hav ikke for mange planer dagen efter. Det kan blive sent flere aftener i streg.

Pandemien havde mest impact på selve rejsen - eller rettere hjemrejsen hvor fly efter fly blev aflyst på stribe. Heldigvis havde vi gode internet forbindelser, og kunne sidde og researche muligheder undervejs. Det kunne godt være lidt stressende ikke helt at have styr på hjemrejsen, men vi havde fra starten tænkt muligheder og alternative ruter igennem, samt sørget for at have flere betalingsmidler. Så vi vidste at det mere var et spørgsmål om tid, end om muligheder. Det endte også med at vi kom hjem fredag - 2 dage før planlagt - men det var muligheden.

Den gode ting ved den tidlige hjemkomst var at jeg dermed kunne komme hurtigt under behandlig. Jeg kom på sygehuset i Rovaniemi med en hornhindebetændelse, som jeg skulle være meget opmærksom på. Det viste sig at den blev suppleret med en gang regnbuehindebetændelse, så ondt gik til værre. Heldigvis ikke mere end at 5 ugers behandling med øjendråber kunne gøre det.

Udfordringen var mere at komme ind i det danske sundhedssystem umiddelbart efter hjemkomsten. Tingene gik lidt i stå, når man fortalte at man netop var hjemvendt fra Finland et tidspunkt hvor alle var lidt i panik over alt fra udlandet. Tålmodighed og passiv insisteren viste sig at være en god nøgle, og jeg fik min behandling under mange improviserede former :-) og kan kun sige at det trods alt var en positiv oplevelse i usædvanlige tider.

Der var ikke en finger at sætte på det danske sundhedsvæsens håndtering af tingene, situationen taget i betragtning.